Den dialogfyldte handling og tilstedeværelsen af Michael Cera vækker hurtigt associationer til “Superbad” og særlig “Juno”, hvis niveau denne film dog ikke nærmer sig. Han er som sædvanlig god, selvom man vist skal have den store lup fremme for at se de store forskelle på de tre roller. Glimrende er også Kat Dennings som den reserverede, men søde Norah. Det er dog først og fremmest Ari Graynor som den fulde veninde, der stjæler billedet og vækker langt den største latter.
Som en beskrivelse af en ung sårbar forelskelse og en lang magisk nat er “Nick and Norah’s Infinite Playlist” en sødmefuld film, der ganske vist tangerer det banale, men som ikke desto mindre rider på en bølge af afvæbnende charme. Tilsat et iørefaldende soundtrack beskriver den fornøjeligt den søde musik, der kan opstå alle mulige steder. Selv i en faldefærdig gul Yugo.
#1 Norrah 15 år siden
Syntes det var en sød film, med en masse gode indslag.
Vældig charmerende film.
Så for at gøre det kort: "anmeldelsen er spot on."