Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.
“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.
#131 tiny 15 år siden
Grunden til, at jeg spurgte var, at min kæreste og jeg har diskuteret på livet løs om filmens temaer og fortolkninger lige siden, vi kom ud af biografen i går kl. 16. Endnu et vidnesbyrd om, at det er en god film med utrolig mange lag.
Jo mere vi har diskuteret og jo mere, jeg tænker over det, er jeg faktisk mere provokeret af, at pressen slet ikke på noget tidspunkt har omtalt filmens temaer end af selve filmen. Det siger meget om vores tid, at hele polymikken handler om Lars von Trier som person og tre voldsomme scener af sammenlagt 1½-2 minutter og ikke, hvad filmen rent faktisk har som budskab. Jeg finder filmen meget samfundskritisk og synes, at det er ærgerligt, at dette ikke bliver omtalt. Vi har bl.a. diskuteret sorg, tilgivelse, næstekærlighed og det at tage ansvar for sine handlinger og navnlig mangel på samme. Hvis det ikke er vedkommende, aktuelt og eviggyldigt interessant, så ved jeg ikke, hvad er.
Min kæreste er meget sort/hvid. Han ser Willem Dafoes karakter som Antichrist. Det er ham, der sætter tingene igang og driver hende til hendes handlinger. Det er kun ham, der ser dyrene, han siger aldrig, at han tilgiver hende. Det er ham, der vil ud til Eden og til sidst kommer alle (udelukkende unge kvinder) op ad "bjerget" til ham. Han tager ikke en del af skylden og lægger ansvaret fra sig; for hun har jo taget skylden på sig. Han virker mere interesseret i hende som patient/psykisk tilfælde end som kvinde.
Igen kan man se på hele filmen som Antichrist - hvordan verden ville se ud uden tilgivelse, næstekærlighed, medfølelse osv.
Jeg er kvinde og dermed åben for flere fortolkninger. Det er lidt, som Ebert siger, at det er op til den enkelte at forsøge at finde ud af, hvad filmen handler om. Det er ikke ret mange film, man kan sige det om.
#132 Skeloboy 15 år siden
hehe, for det nemlig kvinders helt særegne egenskab...;)
Antichrist er hamrende fed...den sidder lang tid i kroppen...synes Dancer In The Dark stadig er hans bedste film, men det er hans visuelle stærkeste film nogensinde...hold da kæft, der er mange geniale billeder i den...
Og rart med en film man kan diskutere og tolke...5/6
Nu gider jeg ikke læse mere i denne tråd...
#133 Notional 15 år siden
Jeg så det på tv2 news, hvor de interviewet en kvinde, der vidst rapporteret fra Cannes eller noget i den stil.
#134 Antlion 15 år siden
Dog er det ligeså logisk, at opfatte Dafoes karakter, som den antikristelig skikkelse. Han bliver sat i flere (anti-)kristelige positioner: han bliver stigmatiseret, han bliver korsfæstet, han bliver begravet og genopstår. Og som du selv siger, så fremstår han samtidig som herskeren af "Eden", hvor jorden brænder og dyrene lider.
Selv det faldende barn i prologen, selvfølgelig smukt akkompagneret af "Lascia ch'io pianga"-arien, symboliserer måske en styrtende lysengel. Drengen sættes også i ét med forældrene, da hans fald klippes sammen med forældrenes seksuelle bevægelser. Kan den styrtende lysengel symbolisere Lucifer? Kan barnet den antikristelige skikkelse?
#135 BN 15 år siden
Hold da helt (sommer)ferie for en gang bavl! (.... og dermed mener jeg ikke Antlion's tolkning af filmen, men derimod selve filmens indhold/symbolik).
#136 RFriis 15 år siden
Ellers en film, der er svær at beskrive med ord. Dog er jeg ikke et sekund i tvivl om, at der i "Antichrist" er tale om et mesterværk, der er så uendeligt meget mere end grænseoverskridende provokationer. Det er stor og poetisk filmkunst, som oven i købet byder på nogle af de mest bjergtagende billeder i mands minde.
Glæder mig til at gense den.
#137 kasper0204 15 år siden
#138 BN 15 år siden
Jeg kan forsikre dig for, at mine negative følelser angående den her film kommer helt af sig selv, indefra. Det har ikke noget med "ikke at ville" at gøre - det har noget med at føle og tænke at gøre.
#139 tiny 15 år siden
Nu skal man ikke generalisere, men jeg finder, at mænd oftere er mere sort/hvide end kvinder. Det er også derfor, at mange mandlige komikere ofte er bedre end de kvindelige. Ikke, at der ikke er mange gode kvindelige komikere, men der er efter min mening mange flere mandlige.
# 134
For har kvinden set drengen gå op på bordet? Eller, er det noget, hun bilder sig ind? Manden viser hende billedet med skoene omvendt på efter, hun har fået besked om foddeformiteten. Først derefter får hun erindringen om at give drengen skoene omvendt på. Men er det virkelig noget, der er sket? Eller er det hukommelsen, der spiller hende et puds. Som min kæreste sagde: "er du klar over, hvor ofte børn kommer deres sko omvendte på?" og børn har det jo med at græde af og til. Så bagklogskaben kan også spille ind her. For hun er jo i forvejen fuld af skyld over ulykken.
Manden siger jo heller aldrig til hende, at han tilgiver hende; for det er jo bl.a. det, hun ønsker. Han tager heller ikke sin del af ansvaret eller siger, at det ikke var hendes skyld. I stedet tager han hende til Eden og beder hende om at se sin angst i øjnene, på et tidspunkt, hvor hun er psykisk så langt nede, som man overhovedet kan komme.
Det med barnet havde jeg ikke lige tænkt over.
De sluttede Smagsdommerne af med at sige, at vi nok kommer til at diskutere filmen i de næste 50 år. Det håber jeg, at vi gør. Ikke alt den hype, der har været, men filmens mange fortolkningsmuligheder og budskaber. Jeg kommer i hvert fald til at blive ved med at tænke over den de næste mange dage. Et gensyn glæder jeg mig til - hjem til filmsamlingen, skal Antichrist i hvert fald.
#140 mr gaijin 15 år siden
Hvilket i sig selv jo er en sort/hvid-udtalelse :P