Men selvom både fortællingens karakterer og deres omgivelser virker plausible, er det anderledes med selve historien. Filmens bagmænd har selv beskrevet “Flammen & Citronen” som et fiktionsværk, der tager udgangspunkt i virkelige hændelser, og filmens problem er da heller ikke en mangel på faktuel korrekthed. Problemet er nærmere bestemt den måde, filmen kondenserer mange handlingsforløb. Hvorfor bliver vi eksempelvis præsenteret for en enorm skare af modstandsbevægelsens medlemmer tidligt i forløbet, når nu flere af dem næsten ingen indflydelse får på fortællingen? Så var Søren Kragh-Jacobsens “Drengene fra Sankt Petri” alligevel mere helstøbt.
Det romantiske sideplot, der involverer Flammen og Ketty, får heller aldrig luft under vingerne, og ligeledes virker fortællingen om Citronens problemer med sin anspændte hustru overflødig og en anelse banal. Egentlig er både Flammen og Citronen så forrygende karakterer, at stort set alle bipersonerne lider under hovedpersonernes altoverskyggende dominans. Og uanset, hvor stærkt eller svagt et kendskab man har til begivenhederne i 40’ernes Danmark, er der ikke mange store twists at komme efter i “Flammen & Citronen”, der er et velindpakket og underholdende, men forholdsvis traditionelt melodrama. Et melodrama, som du bestemt ikke må gå glip af på det store lærred.
#71 filmz-Erlingur666 16 år siden
#72 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#73 nielsen84 16 år siden
#74 filmkorn.dk 16 år siden
Filmen mangler dramaturgisk drive. Historien er rodet og ufokuseret med alt for mange ligegyldige og påklistrede Familiejournalske smådramaer, der er pinefulde at se og høre på. Mads Mikkelsen spiller endnu engang Mads Mikkelsen med vredesudbrud og svedperler på skægstubbe som de ypperste udtryksmidler. Historien introducerer diverse karakterer, som man aldrig ser mere til, og de personer man ser mere til er utroværdige, hvilket især skyldes TV-dramaagtig dialog, der burde dirre og syde, men som højst er tæerkrummende. Stine Stengade er i den grad fejlcastet, hvilket nok især skyldes, at hun er instruktørens kone. Thure Lindhardt kæmper, og er nok den der gør det bedst, men heller ikke han slipper for at ende som en 2-dimensional papfigur. Det er tankevækkende, at de to mest fængende scener er med de to tyskere Christian Berkel og Hanns Zischler, der begge formår at tryllebinde publikum og for en kort stund minde os om, hvor god og fængslende Flammen og Citronen kunne være blevet i de rette hænder. Jeg er overbevist om, at filmens høje budget er gået til at rekonstruere Danmark anno 1944, og ikke på at skabe et troværdigt drama. Filmen er smæk fyldt med klicheer, dårligt skuespil, dårlig dialog, utroværdig scenografi (det såkaldt hemmelige møde i Stockholm, hvor de råber om deres ærinder mens det vrimler med diverse personager i baggrunden) og utroværdige scener (det nytter ikke noget at omlakere en bil, når begge dens passagerer er så let genkendelige og iøvrigt begge eftersøgt). En stor stor skuffelse.
#75 Bates 16 år siden
Jeg var også slemt skuffet. Ole Christian Madsen står for mig som en utrolig kedelig, og jævn instruktør. Nu har jeg "kun" set 2 film fra ham. "Nordkraft", og "Flammen & Citronen", men det er også rigeligt. Jeg synes han er direkte kedelig. Hvis han så endelig bare kunne fortælle en god historie, men det kan han heller ikke.
Peter Mygind var da også fejlcastet i stor stil. Den mand giver mig myrepatter uanset hvilken film han er med i.
som "mr gaijin" så smukt formulerede det.
Ole Christian Madsen har været meget mere optaget af at få frakkerne til at flagre end at give dramaet noget følelse og troværdighed.
#76 filmz-Bruce 16 år siden
#77 filmkorn.dk 16 år siden
#78 filmz-Bruce 16 år siden
#79 BN 16 år siden
Hmm, lyder som om jeg alligevel ikke går glip af noget, hvis jeg bliver hjemme fra endnu en dansk film.
#80 jesperhp 16 år siden