Jeg synes den var god! og kunne også godt li Twilight!
det virker lidt som om det er en af de film folk enten elsker eller elsker at hade.

#62 - Helt sikkert! og sådan er der sikkert mange der har det.. men for at generalisere sådan helt groft, så ser man stort set kun kommentare som er meget positive eller meget negative omkring den.

NightHawk - F.G. (58) skrev:

Men der hvor man så til gengæld fuldt ud berettiget kan undre sig, er at ældre tennagers, de 18 19 årige, og mere underligt endnu de 20-30 årige kvindelige fans ikke kan gennemskue Meyers dagsorden. Dem der har læst bøgerne, må da kende til hendes religiøse baggrund og set idet lys fatter jeg intet af, at man som kvinde acceptere Bella's væremåde.

Nu må jeg jo heller komme med en kommentar, da jeg er i sidstnævnte gruppe.

Da jeg læste bøgerne var jeg fuldstændig klar over Stephanie Meyers religiøse ståsted, men jeg følte ikke at bøgerne forsøgte at overbevise mig om noget. Hvis folk har lyst til at være afholdende indtil deres bryllup er det deres valg og med hensyn til rollemønsteret tænker jeg ikke nærmere over det. Jeg kan godt lide Bellas person, men mange af de ting hun gør i bøgerne ville jeg nok have gjort anderledes hvis jeg selv stod i situationen og nogle gang handler hun decideret fjollet. Men Bellas eget forbillede er kvinderne i Jane Austens bøger, der levede i en periode, hvor dette rollemønster måske var mere normalt.

Jeg tror at hvis folk ikke er klar over at Fru. Meyer er mormon, så lægger de ikke noget i bøgerne og os der ved at hun er det, forsøger jo nok netop at tolke os frem alene på den baggrund at hun er det.

Inpuuttttt

Nå nej det var ikke såadan hendes navn staves.

# 59 –

Twilight's kærlighedssyn syntes altså at reflektere en trend, man ser i utrolig mange film, hvor kærlighed netop ikke er et valg, men noget der sker med én uden at man kan styre det, og hvor det nærmest er forkert at stritte imod, uanset hvor god ide det ville være på et rationelt grundlag. Det er også i denne fremstilling af kærligheden, man finder pigens trang til at "underordne sig", ikke for at fyren kan udnytte én, men for at han kan passe på én ligesom prinsen på den hvide hest, der nedlægger drager og hekse og henter én ned fra tårnet. Dette maskuline "lad mig beskytte dig" fænomen tror jeg, de fleste parforhold genkender, og mange forelskede fyre genkender nok trangen i sig selv. Jeg gør helt sikkert.

Kan sagtens følge dig, i det du meget rammende beskriver som Prinsen på den hvide hest” syndromet, og her følger Meyer jo blot en traditionelt eventyr fortællemåde. Men det havde jo ikke gjort noget når nu ”Twilight” foregår i nutiden, om Bella så også afspejlede nutiden og samtidig i sin forelskelse af Edward gad udvise bare en lille smule selvstændighed frem for i stedet så markant, at være afhængig af hans gøren og laden. Jeg savner virkelig bare, at Bella gir Edward noget modspil i stedet for at være så skide blåøjet og naiv. Det er jo også netop lige præcis det der i mine øjne gør et parforhold interessant, hvad enten om det er på film eller i virkeligheden. Det med at den ene part har mere at sku’ ha’ sagt en den anden, er ikke noget jeg går ind for.

Summa summarum, historien virker helt på linje med diverse tidsløse kærlighedshistorier og slår mig ikke som værende specielt religiøst, tværtimod. Men min referenceramme er så heller ikke Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det er ikke underligt, hvis en roman reflekterer forfatterens tro. Hvis jeg skrev en bog, selv en fantasyroman, så ville den helt sikkert reflektere mit verdensbillede og de værdier, jeg sætter højst. Det er ikke udtryk for "skjult dagsorden", for der ville ikke være noget "skjult" ved det.

Jeg havde heller ikke haft noget at brokke mig over, hvis det var at Stephanie Meyer havde placeret hendes historie i den tidsperiode, hvor et sådan kvindesyn gjorde sig gældende. Sådan var forholdene jo desværre nu engang på den tid. Men jeg synes det er et stort problem og dybt bekymrende, at hun la’ handlingen i ”Twilight” universet foregå i nutiden og under dække af et romantisk slør gør sit for at gammeldags holdninger, hvor beskrivelsen af kvinderollen, (Bella), i sin jagt på at behage, er henlagt som værende manden underlegen, til en populær holdning iblandt seriens hovedsagelig store fanskare af unge kvinder.

Vi andre garvede film/litteratur nørder kan jo godt sidde og analysere frem og tilbage, og se hvad det er Meyer vil ud over at lave en romantisk fabel, så klart nok at det ikke for os virker som en skjult dagsorden. Og klart nok at den ikke umiddelbart er tydelig for dem der ikke gider sidde og spekulerer over de bagvedliggende elementer. For Meyer er jo godt klar over, at hun ikke kan være alt for tydelig i sine holdninger til parforholdet og sit syn på kvindens rolle, for så ville de fleste hurtigt være stået af og hun vil næppe ha’ solgt særlig mange bøger. Ved at pakke det ind som en hyldest til de gamle vampyrhistorier undgår hun, at fleste tænker nærmere over det og det er det jeg mener med, at hun kører med en skjult dagsorden.

# 60 -

Så længe vi har at gøre med et personligt valg der træffes, hvor ingen udefrakommende omstændigheder dikterer kontrol eller påvirkning af valg mod egen vilje, så kan jeg ikke se noget problem i, at nogle mennesker vælger det de tror på. Tværtimod vil jeg kalde det forkvaklet ikke at respektere folks frie valg. For mig at se, går der efterhånden lidt "ateistisk blindhed" i nogle af disse diskussioner, hvor man vælger at se bort fra, at vi mennesker altså ikke altid har samme tilgang til alt og måske ikke alle finder lykken i det samme.

Så du synes jeg har et forkvaklet syn på tingene, fordi jeg mener at det umuligt kan være nogen kvindes ønske at leve i et forhold, hvor de er mindre værd end deres mand? Vil du virkelig påstå, at det er lykken for noget menneske at leve på en måde, hvor de så at sige får indskrænket deres selvstændighed? Du kan da kalde det ”ateistisk blindhed”. Jeg mener blot det er sund fornuft, at begge parter er lige meget værd og har lige meget at sku’ ha sagt.

Jeg kan desuden ikke følge dig i det ang. det frie valg. Børn der vokser op i en familie hvor religion spiller en altoverskyggende rolle, får jo netop aldrig muligheden for selv at vælge om de vil følge i forældrenes fodspor, dyrke en anden religion, eller leve som ateister. Valget er allerede truffet for dem. Hvis vi nu forestille os, at nogle af de unge tøser som ser ”Twilight” og synes det er genialt og bliver grebet af de holdninger som Meyer har og vælger at blive religiøse, så vil de holdninger jo gå igen hos deres børn og så er det vi har problemet. For er det det vi som samfund vil tilbage til? Altså et syn på kvinder som sætter ligestillingens udvikling, som der har været kæmpet for i mange år efterhånden, tilbage til stenalderen. Ja det er da muligt der er nogen der synes det er en fantastisk måde at leve på, men det er på ingen måde noget som jeg kan se nogen logik i.

Jeg er ikke en teenage pige, men jeg så altså på intet tidspunkt noget kvindeundertrykkende budskab i filmen. Kvinde undertrykkende er noget i min verden, når en kvinde underkastes et regelsæt, hun selv er imod. Hvis nu Belle udforskede hendes egen seksualitet med Edward og hun fandt ud af, at hun var masochist og gerne ville i gabestok og have pisk, ville det så være kvindeundertrykkende, eller blot udtryk for hendes eget valg?

Men spørgsmålet er så, om du overhoved gik ind til filmen med den indstilling at sidde og spotte de underlæggende temaer, eller om du blot var gået ind for at hygge dig. Og her synes jeg du et par gange har skrevet andre steder, at det mest af alt var for hyggens skyld. Da jeg så ”Twilight” første gang tænkte jeg ikke helt så meget over det bagvedliggende, selvom jeg var irriteret over Bellas lade attitude. Men jeg lagde mærke til flere ting anden gang, og jeg kan godt se og følge Caitlin Brown’s kritikpunkter i det hun beskriver i sin meget velskrevne artikel. Jeg har ikke læst bøgerne, men fået dem detaljeret beskrevet af min lillesøster, som er megafan af dem, og her var der også en række ting, som dem Brown også nævner, som jeg undrede mig over/ikke brød mig om.

Kvindeundertrykkelse lyder umiddelbart som et noget hårdt ord at bruge i den her sammenhæng, men det vil jeg stadig vælge at kalde det, selvom Bella godvilligt acceptere Edwards spilleregler/det mandsdominerede regelsæt. For ved at hun gør det, er hun selv med til at underminere betydningen af sin selvstændighed og falder derfor automatisk ind i en rolle der er underlagt mandens behov. Hvis Bella som du skriver valgte at ta’ en tur med Edward og blev masochist, nej så ville det ikke være kvindeundertrykkende, fordi det er hendes eget valg. Og i det valg ligger der så også en hvis form for magt, fordi hun bestemmer ligeså meget som manden gør. Det gør hun derimod ikke når hun vælger at blive Edwards nikkedukke, hvor det udelukkende er ham der trækker i trådende. I det masochistiske ligger der jo samtidig også en tilfredsstillelse for hende, som hun ikke får hos Meyer ved konstant at gå og snappe efter Edwards gulerod uden nogensinde at få taget en bid. ;)

# 65 –

Men du har så også en fornuftig indgangsvinkel til tingene, som man desværre hører alt for lidt til når snakken falder på ”Twilight”. Jeg er godt klar over, at jeg kom til at generalisere og det var egentlig slet ikke min mening, for selvfølgelig er der da også fans af bøgerne, som dig, der kan finde ud af at forholde sig til det hele på et plan, hvor det ikke ender med at kamme over i ren hype eller hvor man vælger at se gennem fingre med Meyers baggrund.