Men på trods af den til tider lidt langsomme fortælling, så har filmen et skønt og forfriskende soundtrack, som løfter filmoplevelsen. Det kan vi takke komponisten Satoshi Takebe for. Om det så er Aoi Teshimas lette og fine sangstemme eller jazzede klarinettoner, så er det musik, som fungerer nydeligt til den lige så skønne billedside. Desværre for Goro så runger Miyazaki-navnet med så kraftig efterklang, at man aldrig helt kan give slip på det. Men hvis man kan skrue forventningerne til den velkendte magi lidt ned og i stedet værdsætte de mere håndgribelige aspekter af filmoplevelsen såsom billed- og lydsiden, så er “Oppe på valmuebakken” bestemt et kig værd.
#1 bjarke 11 år siden