Filmen tager de vanlige udtrådte vampyrklichéer og formår at vende dem på hovedet og levere dem med en friskhed, man næppe havde forstillet sig. Ikke mindst den oldgamle (og sjældent anvendte) regel om, at en vampyr skal inviteres indenfor, får her en effektiv og symbolladet anvendelse. Javist er Eli et monster, men i modsætning til skolens sadistiske bøller kan hun ikke vælge sin natur og stillet overfor de modbydelige overgreb, som de foretager, virker et par skarpe tænder i nakken pludselig ikke særligt skræmmende.

“Lad den rette komme ind” er et helt igennem mesterligt værk og den bedste vampyrfilm på det store lærred i meget, meget lang tid. Når man ser den, bliver det pludselig alt for tydeligt, hvor meget genren har været holdt nede af sine egne konventioner, og hvor lang tid siden det er, at nogen anvendte formen til at skabe et virkelig originalt værk. Filmen søger ikke det hurtige chok, men giver sig tålmodigt tid til at lade sin foruroligende, men samtidig hjertevarme og usentimentale historie udspille sig. Svensk eller ej, der er mere end rigeligt at sætte tænderne i, når det kommer til denne mageløse film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#41 jessup 15 år siden

# 40 jeg er tilbøjelig til at give dig ret i den beregnende adfærd.
Hun kryber ned i sengen til Oscar efter at hendes hjælper er død.
Det er ofte en dårlig idé ikke at se filmen på sine egene præmisser. Men i bogen (kan jeg forstå på en IMDB bruger) samler Eli "hendes far" op på en bænk og i bogen er han pædofil.
This is just until June
Gravatar

#42 mr gaijin 15 år siden

#41 Interessant.

Det giver jo også mening i forhold til, at han primært slår unge drenge ihjel. Men i filmen ser jeg klart en cyklus, hvor Eli starter med en gammel og slidt hjælper, og i slutningen ender med en ung og frisk med en del år i. Så kan man gøre det op med sig selv, om man tror på et kærlighedsforhold imellem de to.


Der er i hvert fald en del at tygge på efter oplevelsen, trods den klare katarsis i slutningen. Det er også klart en af faktorerne til, at den står så højt på min top ti på cinefil for sidste biografår.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#43 natterjack 15 år siden

#41 Lidt mere detaljeret:
I bogen er "faderen" (Håkon) en pædofil lærer, som Eli gør til sin hjælper. Håkon hjælper hende fordi han håber på et forhold, men det er ikke noget Eli er interesseret i. Derudover er Eli en dreng, Elias, hvilket man får et lille hint til i shottet, hvor man ser hans underliv. For godt og vel hundrede år siden blev Elias ofret til en ond vampyr, som kastrerede hans ofre, inden han sugede blod fra dem.
Gravatar

#44 jessup 15 år siden

Film Comment har den som nr. 11 på listen over bedste film i 2008. Længere nede af listen kommer film som: The Dark Night,Gomorrah,The Wrestler,Synecdoche.

http://www.filmlinc.com/fcm/jf09/ct50.htm

På 9. pladsen ligge en anden af mine favoritter fra sidste år - My Winnipeg.
This is just until June
Gravatar

#45 dolphinfriendly 15 år siden

#44

"My Winnipeg" er en eminent film og også en af mine favoritter fra 2008 - har du hørt noget om hvornår den ser dagens lys på DVD?

Gravatar

#46 jessup 15 år siden

#45 - jeg så den, sikkert som dig, på Natfilm. Efter at have set et par film af Guy Maddin (Dracula: Pages from a Virgin's Diary, The Saddest Music in the World)altid på natfilm skulle My Winniepeg selvfølgelig ses og det er den bedste af hans film jeg har set. Jeg ved desværre ikke nogen om dvd-udgivelsen.
This is just until June
Gravatar

#47 jessup 15 år siden

Here u are - 12.99£ hos Play:

http://www.find-dvd.co.uk/SODA079.htm

This is just until June
Gravatar

#48 lagoni 15 år siden

Så kommer den endelig til Odense, CafeBiografen viser den fra på fredag.
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#49 Skobbolop 15 år siden

sweeeeet!.. tak Lagoni!

Havde også håbet på at Cafe Biografen ville tage sig sammen...
________________________
"I AM MAKING A BIRDHOUSE!"
Gravatar

#50 Highland Park 15 år siden

#48: Det er nok den kopi, der indtil for få dage siden blev vist i Park Bio på Østerbro (hvor jeg selv så filmen).
I kan roligt glæde jer. Det er en sært fascinerende, dybt rystende, tankevækkende og fin lille sag, som efterlader sig mærkbare spor. Jeg er stadig ikke kommet mig over oplevelsen... den hjemsøger stadig mine tanker.
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: