Annabelle har nogle uelegante og klodsede sider, der holder gyset fanget i en fælde af chokeffekter uden egentlig uhygge. Leonetti kan sine virkemidler og udnytter kameraet blændende, men fik ikke overført sine stive hovedkarakterers angst til mig. Det grumme twist bliver brugt halvhjertet og pumper ikke meget nyt blod i “Nattens Dæmoner”. Manuskriptforfatterne har gjort Annabelle til en forudsigelig dame. En dæmon, der har læst sin dæmon-manual lidt for grundigt i stedet for at være dæmonisk kreativ, som kun de store, galdespyttende gedebukke er det.
