Filmens minimalistiske udformning vækker minder om 70’ernes film, og det er ikke mindst fristende at se Clooneys karakter som en slægtning til Jean-Pierre Melvilles tavse storbysamuraier. Sådanne film bliver ofte beskyldt for at være stil over substans, men med en mindre overfladisk synsvinkel har de snarere skåret alle de detaljer væk, som i bund og grund alligevel er ligegyldige. Ligesom dræberen selv ankommer filmen med knusende ro til sin logiske konsekvens uden at miste fokus eller ryste på hånden, og det er svært at være andet end imponeret over Corbijns træfsikkerhed. Med “The American” og “Control” har han nu lavet to stilsikre pletskud i træk.
#1 Skeloboy 14 år siden
#2 Kviesgaard 14 år siden
#3 filmz-ab 14 år siden
#4 Slettet Bruger [1783606041] 14 år siden
Jeg gav den 2/6 da jeg fandt Violante Placido uimodståeligt fræk! :)
#5 x marks the spot 14 år siden
Jeg fandt den desværre også dræbende kedelig og langsom. Havde hørt en masse god foromtale og traileren så da spændende - og temmelig actionpræget - ud, men jøsses den trak tænder. Jeg er ellers ikke meget til Bourne-filmenes ryste-cam og klip på under ét sekund, men her kunne der godt være klippet i filmens længde uden at gå glip af noget interessant.
Det er ikke spor overdrevet at sige, at hvis der var en enkelt scene, hvor Clooney løber op af nogle trapper eller holder en pistol, så er den med i traileren. Malket for ALT, hvad der foregår over snegle-tempo.
Jeg vil dog give filmens pr-afdeling en stor del af skylden for at levere en trailer, der virkelig snyder. Dette er IKKE en actionfilm. Resten af salens gæster til forpremieren i Dagmar så da også temmeligt skuffede og trætte ud bagefter.
Skuffende oplevelse.
#6 elwood 14 år siden
Jeg er forberedt på hvad jeg skal se... næsten jeg ved hvertfald det ikke handler om action.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#7 filmz-ab 14 år siden
Enig. Han har ikke mange strenge at spille på.
#8 filmz-ab 14 år siden
#9 Kalle Ferm 14 år siden
Helt enig med #8.
#10 filmz-Titta Di Girolamo 14 år siden
Når man som relativ uprøvet instruktør i spillefilmsbranchen laver en thriller så drænet for unødvendigheder, kunne man hurtigt fristes til at finde på diverse spydigheder, hvor ord som kæphøj og selvsikker indgik i en ikke rosende kontekst. Godt nok har Anton Corbijn den stærke engelske Control bag sig, men at bevæge sig fra et instruktørliv i musikbranchen som 55 årig og få chancen for at arbejde med George Clooney, der er godt nok et stykke vej. Selvom jeg nok startede synet ud med den indre jantelovs stemme, blev jeg langsomt revet med ind i den ganske enkle og i filmhistorisk øjemed traditionelle fortælling om den professionelle lejemorder, hvis synderegister er ved at indhente ham i både fysisk og psykisk forstand. Mere behøves der ikke at blive fortalt, for som sådan, er historien ganske banal. Det kan jeg dog garantere for, at eksekveringen langt fra er.
Formentlig vil den nøjsomme udnyttelse af lyd, den beherskede brug af løbsk kamera, samt de detaljerede personportrætter, lægge en solid dæmper på majoriteten af publikums ekstase. Således oplevede vi ihvertfald stemningen efter tæppefald. Men der var i den grad mening med galskaben. George Clooney spiller den amerikanske hitman, som har søgt tilflugt i lille italienske pittoreske by Castelvecchio. Med hvervet følger en professionel og distancerende facade, hvor de kølige beregninger holder mennesker og følelser på afstand. Det er nemlig i denne branche ikke sund mad og kildevand, som adderer år til den forventede levealder. Men en lokal præst og en vidunderlig donna af en prostitueret italiensk skønhed formår på forskellig vis at komme under Clooneys barriere og uden fordummende udpensling rammer instruktør Corbijn en perfekt balanceret tone af menneskelig indsigt i forskellige situationer, som frembringer langt mere drama og intensitet end en simpel genre thriller normalt formår.
Jeg var absolut blæst væk af en vidunderlig filmoplevelse, som jeg formentlig vil værdsætte endnu mere ved næste gensyn, ikke mindst fordi det var særdeles uventet. Det er ikke kun den vidunderlige brug af virkemidler for at opbygge suspense jeg bifalder, men respekten for en genre, som sagtens kan vendes, drejes og genopfindes i forsøget på at presse citronen. Corbijn har gjort det uventede, taget klichéerne og fintfølende modeleret dem ind i en sluttelig meget rørende og menneskelig historie.
Flere af scenerne er så enkle i deres udførsel, men har man sanserne på plads og stopper klynkeriet over, at filmen er kedelig, vil man bemærke den professionalisme snigmorderen har på sin rygrad og som vil forblive ubemærket for de adrenalin hungrende.
Perle oplevelse, som filmisk gav mig associationer til stilen fra Paulo Sorrentinos hoffotograf Luca Bigazzi.
Sådan blæser man lige sidste års Oscar felt til atomer!
Film: 9/10