Nikolaj Arcel har skabt en af de mest vellykkede danske storfilm nogensinde. Dét er en bedrift i sig selv, men “En kongelig affære” er vitterligt virkelig god. Ud over dens fornemme skuespil, Arcels stensikre instruktion og filmens bedårende billeder har “En kongelig affære” tilmed et fabelagtigt historisk forlæg, der løfter filmen intellektuelt og gør den både vedkommende og relevant. Derudover ser den smuk ud på Blu-ray, og lidt mere (og mere dybdeborende) ekstramateriale kunne have gjort denne udgivelse uundværlig, men den er stadig i allerhøjeste grad anbefalelsesværdig!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Jb-film 11 år siden

På et punkt, er jeg især enig med anmelderen: Der mumles meget i nye danske film.
Kommunikationen, glemmes tit i filmproduktionen!

Jeg har netop købt den på Blu-ray.
Gravatar

#2 doom WAD 11 år siden

At Struense hovedløst kastede sig ind i det forhold var halsløs gerning. Han ville økse at han aldrig havde gjort det.
Gravatar

#3 Highland Park 11 år siden

Ak ja, men allerede dengang gik han med hovedet under armen og lod det andet om at tale sin sag.

Af hensyn til sarte og/eller lykkeligt uvidende sjæle:
http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE1795746/doedsnyt-fra-oesterbro-indfaldsvej-var-pyntet-med-forbryderlig/ skrev:
Det var lovens strengeste straf og overgik forbrydere, der f.eks. var dømt for mord eller forbrydelser mod staten eller kongen og blev indført i 1697.

Først blev den dømte tortureret med rødglødende jern, herefter blev højre hånd hugget af og så hovedet. Og herefter blev liget radbrækket og lagt på hjul og stejle, mens hovedet og hånden blev sat på stejle.

Et af bedst kendte eksempler på den makabre domsfældelse er henrettelserne af kong Christian 7.'s livlæge Johann Friedrich Struensee og hofmand og lensmand Enevold Brandt.

[...]

De blev halshugget om morgenen 28. april 1772 på Østerfælled. 30.000 af byens 70.000 indbyggere overværede henrettelsen, som udviklede sig kaotisk, da bødlen måtte bruge tre hug for at få skilt Struensees hoved fra kroppen.

Af frygt for optøjer valgte man at undlade at lægge ligene på hjul og stejle foran den rystede folkemængde. Den sidste del af henrettelsen foregik derfor et andet sted i byen, ved Vester Fælled.
http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/gadeplanguide/ECE1577669/guide-gaa-en-tur-i-struensees-koebenhavn/ skrev:
På hjul og stejle ved Vega
Efter henrettelsen blev Struense parteret, sådan lemmerne blev delt fra hinanden, indvolde og kønsdele parteret og resterne af hans krop lagt på hjul og stejle. Det hele blev stillet til skue på Galgebakken, som i 1700-tallet på dér, hvor rockbands og indiestjerner i dag krænger deres inderste ud: På Vega.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#4 doom WAD 11 år siden

Han skulle hellere have fået hestene til at stejle og være kørt væk med hjul-spin

Skriv ny kommentar: