Filmens vidunderlige gruppedynamik er ekstremt indtagende og får os øjeblikkeligt til at holde af og med de heroiske mænd og kvinder, og i mindre (men stadig betydningsfulde) roller tilføjer Tom Wilkinson og svenske Michael Nyqvist filmen ekstra slagkraft og substans. Når selv Bollywoods største superstjerne, Anil Kapoor, blot får et par minutters spilletid, ved man, at en film bugner af talent. Og hvor er det i øvrigt skønt ikke at se Cruise rode sig ud i endnu en ineffektiv romance… Til gengæld havde filmen været bedre foruden dens lettere forvirrende slutning, der heller ikke har tilstrækkelig pondus.
Alt i alt er “Mission: Impossible – Ghost Protocol” altså en blændende thriller, der med sit fyrstelige miskmask af geniale gadgets, kulørte locations, gribende spionintriger og skæppeskønne spøgefuldhed vækker varme minder om de bedste Bond-film fra Connery-æraen. Sam Mendes skal i hvert fald knokle røven ud af bukserne for at nå selvsamme kvalitetsniveau med Bond-sagaens 23. kapitel: “Skyfall”. Men nok om det. Luk browseren, tag overtøjet på og drag hastigt mod biffen, for denne anmeldelse vil destruere sig selv om ti sekunder…
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Mission: Impossible – Ghost Protocol”-interviews.
#101 Babo84 12 år siden
Jeg er for det meste enig her, især det med, at filmen heldigvis ikke var endnu en moderne actionfilm (ikke at de fejler noget i sig selv).
Og selvom jeg også er enig i, at skurken ikke var omdrejningspunktet, så synes jeg, nu hvor han trods alt er med og skal udgør en trussel, så virkede han ufarlig og meget lidt med. Jeg havde som sådan intet problemer med hans intentioner, men de kunne godt have gjort ham farligere, som de gjorde med Hoffman - og det er ikke fordi han havde så lang spilletid.
#102 Hr. Nielsen 12 år siden
Hvor var det lige du så ikke var 100% enig, eller troede du blot jeg skrev dette for sjov:)
#103 Babo84 12 år siden
Jamen du skriver også noget andet i indlægget hehe. Jeg læser det næsten som om du har to meninger om skurk-debatten.
Jeg synes jo han var elendigt skrevet og uinspirerende spillet. Klart filmens svagest led. Skulle jeg dømme skurken alene, fik han dumpekarakter.
#104 Hr. Nielsen 12 år siden
#105 xero--- 12 år siden