Det lurer under hele filmens forløb, at de våben, som Wilson med kongressens velsignelse sender til oprørerne i Afghanistan, er de samme våben, som på et senere tidspunkt vil blive benyttet mod USA selv. Denne problematik tages kortvarigt op hen imod slutningen af filmen, men det sker på en facon, der stemningsmæssigt skærer i forhold til den første meget underholdende time af filmen. I sidste ende viser det sig at være nemmere at grine af Charlie Wilsons eskapader end at have medfølelse med politikeren, som bagsiden af hans storstilede plan langsomt viser sig. Som politisk komedie fungerer “Charlie Wilson’s War” eminent, men som fremadskuende drama mangler den en mere konsekvent behandling af amerikansk udenrigspolitik.
#11 filmz-"K" 16 år siden
#12 El vez 16 år siden
Manden skuffer aldrig. Han er fantastisk dygtig i samtlige roller - jeg har svært ved at komme på andre nulevende skuespillere med samme konsekvent høje niveau.
#13 Verbal 16 år siden