Som i så mange andre kunstnerportrætter forbliver vore hovedpersoner dog noget fjerne, og ikke mindst Dragset lærer vi knap nok at kende. Hvorvidt det skyldes manglende vilje til at gå bag om facaden eller blot det, at der ikke er frygtelig meget at finde, vides ikke, men det gør trods alt det ellers vellykkede portræt til en lettere vag størrelse. I sidste ende virker selve værkerne og ikke mindst udstillingen i Venedig mere interessante end kunstnerne selv gør, og det er på sin vis både filmens styrke og svaghed. Det er ikke umiddelbart til at få øje på de store dybder i kunstnerparrets personligheder, men deres skabelser pirrer til gengæld nysgerrigheden og vidner om evnerne. Der er ingen tvivl om, at der er kunstnerisk krudt i bøsserne.
