“Dirch” er en stor film. Men når man alligevel sidder tilbage med et aber dabei, for det gør man, er det måske, fordi de store production values ikke er Zandvliets force. Vi skal død og pine føres rundt i periodens 1950’er-univers med række efter række af skinnende biler, høje franskbrødsfrisurer og strutkjoler, og så skal der danses hipt på Royal Bar med det rette designer-interiør til øredøvende jazz. Alt perfekt gengivet ned til mindste detalje. Og det i så høj grad, at skuespillerne, især de kvindelige, af og til selv synes som fortabte, polerede rekvisitter. Her må man klandre manuskriptforfatterne Anders Frithiof August og Zandvliet for ikke at give Passers piger nok saft og kraft. Ærgerligt og irriterende. Så giv mig hellere Paprika i kornede, hæslige, ekstrem-nærbilleder i “Applaus”. Hvor der er plads til udfoldelse af metier såvel som historie – og frisuren ikke kunne være mere ligegyldig.

Se også: Filmz TV: Interview med “Dirch”-instruktøren Martin Zandvliet

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 Twister 13 år siden

Så fik jeg også set filmen. Fandt den rigtig fin hvor jeg dog synes at sidste halvdel halter lidt efter og trækker en smule i langdrag. Men endnu en super præstation af Nikolaj Lie Kaas (som jeg efterhånden må betegne som en af mine absolut ynglings danske skuespillere). Billedsiden var generelt meget flot omend der måske bliver brugt en tand for mange meget tætte nærbilleder der fik filmen til at føles lidt "trang" men det er små-mangler i en ellers meget fin billedside. Rigtig flot scenografi som de mange nærbilleder dog ofte skjuler. Jeg er enig med anmelderen mht. de kvindelige roller hvor jeg også savnede noget mere indlevelse.

Synes dog anmelderen er noget hurtig til at give instruktøren skylden. Det virker klart, for mig, som om "fejlen" i ligeså høj grad ligger hos Manuskriptforfatter Anders Frithiof August. På den anden side er Martin Zandvliet vist også krediteret som manuskriptforfatter sammen med frithiof, men ikke desto mindre vil jeg mene "problemet" ligger lige så meget i selve manuskriptet som det gør i instruktionen.

Tror filmen ender på en 7/10 på min skala indtil videre.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#22 Twister 13 år siden

Twister (21) skrev:

Jeg undskylder, kan se at anmelderen faktisk har nævnt manuskriptet som værende medskyldig i problemet :)
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#23 X&O 13 år siden

Så fik jeg også set den. Mit indtryk er dog en noget ambivalent oplevelse. På den ene side fungerer filmen godt og følger hans liv nogenlunde til punkt og prikke (bortset fra den fatale slutning). Nikolaj Lie Kaas gjorde det fremragende - selvom jeg nu synes at Lars Ranthe gjorde det endnu bedre. Men filmen (ligesom så mange andre biopics) synes jeg altså halter gevaldigt efter på kontoen der hedder karakter-udvikling. Hvilken forandring gennemgik karakteren? Ingen så vidt jeg kunne se. Og så er det som om filmskaberne antager at man kender historien. Kjelds død fx, bliver på ingen måde udnyttet til det optimale, men er blot en del af hendelsesforløbet. Som anmelderen også kommer ind på, mangler kvindernes i filmen en hel del dybte, men måske dette er et bevidst valg? Måske det havde været mere givende at fokusere 110% på forholdet mellem Kjeld og Dirch. Når det så er sagt, var der heldigvis også rigtig mange ting der fungerede - heriblandt især sketchene, skuespillet, kemien og replikkerne.
Gravatar

#24 mr gaijin 13 år siden

Jeg har en fobi for biopics, så den skal minimum være på niveau med Edith Piaf-filmen, før jeg hopper på. Ud fra denne anmeldelse er vi en tak under, så jeg springer biografturen over i denne omgang. Måske når den dukker op på TV engang.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#25 BN 12 år siden

En ret god film, som jeg så første gang igår aftes. En aldeles fremragende og nuanceret skuespilpræstation fra Nikolaj Lie Kaas, som på særdeles overbevisende vis levendegør den populære komiker.

Jeg har to ankepunkter:

1) Filmens tone udvikler sig til at være næsten en tand for trist og deprimerende. Jeg tvivler ikke på, at Dirch var en mand, der havde dyb sorg, store ærgrelser og et seriøst alkoholproblem med sig i kufferten, og det er jo et faktum, at han sørgede over vennen Kjeld Petersens død, ligesom han også havde en del forliste forhold bag sig. ... Men filmens noget ensidige fokus på disse ting er lige ved at give én indtryk af, at samtlige 18 år fra Kjelds død og til Dirchs egen ditto bestod af lutter tungsind, kun afbrudt af en påtaget munterhed, når han skulle optræde.

2) Fortællingen bliver noget episodisk eller brudstykkeagtig, ligeså snart Kjelds begravelse er overstået. Der springes nogle år frem i tiden, og herefter ser vi kun små, usammenhængende glimt af Dirchs senere liv, kombineret med
drømmelignende sekvenser, hvor han taler med den døde Kjeld.

Jeg er splittet mellem at give filmen 4/6 eller 5/6. Foreløbigt hælder jeg mest til 4/6.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#26 HonoDelLoce 12 år siden

BN (25) skrev:
1) Filmens tone udvikler sig til at være næsten en tand for trist og deprimerende. Jeg tvivler ikke på, at Dirch var en mand, der havde dyb sorg, store ærgrelser og et seriøst alkoholproblem med sig i kufferten, og det er jo et faktum, at han sørgede over vennen Kjeld Petersens død, ligesom han også havde en del forliste forhold bag sig. ... Men filmens noget ensidige fokus på disse ting er lige ved at give én indtryk af, at samtlige 18 år fra Kjelds død og til Dirchs egen ditto bestod af lutter tungsind, kun afbrudt af en påtaget munterhed, når han skulle optræde.

Men jeg synes faktisk også, at det oftest er sådan man hører om Dirch.. At lige så sprællevende og sjov, som han var på scenen, lige så trist og ked var han uden for rampelyset..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#27 BN 12 år siden

HonoDelLoce (26) skrev:
Men jeg synes faktisk også, at det oftest er sådan man hører om Dirch.. At lige så sprællevende og sjov, som han var på scenen, lige så trist og ked var han uden for rampelyset..

Men det er vist ikke hele billedet af ham som person. Gennem de sidste par årtier har mange, der kendte ham på nært hold eller omgikkes ham privat og "backstage", tegnet billedet af som en varm, livlig og munter fyr, altså som menneske udenfor rampelyset. Deres udtalelser har været bragt på tv (i interviews og portræt-programmer) og i uge- og månedsblade.

Noget af det seneste jeg har læst i den retning, er fra B.T.:

"- Dirch Passer levede et liv med 98 pct. fest og ballade og to pct. tragedie, men i filmen er det fuldstændig omvendt. Instruktøren ved slet ikke, hvad det gik ud på, siger Klaus Pagh, der havde et tæt venskab med Dirch Passer igennem 20 år."

"Også skuespilleren Morten Grunwald retter kritik mod filmen, som han til B.T. kalder ’lysår fra virkeligheden’, mens Dirch Passers tidligere kæreste, Judy Gringer, kritiserer filmmanuskriptet. Et manuskript, hun blev forelagt inden optagelserne, og som hun påpegede flere fejl i. ..... - Den del af filmen, der handler om Dirch og jeg, den er kaotisk. Og den har ikke noget med virkeligheden at gøre. Jeg læste manuskriptet til filmen og påpegede flere ting, men instruktøren gjorde bare, som han ville. Det er vel det, man kalder kreativ frihed.

- Den sjove og humoristiske side af Dirch mangler. Der er vægt på den depressive og negative side og nedturene er ualmindeligt understregede."

....

Filmens instruktør Martin P. Zandvliet forsvarer filmen ved at henvise til Dirchs døtre:

"- Det har været en skide svær film at lave, og jeg har været sindssygt angst for at lave den. Men jeg er utrolig stolt over resultatet, og jeg er glad for at hans døtre mener, det er et ærligt portræt af Dirch. Men om jeg har ramt 100% rigtigt, det er svært at sige. Jeg tror ikke, der var andre end ham selv, der kendte Dirch Passer. Nok ikke engang hans kone og børn."

Kilde: http://www.bt.dk/film-og-tv/venner-raser-over-dirc...

Jeg tror ikke, at filmen viser noget, der er forkert, men bare at den viser FOR MEGET af det, i forhold til de mere lyse ting.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#28 Collateral 12 år siden

BN (27) skrev:
Jeg tror ikke, at filmen viser noget, der er forkert, men bare at den viser FOR MEGET af det, i forhold til de mere lyse ting.

Den viser jo kun for meget hvis dens mål er at være hundrede procent biografisk, og omfavne hele Dirchs liv, men når fokus rettes dels mod venskab og netop skyggesiden af den folkekære komiker, er der vel bevidst mere af det tragiske end det glædelige. Bare en tanke.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#29 BN 12 år siden

Vi skal også lige have nogle nuancer med fra Ulf Pilgård:

http://www.bt.dk/kendte/han-var-min-laeremester
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#30 BN 12 år siden

Collateral (28) skrev:
Den viser jo kun for meget hvis dens mål er at være hundrede procent biografisk, og omfavne hele Dirchs liv, men når fokus rettes dels mod venskab og netop skyggesiden af den folkekære komiker, er der vel bevidst mere af det tragiske end det glædelige. Bare en tanke.

Det er jeg helt med på. ... Selvfølgelig kan en film af så kort varighed ikke omfavne hele Dirchs liv. Det man så også skal huske, er at den p.g.a. sit fokus heller ikke omfavner hele hans personlighed.

Ulf Pilgård: "- Dirch var et meget sammensat menneske. Først og fremmest et meget lyst og glad menneske, men han var saftsuseme også en gang imellem melankolsk.

Klaus Pagh: "Dirch Passer levede et liv med 98 pct. fest og ballade og to pct. tragedie, men i filmen er det fuldstændig omvendt."
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: