Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.
“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.
#271 Skeloboy 15 år siden
Well said...
Og det virker sgu. Hele filmen er et stort samlet indtryk og et (sind)billede på et eller andet, som jeg ikke selv er kommet frem til endnu...skal se den igen, før jeg kan danne mig en ordentlig mening. Hvad har du lavet?
#272 filmz-queen a 15 år siden
#273 Skeloboy 15 år siden
#274 filmz-queen a 15 år siden
#275 Skeloboy 15 år siden
#276 BN 15 år siden
Nu er det heller ikke filmen som oplevelse, jeg har kritiseret - det er derimod filmens emne og indhold. Jeg reagerer, når noget efter min mening lugter langt væk af Kejserens Nye Klæder. Og der er ingen grund til, at nogen skulle blive fornærmet over dette ..... her på filmz.dk vrimler det med udtalelser fra folk om, at 'den eller den instruktør er overvurderet', 'den film er overvurderet', 'den eller den film er en gang varm luft' o.s.v.
Læg mærke til, at min første kommentar her i tråden (#12), bare var en kommentar om, at jeg ikke gider at se nogen af de film, Lars Von Trier laver, og at jeg ikke kan se det overraskende i, at han provokerer med disse.
Jeg begyndte mao. ikke at diskutere filmen med andre. Men Skeloboy gjorde tirsdag den 19. maj indvendinger mod mit indlæg, idet han bl.a. argumenterede for, at 'Antichrist' sætter nye grænser - en udtalelse han i øvrigt kom med FØR han havde set filmen .... så ANDRE må godt komme med formodninger angående en film - det er kun BN her, der ikke må. ;-)
Diskussionen er faktisk PRIMÆRT kommet af, at andre har villet diskutere med mig (og ikke omvendt), idet de har påduttet mig at jeg diskuterede filmen som oplevelse betragtet, selvom jeg hele tiden, gentagne gange, har understreget, at min kritik går på det at lave en film med sådan et emne og sådan et indhold som det er tilfældet her, samt på Lars Von Trier's overvurderede evner som filmmand.
#277 tranberg 15 år siden
That hasn't stopped you, now has it..? ;)
"Andre" har ikke skrevet 30-40 indlæg om en film de aldrig har set ;-).
Jeg kan bare ikke lade vær med at tænke, om det i virkeligheden ikke er dig, der er den indbildske kejser. Du er den her, der taler med størst armbevægelser, men alligevel dig der har mindst belæg for dine påstande.
Alle os andre kan godt se du intet tøj har på, men du er den sidste der opdager det 8-).
#278 Thomsen 15 år siden
#275 - Tæger eller skovflåter. Jeg mindes at have pillet en del af dem af hunden i min barndom.
#279 BN 15 år siden
No. :-)
Men har I andre da patent på begrebet "gensvar"?
Hvis du nu kiggede indlæggene igennem, ville du opdage, at hovedparten af dem handler om film og tilvalg/fravalg af film GENERELT, såsom i indlæggene til bruce. Der tages blot afsæt i 'Antichrist'.
Og de øvrige indlæg indeholder MIN mening om den slags symbolik, Von Trier bruger, samt det at bruge udpenslet, ekstrem vold og sex under dække af, at det skal være åh så dybt og meningsfyldt.
... hvilket ville være sandt, hvis jeg havde ANMELDT filmen og bedømt, om den var godt skrevent, godt spillet, godt filmet, godt instrueret m.m. Men det har jeg ikke.
Jeg har kun kritiseret Von Trier's valg af emne og indhold, samt hans evner som filmskaber.
#280 Skeloboy 15 år siden