Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.

“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#141 RasmusFL 15 år siden

I forbindelse med 'Antichrist':

bruce (72) skrev:
[quote=bn (67)]:

Jeg respekterer at du ikke bryder dig om eksplicit vold, ej heller den form for seksuelle billeder, som vises i denne. Jeg har selv set Salo, den mest modbydelig filmoplevelse i mit liv og med billeder, som er min moral meget imod. Men jeg kan ikke dømme en instruktørs værk på baggrund af billeder jeg ikke bryder mig om, taget ud af sin kontekst, uden omtanke for, hvad der måtte ligge bag instruktøres vision. Jo, det kan jeg godt, men det er en forkert måde, i min verden, at se og opleve film på og en sådan tilgang til film, vil afskære mig fra at se og forstå mange filmværker i historien.

Fair nok, at billederne er en så meget imod, at man ikke vil se filmen. Samme oplevelse havde jeg som sagt med Salo. Men som jeg kan forstå af Antichrists præmis, så er der absolut tale om "mening med galskaben", i dette anti-univers, hvor kaos regerer og moral og synder er vendt på hovedet og symbolikken er tommetyk.

Det er absolut muligt, at jeg vil føle mig meget ubehageligt til mode, når jeg skal se filmen, men det skal ikke afskære mig fra at hoppe hovedkuls ind i Triers mareridt og prøve og finde hoved og hale heri.


Trækker du på skuldrene her pga. Trier? Eller har du blot gennemgået en markant horisontudvidelse hvad filmvold angår? I en anden tråd - 'Vildeste scene i har set' - hvor de udpenslede grusomheder fra Kim Ki-duks 'The Isle' kom på tale, skrev du nemlig sådan her: "Det er meget muligt, men ingen kan overbevise mig om, at sådanne scener er nødvendige for at en film skal få sit budskab igennem, eller være en god film. I mine øjne er det blot et sørgeligt tegn på, at forråelse og overskridelse af perverse grænser, er gået alt for langt. Det er ligeså lidt kunst, som når man blender guldfisk og tisser op af en mur."
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#142 RasmusFL 15 år siden

I forbindelse med 'Antichrist' skriver Bruce:

[quote=bn (67)]:

Jeg respekterer at du ikke bryder dig om eksplicit vold, ej heller den form for seksuelle billeder, som vises i denne. Jeg har selv set Salo, den mest modbydelig filmoplevelse i mit liv og med billeder, som er min moral meget imod. Men jeg kan ikke dømme en instruktørs værk på baggrund af billeder jeg ikke bryder mig om, taget ud af sin kontekst, uden omtanke for, hvad der måtte ligge bag instruktøres vision. Jo, det kan jeg godt, men det er en forkert måde, i min verden, at se og opleve film på og en sådan tilgang til film, vil afskære mig fra at se og forstå mange filmværker i historien.

Fair nok, at billederne er en så meget imod, at man ikke vil se filmen. Samme oplevelse havde jeg som sagt med Salo. Men som jeg kan forstå af Antichrists præmis, så er der absolut tale om "mening med galskaben", i dette anti-univers, hvor kaos regerer og moral og synder er vendt på hovedet og symbolikken er tommetyk.

Det er absolut muligt, at jeg vil føle mig meget ubehageligt til mode, når jeg skal se filmen, men det skal ikke afskære mig fra at hoppe hovedkuls ind i Triers mareridt og prøve og finde hoved og hale heri. bruce (#72)

Trækker du på skuldrene her pga. Trier, Bruce? Eller har du blot gennemgået en markant horisontudvidelse hvad filmvold angår? I en anden tråd - 'Vildeste scene i har set' - hvor de udpenslede grusomheder fra Kim Ki-duks 'The Isle' kom på tale, skrev du nemlig sådan her: "Det er meget muligt, men ingen kan overbevise mig om, at sådanne scener er nødvendige for at en film skal få sit budskab igennem, eller være en god film. I mine øjne er det blot et sørgeligt tegn på, at forråelse og overskridelse af perverse grænser, er gået alt for langt. Det er ligeså lidt kunst, som når man blender guldfisk og tisser op af en mur."

Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#143 filmz-Bruce 15 år siden

#142 Jeg er en vendekåbe :) Jeg har ikke gennemgået en markant horisontudvidelse hvad filmvold angår, men jeg har været igennem nogle film siden da, hvor jeg må anerkende deres brug af ekstreme virkemidler, for at få instruktørens vision igennem. Især Salo har rykket mig. Jeg synes ikke det er en særlig god film og jeg er bogstavelig talt ved at brække mig, når jeg ser flere af billederne. Men jeg gik et spadestik dybere og læste om Pasolinis vision og passion og, hvad han ville opnå med filmen og jeg måtte være enig med ham i at filmens billedsprog var hans måde at "komme i mål".

På samme måde må jeg anerkende enhver instruktørs ret til at gøre, hvad de mener er nødvendigt, for at fuldføre deres vision. Hvis Kim Ki Duks billedsprog er nødvendigt for ham for at få hans vision igennem, så er det ikke dette forhold jeg skal undsige. Jeg skal forholde mig til, hvorvidt jeg mener denne vision er lykkedes eller ej. Kort sagt skal jeg som kritiker gøre brug af citatet:

Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det.

Jeg har ikke genset The Isle og jeg kan ikke sige, at jeg har ændret holdning til, hvorvidt jeg er enig i, at Kim Ki Duks billeder er nødvendige eller ej for hans kunstneriske vision. Jeg tror heller ikke jeg VIL gense den, for det var som med Salo, en ubehagelig oplevelse.

Derudover har jeg IKKE ændret opfattelse af, at der ER kunst, som ligner den, hvor man blender guldfisk og tisser op ad en mur. At der ER charlataner indenfor filminstruktion, at der ER nogen, som har mere at udstille end andre. Provokerer Trier for provokationens skyld, så mener jeg, at hans billeder er at sidestille med guldfisk og tis. Men kan hans film , afstedkomme analyser som Eberts, så mener jeg absolut der er "mening med galskaben".

Skal man overføre til andet, så er Muhammed tegningerne værd at nævne. Hvis disse tegninger kun var blevet lavet ud fra devicen "nu skal vi provokere muslimerne", så ville aktionen have været plat, ligegyldig og uinteressant. Men når den sker ud fra et reelt forhold, at kunstnere udøver selvcensur og ikke tør levere tegninger til en reel dansk bog, så får aktionen mening og indhold og bliver et stærkt kort for at prøve ytringsfriheden af.

Men bottomline. Der er ikke tale om at give carteblanche til alle ytringer, talte som filmiske. Enhver ytring skal kunne udsættes for efterkritik, uden at dette sammenlignes med kritik af SELVE retten til at ytre sig!!!!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#144 BN 15 år siden

bruce (87) skrev:


Ville 'Antichrist' være en dårligere og mere traditionel film uden de eksplicitte volds- og sexscener, som de danske medier efterhånden har spoilet ret så flittigt? Ville den - for en der regner den for et mesterværk (f.eks. Benway) - være en dårligere eller mere traditionel film, hvis de pågældende makabre detaljer (ikke volden generelt) havde været enten udeladt eller erstattet med mindre bizarre handlinger? Havde filmen været dårligere eller mere traditionel uden de eksplicitte sex-scener (herunder "mandens erigerede lem, der pumper lystigt løs")?... Hvis svaret på disse spørgsmål er ja, mener jeg, at grundlaget for at tale om filmkunst hviler på et overordentligt tyndt, forkvaklet grundlag.


Ville Guernica have været et dårligere billede, hvis Picasso havde valgt ikke at tegne abstrakt? Ville Bunuel være blevet husket for eftertiden, havde han valgt at bortcensurere alle de scener fra hans film, som hans samtid mente provokerede? Skal en instruktør, en maler, en komponist overhovedet bekymre sig om, hvad hr. Jensen og Maren fra Kæret mener ville gøre deres værker bedre, fordi det ikke lige passer ind i hr. Jensen og Maren fra Kærets univers? Fordi der er penselstrøg, toner eller sekvenser, som de ikke synes om? Også selv om det kompromitterer det udtryk, som kunstnerne nu engang ønskede?


En kunstner skal følge sin vision, ja, gøre det som de føler for. Jeg synes bare ikke, det er alle visioner der er interessante, og nogle synes jeg er meget langt ude, grænsende til det sygelige/latterlige/vamle/meningsløse. Ja, i ikke så få tilfælde finder jeg, at det kunsteriske indhold er postuleret.

Hvis nu disse kunstnere indenfor deres felt, havde taget al kritikken i deres samtid til sig, havde de mon så været kendte i dag og endda hyldede?


Nu er det heller ikke alle, der har fortjent den hyldest, de har fået - hvis du spørger mig. Så visse kunstneres berømmelse og anerkendelse eller mangel på samme kunne vi godt have undværet - ja, tanken om at de ville være forblevet ukendte, tiltaler mig faktisk.

http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#145 mr gaijin 15 år siden

Jeg mener netop, at det "sygelige/latterlige/vamle/meningsløse" er vigtigt og interessant for kunsten at beskæftige sig med. De sider er mindst lige så vigtige at få indblik i (om det så kun kan gøres via drømmeagtigt og abstrakte billedsprog) som de sunde/seriøse/behagelige/meningsfyldte sider af verden.

Det er nok den væsentligste forskel i vores opfattelse af, hvad film kan og bør gøre, bn.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#146 BN 15 år siden

#145:

Jeg fornemmer, at vi snakker om to forskellige ting. Jeg siger ikke, at film ikke skal skildre tilværelsens skyggeside og absurditeter, eller forekomsten af meningsløs vold, og jeg mener heller ikke, at det faktum at der findes mennesker med et sygt sind og med syge handlinger skal forbigås på det store lærred. Men jeg foretrækker, at det holdes op imod de sunde/seriøse/behagelige/meningsfyldte sider af tilværelsen. Alt det sygelige/latterlige/vamle/meningsløse er nemlig ikke interessant i sig selv, eller for at præcisere: det er ikke beundringsværdigt, det er ikke et mål, ikke noget man skal stile efter ....eller bør ihvertfald ikke være det, efter min mening. .... Og derfor bryder jeg mig ikke om at en film nærmest dyrker disse ting, som om de i sig selv stod for noget godt.

Jeg lærer ikke en pløk ved at dvæle ved alt det negative eller ved at se det gjort til noget interessant i sig selv.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#147 mr gaijin 15 år siden

bn (146) skrev:
Jeg lærer ikke en pløk ved at dvæle ved alt det negative eller ved at se det gjort til noget interessant i sig selv.


Det gør jeg til gengæld :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#149 duuk74 15 år siden

#148
Enig
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#150 BN 15 år siden

mr gaijin (147) skrev:
Det gør jeg til gengæld :)


Okay. ... Tjah, jeg mener nu, at mens man godt kan lære af egne og andres dårlige/bitre erfaringer, så er det stadig fokus på de positive ting, der skaber livslyst, lykke, glæde, håb, forbedringer, fremskridt o.s.v. her i livet.

Jovist kan der (eksempelvis) ligge en gavnlig advarsel i at se på film, hvordan mennesker under pres eller i dyb psykisk krise kan finde på at reagere, ja, hvordan de måske kan komme helt derud hvor de begår en forbrydelse. Men jeg finder det 1000 gange mere gavnligt at se en film, der viser, at det er muligt at komme ud af en krise - eller en film, der viser, at retfærdigheden KAN sejre og volds- og seksualforbrydere blive fanget.

Og hvad angår filmverdens ofte overdrevne fokus på det sygelige/latterlige/vamle/meningsløse, så er jeg helt på linje med den herre, der engang - med udgangspunkt i en berygtet herres vanvittige handlinger - kom med denne udtalelse:

"Jeg forstår ikke Hitler, og det har jeg det helt fint med."

;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: