Samtidig understøttes billederne af en særdeles effektiv lydside, der i bedste David Lynch-tradition konstant giver en fornemmelsen af, at der lurer et eller andet grumt i græsset, busken eller endda blomsterne. Man sidder konstant på kanten af sædet med hjertet i halsen på vagt overfor det næste væmmelige indfald. Trier er om nogen kendt for at provokere, og det gør han så sandelig også her, hvilket den hysteriske Cannes-reaktion da også bevidner. Om man elsker eller hader filmen, så er det dog umuligt ikke at reagere på den. I Cannes er den bl.a. blevet kritiseret for ikke at være udtømmende nok i dens psykologiske udforskning af hovedpersonerne, men det forekommer mig, at det netop er en af filmens styrker. Ved ikke at give frygten en skikkelse og ved ikke at forklare sig bliver den så uendelig meget mere rædselsvækkende.
“Antichrist” er et forfærdeligt og vidunderligt værk. Det her er slet og ret filmkunst af den allerhøjeste kaliber og i mine øjne Triers bedste film til dato. Det ville ærlig talt ikke overraske, hvis han havde solgt sin sjæl til djævlen for at lave den, men i betragtning af hvilket fremragende værk “Antichrist” er, ville den handel være fuldstændig i orden med mig.
#261 Thomsen 15 år siden
Måske skulle du læse op på et par grundprincipper i buddhismen...
#262 Michael Andersen 15 år siden
Du mener en andens mening ;)
#263 Thomsen 15 år siden
#264 filmz-Bruce 15 år siden
Men er det nødvendigt i alle tilfælde at synes om en films budskaber, værdimæssigt set, for at synes om en film? Er det ikke muligt for dig at komme i et forhold, hvor du er uenig omkring et budskab, men det ikke går udover filmoplevelsen? Jeg har før set film, som jeg vil betegne som ren politisk propaganda for en ideologi jeg iøvrigt vil lukke op og skide ned i kæften og gerne med kronisk diarré (jeg undlader at nævne kommunisme), men som gav mig en filmisk oplevelse, jeg ikke kunne undsige.
#265 BN 15 år siden
Hvis mening er det lige, at filmens budskab/pointe - sådan som Thomsen gengiver det - er tåbelig? Min eller en andens?
:-D
#266 tranberg 15 år siden
Jeg synes vi skal starte en indsamling med formålet, at skaffe en biografbillet til Antichrist til BN, så han kan få hold i sine argumenter :)!
Jeg er ked af at sige det, men mange af de ting du siger omkring Antichrist hænger ikke sammen og man kan tydeligt se du ikke helt har styr på hvad du taler om, men man kan jo ikke bebrejde dig --- for du har jo ikke set filmen!!!
Jeg tror det her er rekorden for den længeste diskusion baseret på ingenting.
#267 filmz-queen a 15 år siden
#268 BN 15 år siden
Selvfølgelig er dét muligt. Også for MIT vedkommende, hvilket jeg allerede har givet dig adskillige eksempler på.
Men i forbindelse med 'Antichrist' hober tingene sig op:
1) Jeg bryder mig ikke om danske film, uanset om de laves med udenlandske skuespillere.
2) Jeg bryder mig ikke om Lars Von Trier's film. Jeg har aldrig set noget godt fra hans hånd.
3) Jeg bryder mig ikke om Lars Von Trier's holdninger til mangt og meget.
4) Omtalen af handlingen i 'Antichrist' kunne ikke gøre mig positivt interesseret i filmen, da de første nyheder om filmen kom ud.
5) Jeg har ikke i hele mit liv set én eneste god film af den type, hvor nogle få mennesker tager ud til et øde, fjerntliggende sted, hvor der begynder at ske mystiske ting af virkelig/spooky/indbildt karakter.
6) Næsten alle de instruktører og film, som i større eller mindre grad er blevet nævnt sammenligningsvis i forbindelse med 'Antichrist', siger nul og nix. Flere af dem afskyr jeg; andre er bare så søvndyssende og underlige, at det halve kan være nok.
7) Jeg bryder mig ikke om udpenslet sex og vold, hvor det der foregår ovenikøbet er kørt helt ud i det allermest ekstreme, grænsende til det vildt urealistiske ... hvis den grænse da ikke er overskredet for længst. Og selvom der også sker vanvittige ting i virkelighedens verden, betyder det ikke at jeg har lyst til at se film om det.
8) Jeg mener, at slutningen eller konklusionen på en film hænger sammen med dens budskab eller pointe(r), og jeg VED, at jeg aldrig vil kunne se nogen mening i, at
9) Når det gælder film om ægtepar og kærlighed, så gider jeg ikke se en film, hvor
10) Film med religiøse temaer, hvad enten tages som de er, eller vendes helt på hovedet, interesserer mig ikke den mindste smule. Og 'Antichrist' er fyldt med den slags.
#269 BN 15 år siden
Så må det da vist være fordi andre ikke har gengivet filmens indhold korrekt. ;-)
Alle kan have en mening om, hvad de gider at se film om, og hvis film de gider at se. Og jeg er næppe den første i verdenshistorien der har følt sig bekræftet i et FRAVALG af en film ud fra nyheder, omtaler og anmeldelser, samt detaljerede spoilers og vurderinger. .... Men det vil nogle åbenbart gerne have, at jeg skal tro. haha
#270 tranberg 15 år siden
Men du er den første til at bruge så mange kræfter på at diskutere en film du ikke har set.
Uanset hvor mange spoilers, plots, interviews, omtaler, nyheder og anmeldelser du fylder dig med, vil du jo aldrig kunne diskutere med dem som faktisk har set filmen, da film i høj grad handler om en oplevelse; en oplevelse du ikke kan få gennem nyheder og omtale.