Skuespilleren James McAvoy kunne i danske biografer senest ses som den noble Professor X i “X-Men: First Class”, men nu ser det ud til, at han er klar til at træde ud af professorrollen og i stedet få lidt jord under neglene i den britiske actionfilm “Welcome to the Punch”, hvorfra det første billede af McAvoy nu er udsendt.
Filmen omhandler den tidligere kriminelle Jacob, der bliver tvunget til at vende tilbage til London fra hans sikre tilværelse på Island, da hans søn involveres i et kup, som går galt. Dette giver den ivrige politibetjent Max en sidste chance til at fange manden, han altid har jagtet, så Jacob må passe på.
McAvoy har rollen som politibetjenten, Max, mens Mark Strong kan ses som skurken, Jacob. Derudover medvirker bl.a. også David Morrissey, Andrea Riseborough, Peter Mullan og Daniel Mays.
“Welcome to the Punch” produceres af Ridley Scott og er instrueret af Eran Creevy, der tidligere har stået bag “Shifty”. Manuskriptet, som også er af Creevy, endte på den såkaldte Brit List i 2010, der er en liste over de bedste manuskripter, som endnu ikke er produceret.
#1 filmkorn.dk 12 år siden
#2 poulgeilmann 12 år siden
#3 soer3917 12 år siden
Begge kan bruges
http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-spoergsmaa...
#4 mardal 12 år siden
#5 Gasivodo 12 år siden
OT. Strong, McAvoy. I'm in.
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(