Det er i det hele taget bemærkelsesværdigt, hvor behersket og tilbageholden “Kongens store tale” er i sit udtryk, og scener, der meget let kunne være blevet pumpet op med de helt store armbevægelser og pompøs musik, bliver i stedet leveret med et afdæmpet udtryk – hvilket blot forstærker deres styrke. Sigende afvikles filmens kulminerende scene i et lille lukket rum med minimal udsmykning, men alligevel sidder man bevæget tilbage i selskab med blændende skuespil og to figurer, man er kommet til at holde af. Kongen bevæger sig til mikrofonen som til sin egen henrettelse, men da han træder ud igen, forstår man pludselig, hvorfra hans datter Elizabeth fik sin stålsatte pligtfølelse fra.
Skriv ny kommentar:
#41 Babo Rises 13 år siden
Ja. Det er mht. at bruge deres smag til noget som helst. Jeg troede ellers du kunne regne den ud :) jeg har intet imod nogen, og det er helt fint med mig, at andre folk har forskellige hobbies og film er jo ikke alles hobby. Men jeg kan ikke forholde mig til sådanne folk rent filmisk.
#42 BN 13 år siden
Joh, jeg mente nok at kunne regne den ud. Men udtalelsen kan godt lyde lidt voldsom, sådan isoleret betragtet:
"dem giver jeg ikke meget for ....... de er ukritiske."
hehe
#43 Bruce 13 år siden
Den gennemsnitlige masse er for mig det store publikums segment "i midten", som Hollywood bruger 90% af deres penge på at tilfredsstille, fordi deres behov og forventninger til film er lettest at regne ud og lettest at dække. Et publikum som hovedsagelig vælger deres næste film ud fra, om den ser ud til at leve op til deres forventninger, sirligt sat i ramme, så der ikke er plads til at "træde udenfor det velkendte", i frygt for, at man skulle komme til at se en film, man ikke kunne lide. Og skulle det alligevel ske, så kan man i det mindste bruge denne film som fordom til ikke at stifte bekendtskab med "lignende" film igen, for de ligner jo alligevel hinanden, i modsætning til de meget forskelligartede film vedkommende ellers forlyster sig med.
Det er for mig, "den gennemsnitlige masse".
#44 Babo Rises 13 år siden
Og det hele kunne koges ned til:
Det er selvfølgelig lettest at dække et behov, når der ikke er meget at dække.
#45 Bruce 13 år siden
Ork ... verden kunne koges ned til en fond, hvis andres fortolkninger af ens meninger, skulle tages som gode varer :) Jeg kan bedre lide min beskrivelse!
#46 Babo Rises 13 år siden
Jeg havde heller ikke ventet andet :) Nogen kan sige meget med få ord, andre ikke :)
#47 Bruce 13 år siden
Hvis du dermed mener, at din kortere beskrivelse var dækkende for det jeg skrev, så må jeg desværre skuffe dig. Men du er meget velkommen at prøve og indskrænke mine indlæg, så man får alle mine pointer med med færre ord og forstår budskabet, som det har været hensigten for afsenderen, at det skal forstås :)
#48 BN 13 år siden
Aha. ... I så fald tror jeg ikke, at "den gennemsnitlige masse" ligefrem er over-repræsenteret i filmz' forum.
#49 Bruce 13 år siden
Ikke overrepræsenteret, men altid vel repræsenteret, for "den gennemsnitlige masse" er pr. definition en stor masse og ikke så nem at komme udenom. Det er heller ikke altid, at "den gennemsnitlige masse", giver sit besyv med i åbent forum, men om ikke andet kan man altid være sikker på, at "den gennemsnitlige masse", altid får det sidste ord, når det kommer til at påvirke offentlige ratings ... apropos gennemsnitlig :)
#50 Babo Rises 13 år siden
Jeg har ikke lavet nogen beskrivelse, men tog noget ud fra BN's :) jeg er ikke uenig i din beskrivelse, og ville bare gør den kort.. ta' det ikke ilde op :)
Der er vel tale om et meget mainstream (hovedstrømning) anlagt publikum, der ikke nødvendigvis har film som deres hobby. Der søges ofte mod det lettilgængelige/genkendelige koncept.
Og så kan man fylde på og skrive mere til det, hvis man vil..