At Abdellatif Kechiche sammen med filmens to dragende hovedroller, Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux, delte Den Gyldne Palme, er noget af det mest sigende ved filmen. Man kan ikke forestille sig den uden de to i rollerne eller uden Kechiches hårdnakkede insisteren på langsomheden og nærbilledets betydning for fortællingen. “Adèles liv – Kapitel 1 & 2” er en symbiotisk oplevelse af de helt store. Tre timer uden pause – med kameraet helt op i snotten på en ung kvinde – gør noget fysisk ved en. Det er intimitet extrême.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 The Insider 10 år siden

#10, sååååååååååååådan.
War. War never changes.
Gravatar

#12 jannie dahl astrup 10 år siden

#10 + #11, Hep, hep!
Boris Lermontov: Why do you want to dance? Vicky Page: Why do you want to live?
Gravatar

#13 Ispep 10 år siden

Så er den set. Fantastisk drama....virkelig!! En af de mest intime og dybfølte dramaer jeg har set. Selvom der står homoseksualitet på programmet, så er det altså ikke en film om omverdenens fordomme/syn overfor dette, men en beretning om en piges søgen efter identitet og seksualitet. Og i sidste ende lykke, men også om usikkerheden ved hendes tilværelse. Det er faktisk en temmelig simpel film, men rummer blot stor dybde i persontegningerne. Kameraet har konstant fokus på Adèle, tror faktisk hun er med i samtlige scener i tre timer (er ikke sikker, men det er ikke helt ved siden af). Blændende kameraarbejde og som Twsiter så rigtigt skriver, så er det en flot opvisning i nærbilleder, som fornemt indfanger de små nuancer ved skuespillet og andre spændende detaljer. Adèle, som spilles af Adèle Exarchopoulos, er ganske enkelt enestående, det kan der næsten ikke være delte meninger om. Det er en afsindig krævende og udfordrende rolle på flere måder, som hun spiller med stor indlevelse og troværdighed, som vil blive husket. Léa Seydoux er også formidabel. Mine få ankepunkter er primært møntet på filmens spilletid, eller snarere nogle gentagende/langtrukne scener i filmens anden halvdel. Det er altid svært at sige hvor de kunne have barberet lidt af, men vi ser f.eks. en hel del gange, at Adele blot underviser og gør de samme ting. Der er nogle småting som gik på, men overall er det altså en enestående film, som jeg måske tror har noget klassiker potentiale.

5/6
Gravatar

#14 Kruse 10 år siden

Fænomenal film! Det er meget lang tid siden at jeg har set kærlighed og intimitet fremstillet så autentisk og overbevisende som i denne film.. Kameraet kommer helt tæt på, så det kræver enormt meget af filmens skuespillere, men de lever fuldt ud op til det høje krav, og leverer virkeligt nogle toppræstationer. Især Adèle Exarchopoulos der spiller hovedpersonen Adèle. Hun er virkelig fantastisk. Det samme er Léa Seydoux, som hun spiller overfor. Der er ikke en eneste falsk tone imellem dem, og det kærlighedsforhold de portrættere i filmen er både opløftende og hjerteskærende. Virkelig en dybt imponerende film, der stryger direkte ind på en 2. plads over de bedste film jeg har set fra 2013. Den kan kun stærkt anbefales.

9/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: