Refns “Bronson” fik for alvor skuespilleren Tom Hardy på kortet, og selvom han allerede er en kendt skikkelse, er det ikke svært at forestille sig, at noget tilsvarende vil gøre sig gældende for Ryan Gosling, der her viser sider af sit allerede betydelige talent, man ikke har set før.

Det er i det hele taget en ren nydelse at opleve denne hårdkogte, anspændte og ekstremt velkomponerede film noir, der efterlader én med et sjældent sug i maven, og som man længes efter at gense, så snart man har forladt biografen. Refn har stået bag flere fremragende værker, men “Drive” er ikke desto mindre hans til dato bedste film og en født kult-klassiker. Sjældent er fløjlsbløde kærlighedssange og knuste kranier gået så smukt i spænd.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 MOVIE1000 13 år siden

Efter alle de positive anmeldelser har den helt sikkert fået min opmærksomhed nu, men den bliver først set engang når den er udkommet på BD. Har hørt lidt af soundtracket og er enige med jer andre at det lyder sgu fedt, og jeg glæder mig til at se den for den skal sgu nok komme til at overraske mig, jeg er lidt spændt på at se hvad det egentlig er for noget for jeg kunne godt lide Refns tidligere film, men her er der vidst bred enighed om at det er hans bedste film.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#22 NP 13 år siden

Stemningsopbygningen i Drive er yderst vellyket og resulterer i nogle medrivende sekvenser. Om nogen forstår Refn at håndtere filmens skiftende tone på mesterlig vis. Desværre er karakterudviklingen fuldstændig fraværende, og de enkelte karakterer virker ikke som om de eksisterer mellem de scener, som de optræder i. Mange af dem dukker blot op for at drive det episodiske plot frem. Refn dækker klogt over disse mangler ved at caste så dygtige skuespiller, der formår at bringe karaktererne til live, når de så er på lærredet.
Derudover synes jeg, at det alt for tydeligt gør sig bemærket, at Refn ingen interesse har i biler. Bilscenerne er kedelige og på ingen måde mindeværdige. Hvordan kan det ske i en film, der hedder Drive?
Gravatar

#23 Bruce 13 år siden

#22 Jeg kan godt følge dig. Der er en del "Valhalla Rising" over den, forstået på den måde, at den er lækker på et stilistisk, cool plan. I den henseende kan jeg godt følge sammenligningen til Jean Pierre Melville. Men Melville kunne samtidig incitere en ekstrem ubehagelighed over en given situation, som gjorde én utrolig utryg. Jeg var aldrig utryg i Drive. Og ja, bilscenerne var ikke mindeværdige.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#24 The-new-meister 13 år siden

Glæder mig helt villdt til at få den set:)
Gravatar

#25 NP 13 år siden

#23
Jeg synes, at modtagelsen af Drive minder meget om Bullitt. Denne huskes udelukkende for biljagten og hvor cool Steve McQueen var i den. Men hvis folk tog sig tid til at gense filmen, ville de indse, at den faktisk er pænt kedelig. Drive markeres af Goslings ikonisk stoiske hovedrolle og de stilsikre billeder, mens resten fortrænges.
Gravatar

#26 BN 13 år siden

NP (25) skrev:
Men hvis folk tog sig tid til at gense filmen, ville de indse, at den faktisk er pænt kedelig.


Meget apropos det, du her skriver: Jeg huskede filmen som kedelig, men fik mig et gensyn med den for nylig (ansporet af Nighthawk's anmeldelse af den på sin topliste), og jeg synes faktisk, at den er ret god. Selvom jeg ikke har ligeså høje tanker om den som f.eks. Nighthawk, vil jeg betegne den som en absolut solid spændingsfilm, der modsat de fleste moderne action-film lægger vægt på stemningen og karaktererne, og ikke kun biljagt og heltens "coolness". ... Jeg ved det ikke, men måske forveksler/opfatter du bare "stemningsfyldt" som "kedelig"?

'Bullit': 8/10
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#27 Babo84 13 år siden

NP (22) skrev:
Desværre er karakterudviklingen fuldstændig fraværende


Skal personer nødvendigvis gennemgå en udvikling? Jeg mener det bestemt ikke. Refn tegner ofte et billede, hvor "gøremål" definerer personerne. Altså de er hvad de gør, så at sige. Indimellem virker det.
Gravatar

#28 chandler75 13 år siden

Ebert kaster også topkarakter efter den: http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/artic...

Er der nogen, der har set filmen og kan sige, om der er nogen spoilers i Eberts anmeldelse? (han er ikke altid lige spoiler-fri...).
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#29 NP 13 år siden

#26
Det stemningsfyldte kan sagtens være kedeligt, hvis filmskaberen ikke formår at anvende det til at bidrage til historien, så det udelukkende bliver style over substance. Men jeg forveksler ikke de to.
Men jeg synes ikke, at Bullitt er stemningsmættet, men McQueen er nu cool i sin Ford Mustang. :)

#27
Ja, det vil jeg mene, at de skal for at etablere en god fortælling. Historien skal helst motivere karaktererne til at gennemgå en eller anden form for udvikling. Man kan kalde det karakterudvikling, eller at karakteren får en motivation, som den ikke havde ved historiens udgangspunkt. Hvis ikke der er nogen motivation eller udvikling, bliver karakteren langt hen af vejen passiv, og forfatteren er nød til at opfinde den ene situation efter den anden, for at få historien til at rulle.

I tilfældet med Drive kunne man jo spørge sig selv, hvorfor Driver forelsker sig i Irene? Her er en mand, der hidtil har undgået al personlig menneskelig kontakt, der lever sit liv efter en liste af klart definerede regler, og gerne flytter fra sted til sted ved det mindste tegn på problemer. Ud fra den beskrivelse er der intet, der motiverer ham til at opsøge den kontakt. Men hvis han ikke blev forelsket i hende, ville historie stoppe før den overhovedet kom i gang. I værste tilfælde, kan hun betegnes som en plotfunktion.
Gravatar

#30 BN 13 år siden

#29:

Okay. ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: