Melodramaer bliver ikke mere melodramatiske end “Legends of the Fall”. Det er en vanvittigt flot film, som indimellem disker op med scener, der går lige i mellemgulvet, men som desværre oftere svælger i sødsuppe. Fans bør dog ikke tøve med at investere i filmen endnu en gang, for dens bjergtagende billeder ser fantastiske ud på Blu-ray, og diskens lydspor imponerer også. Ekstramaterialet er heller ikke værst, men hvis man er på udkig efter en spændende storfilm, så er der altså langt bedre alternativer på markedet.
#21 Therien 13 år siden
Det gjorde han ikke i mine, bla bla bla..
Jaaa.. Det ved jeg godt..
#22 cans 13 år siden
Kan faktisk huske jeg købte den på DVD pga. en ven anbefalede den, og jeg synes den var så horibel, at jeg forærede den til min søster :D
#23 Peacemaker 13 år siden
Umiddelbart er jeg også en af de eneste, som må melde mig forholdsvis enig i anmeldelsen. På trods af at der er nogle få ting at rose den for, så ændrer det ikke på, at det efter min mening er en meget utroværdig og til tider usmagelig film.
At kalde den et af 90'ernes bedste værker er lige lovlig store ord :D
#24 IK 13 år siden
Hehe :) 'The Last Samurai' er nok den eneste Edward Zwick film, som jeg vil give 6/6. Ved godt at den er traditionel og lidt 'Dances With Wolves'(Den er også særdeles fremragende), men den rammer plet hos mig, og har en udødelig gensynsværdig. :-)
Mine bedømmelser af Edward Zwick-film:
The Last Samurai 6/6
Blood Diamond 5/6
Glory 5/6
Legends of The Fall 4/6
Defiance 4/6
#25 BN 13 år siden
Jeg kan slet ikke følge dig. Jeg mener ikke, at Zwick har forsøgt at skabe en tåreperser, og jeg mener bestemt heller ikke, at han har forsøgt at filmen sentimental eller rørende. Næh, han har stilet efter en DRAMATISK historie om en familie der rammes hårdt af både ydre og interne konflikter. Jeg føler ikke på noget tidspunkt i filmen, at han vil have os til at græde.
Filmen er ret nøgtern mht. romantikken, og selvom den viser os personernes længsler, gør den det ikke på en sentimental måde. Filmens tone er tragisk og vemodig, idet
#26 BN 13 år siden
Jamen, din følelse eller oplevelse af filmen er indiskutabel, Insider. (Og det er ikke ironisk ment.) Jeg kan kun udtrykke undren, men argumentere for filmens evne (eller mangel på samme) til at fænge på et følelsesmæssigt plan, dét kan jeg ikke. ... Forstået på den måde, at enten bliver man revet med, eller osse gør man ikke.
Det var nu slet ikke Pitt jeg tænkte på - det var Aidan Quinn. (Nemlig dér hvor han
#27 Troels 13 år siden
Stor, flot og dramatisk film, som river en med fra starten!
#28 Bruce 13 år siden
Ja Legends of the Fall synes at tilhøre en anden periode for filmmageri, men uanset om en film er lavet i 1939 eller 2009, så mener jeg ikke man konkluderende kan sige, at 1939 filmen er den eneste, som må eksekveres melodramatisk, mens 2009'eren, skal underlægges "de former" for filmmageri, som vi nu lige engang i denne tid, synes er "de passende". Jeg påstår ikke, at det ikke skulle være mere "naturligt" at ty til melodramaet i andre perioder og derfor også er mere spiseligt i denne kontekst, set gennem samtidens briller. Men melodrama kan skam sagtens stadig bruges effektivt, blot man er nænsom og også spiller på andet end strenginstrumenter.
Er Zwick så nænsom i Legends of the Fall? Det synes jeg personligt ikke. Der er faktisk meget som fungerer i filmen, men der er for meget fokus på violinerne og for lidt på blæsere og slagtøj og derfor tipper filmen for mig over. Jeg vil dog gerne smide en 4/6 efter den, for som sagt er jeg stadig underholdt, men jeg er nu ret enig med Insider.
Til en stor grad, kan man (jeg) godt tillade sig en smule generalisering ad samme spor, hvad angår resten af instruktørens CV. Blood Diamond og Glory er "mindst ramt" og dem kan jeg godt gense, men med en film som Last Samurai, rammes jeg af klichéerne i instruktør-og skuespils eksekveringen med det samme og får en kraftig følelse af deja-vu deja-vu og deja-vu og der skal mere end andre klæder og lokationer til at bringe mig "ind i fatning" igen.
Kan man lide Blood Diamond, så prøv lige og se Johnny Mad Dog, som på alle måder er den bedre film om samme emne.
#29 The Insider 13 år siden
Hehe, jeg har det snarere stik modsat - jeg kunne gang på gang mærke Zwick og Co. insistere på, at vi skulle tudbrøle :-)
#20, Kender mange som virkelig bare ikke kan forstå instrumental musik, og ikke er i stand til at finde nogen interesse for musikken, hvis der ikke er sang på. Ligeledes tror jeg at denne film spiller på en række elementer som vitterligt går over hovedet på mange rent film-sprogsmæssigt og plotmæssigt. Niks, der er næsten ingen aktion eller hjernebrydende plottwist i filmen, ingen intellektuelle finesser og hvis ikke man kan undvære det, kan det da unægteligt være svært at involvere sig i filmen. Det har jeg ikke noget problem i. Man kan sku nemt ødelægge en god film ved at sidde og betragte skuespillerne som var man på settet og skulle være kritisk. og den fælde ryger vi alle sammen i når vi enten pga. fordomme, kulturelle eller kønsmæssige årsager mister fokus i en film.
Hehe, det var en meget pæn og indirekte måde at pointere, at folk, der ikke kan lide "Legends of the Fall", simpelthen har misforstået den (og samtidigt ikke har forstand på musik) og har haft en dårlig filmoplevelse, fordi man har haft nogle fuldstændig forkerte fordomme :-)
Personligt synes jeg det er sjovere at debattere hinandens argumenter i stedet for at skyde andre noget i skoene, og personligt synes jeg bare ikke, at der er så meget at misforstå med en film som "Legends of the Fall", som jeg altså finder AFSINDIG flot, glimtvis velspillet, men frygtelig banal. Jeg synes netop, at de overfladiske karakterportrætter og det overgearede melodrama gør den til en film af Danielle Steel-varianten. Ikke fordi jeg kender så frygtelig meget til Danielle Steel, selvfølgelig... Ahem... altså, jeg så jo kun med, fordi min mormor kun havde ét fjernsyn ;-)
#30 rouleau 13 år siden
Denne kommentar er da en temmelig irrelevant pointe i en diskussion om individers respektive holdninger? Ganske rigtigt, Legends of the Fall er særdeles flot, men netop billedsiden har scoret 5/6 i Johans anmeldelse. Selvfølgelig kan man betragte filmen i én stor helhed, men den skal da også deles op i selve filmen, billedsiden og lyddelen - og synes desuden, at du insinuerer, at vi fuldstændig ubevidst undervurderer filmen, fordi der mangler action. Jeg vil ligefrem vove at påstå, at mennesket alligevel er selvbevidst nok til at kunne bedømme en film, og have forstand på hvad dens mangler er. :-)
#22Ville dog havde givet den en stjerne mindre.
Helt enig! :-) Men den får én stjerne mere fra mig, fordi jeg blev grebet af dens elendighed ;-)
#25 Jeg kan slet ikke følge dig. Jeg mener ikke, at Zwick har forsøgt at skabe en tåreperser, og jeg mener bestemt heller ikke, at han har forsøgt at filmen sentimental eller rørende. Næh, han har stilet efter en DRAMATISK historie om en familie der rammes hårdt af både ydre og interne konflikter. Jeg føler ikke på noget tidspunkt i filmen, at han vil have os til at græde.
Filmen er ret nøgtern mht. romantikken, og selvom den viser os personernes længsler, gør den det ikke på en sentimental måde. Filmens tone er tragisk og vemodig, idet intet går som Alfred og Susannah hver især havde håbet, og heller ikke som Tristan havde forventet.
Altså, jeg er helt med på at han har forsøgt på at skabe en dramatisk film, men den kan da sagtens samtidig være en tåreperser (i dette tilfælde et forsøg) - det er jo ikke så sort hvidt. Og at sige at en film er sentimental, betyder jo ikke at det SKAL ende godt - det er ikke definitionen. Jeg mener at den er uhyre sentimental, i hvert eneste blik og ordvalg. :-)