Nu har jeg endnu ikke set filmen, men lige umiddelbart er jeg ret glad for, at der ikke skæres ind til benet mht Alexanders mandelige forhold. Og nej jeg har ikke homophobia eller noget...

Super anmeldelse.

Jeg vil lige påpege at jeg lå og svingede mellem 3 og 4 i karaktergiving. Det er rigtigt at der er mange ting som trækker ned i min vurdering af filmen, men overall er det ikke en dårlig film - den er bare ikke vanvittig god, men de ting som fungerer i den, fungerer til gengæld rigtig godt. Vi har ikke halve karakterer så derfor kunne jeg ikke give den 3½ - jeg valgte i stedet at være lidt gavmild og give den 4 alligevel; den er i hvert fald seværd, omend ikke rigtig god eller mesterlig, som karaktererne 5 og 6 indikerer. 4 betyder blot at den har nogle aspekter som hæver den over middel.
Og så varierer det jo hvad de forskellige anmeldere herinde giver film - vi har hver vores vurdering, og en anden herinde ville måske have givet den lavere eller højere karakter.

#5 Der er vel en grund til du kalder dig "Angel ..." :)
http://www.rottentomatoes.com/m/alexander/

Den her film er desværre ikke nær så god, som den kunne have været. Men den er heller ikke helt så elendig, som mange anmeldere giver udtryk for.

Det er først og fremmest en Oliver Stone-film! Der er umiskendelige fingeraftryk, der skriger Stone til himlen. Og jeg skal da sige med det samme, at en af mine absolutte favorit-film er ”JFK”. Til gengæld har han også lavet en del film, som jeg ikke er så vild med, blandt andet den ellers på mange måder storslåede ”Nixon”.

”Alexander” er en mærkelig blanding af ”JFK” og ”Nixon”. Det er som om Oliver Stone ikke kan beslutte sig til, hvad han vil med filmen. Indimellem er Alexander virkelig ”den Store” med geniale strategier på slagmarken og respekt for de kulturer, som han støder på og ”overtager”. Men han er også en forvirret lille dreng, der kommer til kort i nærkampene, og han pløjer de flok ned, der våger at trodse hans autoritet. Der bliver aldrig taget endelig stilling til, hvordan Oliver Stone opfatter ham. Men måske skal man ikke se det så sort og hvidt, måske vil Stone netop vise, at Alexander var en kompleks person.

Også fra en anden vinkel er filmen lettere rodet. De 3 timer virker på én gang som ½ time for meget, og alligevel sidder man især i starten og føler, at der bliver skøjtet meget hurtigt over historien. Man får kun små klip af hans opvækst og første erobringer, mens resten udfyldes af en Anthony Hopkins/Ptolemæus –voice over.

Mange af de oprindelige huller i historien fyldes så senere op af forklaringer og et enkelt længere flashback, som man egentlig godt kunne have brugt i første omgang. Det ville have sparet mig for en masse spekuleren, som rev mig en smule ud af historien.

Skuespillet kan man ikke klage over. Val Kilmer spiller meget overbevisende som Alexanders plagede far, Filipos, og Angelina Jolie er super-giftig som hans ambitiøse (på sin søns vegne, altså) mor. Colin Farrell selv gør det fint, men det bliver ikke til en Oscar denne gang. I det hele taget kommer filmen nok højst på tage til de såkaldte ”tekniske” priser, når den tid kommer.

Bottom line: Ikke en total fiasko, men det kunne have været en del bedre.

3/6