Filmen bliver af producenterne præsenteret som en familiefilm, der henvender sig lige meget til børn og voksne. Dog er “De fortabte sjæles ø” helt klart mest oplagt til de yngre biografgængere. For dem venter der et livagtigt eventyr med befriende sjove kommentarer, hver gang det har været lidt for uhyggeligt. For de voksne venter der et interessant eksempel på en dansk Spielberg-film, der dog ikke tåler for mange spørgsmålstegn til kausaliteten i filmens handling. Nikolaj Arcel har med sin debutfilm “Kongekabale” bevist, at han kan skrive et lydefri manuskript. I “De fortabte sjæles ø” er der til tider blevet hugget en hæl og klippet en tå i forhold til logikken. Men det er småting i forhold til filmens opnåede mål: At give danskerne – ikke mindst børnene – en rigtig, dansk eventyrfilm.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 filmz-agger 17 år siden

Jeg er ikke enig - denne film er ikke vellykket, den er mislykket. Historien er utroværdig, dialogerne ufærdige og dårligt konstruerede, børneskuespillerne er dårligt instrueret og de voksne kører den hjem på klicheer. Historien synes gennemsyret af myten om "det onde", og den såkaldte "necromancers" eneste motivation synes at være, at han er "ond". Gudfaderbevares ... læs mere om filmen og hvorfor den stinker her:

http://www.modspil.dk/film/de_fortabte_sj_les__.ht...
Gravatar

#2 Outbound Sith 17 år siden

Fra første linie af aggers link:
Der er langt imellem danske gyserproduktioner...

Det er meget muligt, men "De Fortabte Sjæles Ø" er ikke en gyserfilm, så din kritik er malplaceret allerede dér.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#3 filmz-agger 17 år siden

Outbound Sith: Den indeholder mange elementer på linje med en gyser, og kan i det mindste lige så godt kaldes en gyser- som en fantasyfilm. Den er en gyserfilm *for børn*, ville jeg sige, nok så meget som en fantasyfilm for børn.

Og i øvrigt gør det jo hverken fra eller til for, om det er en god film eller ej. Så din kritik af min kritik gør ingen forskel. :-)
Gravatar

#4 Outbound Sith 17 år siden

Måske ikke for dig...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#5 filmz-vassago 17 år siden

Og i øvrigt gør det jo hverken fra eller til for, om det er en god film eller ej.

Hvis man går i biffen for at se en god gyser, men i stedet indløser billet til en fantasyfilm - så er det da dømt til at gå galt. Og det med elementer er måske ikke det bedste argument. Jeg kan finde et hav af de samme elementer i f.eks Lord of the Rings trilogien, men at kalde det en gyser fremfor et fantasyepos må siges at være noget af en tilsnigelse...
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#6 filmz-agger 17 år siden

Jeg gik i biffen i håbet om at se en god børnefilm i den fantastiske genre, ikke i en forventning om, at det var en gyser ... jeg er ikke så hængt op på præcise genredefinitioner og mener ikke, det giver mening at skelne alt for skarpt - især ikke, når det drejer sig om en børnefilm, hvor der er en vis "nedtoning" af gruen.

Om jeg så gjorde det i FORVENTNING om at se en god sådan, er en anden sag. Udover "Tempelriddernes skat" og "Fakiren fra Bilbao" er det småt med vellykkede forsøg udi genren fra dansk hånd.
Gravatar

#7 filmz-vassago 17 år siden

Så du mener ikke, at det at forvente noget, og så få noget andet har en indflydelse overhovedet?

...jeg er ikke så hængt op på præcise genredefinitioner og mener ikke, det giver mening at skelne alt for skarpt

Det giver da meget mening - især hvis du har i sinde at dissekrere et værk. Klart kan man drage paralleller mellem genrer - men det er ikke sikkert at instruktørerne bruger de samme værktøjer på samme måde - eller med samme tanke. Stort set ens effekter kan bruges for at vække utryghed, stemning og ikke mindst rædsel.

Udover "Tempelriddernes skat" og "Fakiren fra Bilbao" er det småt med vellykkede forsøg udi genren fra dansk hånd.

Men snakker du så fantasy eller gyser, eller skelner du heller ikke så skarpt her at "Nattevagten" måske kunne være en contender :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#8 elwood 17 år siden

Harry Potter og Hemmelighedernes kammer

betragter jeg som en eventyr film, men den indeholder da stadig en masse små gys.

Jeg regner da med jeg skal ind og se den her selv om jeg måske ikke lige er målgruppe, så er jeg spændt på hvad Nikolaj Arcels har fået ud af den her film.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#9 MuManden 17 år siden

Så du mener ikke, at det at forvente noget, og så få noget andet har en indflydelse overhovedet?

Det mener jeg faktisk ikke det nødvendigvis gør.
Jeg har da flere gange været i biffen for at forvente at se noget bestemt og så var det noget helt andet.
Et eksempel: I sin tid da jeg var inde at se Blinkende lygter var jeg da helt overbevist om at det var en dansk actionfilm. At det så var en komedie og en af de absolutte sjovere af slagsene, gjorde da ingen ting for mig, snarre tværdigmod, fordi man bliver så dejlig positiv overrasket.
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden
Gravatar

#10 filmz-vassago 17 år siden

Det er helt sikkert en løgn, ingen børn har siddet glade juleaften efter at have 100% bløde pakker... :)

Det varierer da helt sikkert fra person til person. Men som du selv skriver, så havde det jo en indflydelse - en positiv af slagsen. For nogen ville oplevelsen være positiv, andre negativ, men havde du vist hvad det var for en film, havde der måske ikke været den store reaktion. Min pointe var at Agger måske er blevet skuffet over at det ikke var som forventet...
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock

Skriv ny kommentar: