Filmen tager de vanlige udtrådte vampyrklichéer og formår at vende dem på hovedet og levere dem med en friskhed, man næppe havde forstillet sig. Ikke mindst den oldgamle (og sjældent anvendte) regel om, at en vampyr skal inviteres indenfor, får her en effektiv og symbolladet anvendelse. Javist er Eli et monster, men i modsætning til skolens sadistiske bøller kan hun ikke vælge sin natur og stillet overfor de modbydelige overgreb, som de foretager, virker et par skarpe tænder i nakken pludselig ikke særligt skræmmende.
“Lad den rette komme ind” er et helt igennem mesterligt værk og den bedste vampyrfilm på det store lærred i meget, meget lang tid. Når man ser den, bliver det pludselig alt for tydeligt, hvor meget genren har været holdt nede af sine egne konventioner, og hvor lang tid siden det er, at nogen anvendte formen til at skabe et virkelig originalt værk. Filmen søger ikke det hurtige chok, men giver sig tålmodigt tid til at lade sin foruroligende, men samtidig hjertevarme og usentimentale historie udspille sig. Svensk eller ej, der er mere end rigeligt at sætte tænderne i, når det kommer til denne mageløse film.
#51 misuma 15 år siden