De mange sideløbende historier – den lurvede JT (Jeff Fahey), der i årevis har søgt efter opskriften på den perfekte barbequesovs, det skinsyge lægepar Dr. Block (Josh Brolin) og hustruen Dakota (Marley Shelton), og Cherry og El Wray – er blandt andet agenter for, at filmen kombineres så fint og knyttes an igennem imponerende visuelle overgange, men også på fortællesiden finder karaktererne løbende fælles fodslag, så de kan stå sammen i det endelige opgør mod de virusinficerede og ådselsædende omvandrende korpusser, der skaber usikkerhed i det texanske lillebysamfund.
Cherry forlader sin tvivlsomme karriere som go-go-danserinde, vil hellere være stand-up komiker, men i hvert fald vil hun have mere dramatik i sin hverdag. Det får hun. Måske mere, end hun havde bedt om. Ved samme lejlighed får tilskueren i hvert fald underholdning i lange baner, langt mere end der tør bedes om. “Planet Terror” er et formidabelt ridt igennem filmhistorien og dynamisk dramatik på højoktan. Mens “Death Proof” måske havde for meget Tarantino – tilmed med rustpletter – og for lidt rigtig grindhouse, har Rodriguez fremtryllet en unik cocktail, der indfanger essensen af b-filmens zombiegenre og samtidig giver sin allerfineste cadeau til grindhouse-traditionen.
#61 lasse78 17 år siden
#62 Slettet Bruger [2112524228] 17 år siden
Jeg elskede virkelig dialogen i Deathproof, også selvom den fyldte meget, og så kunne jeg generelt også bedre lide figurerne (de giver bare mere mening) og humoren deri (knapt så makaber).
Planet Terror var måske bare lidt for meget "store eksplosioner" og "masser af blod" til at komme helt op at ringe for mig, og så var jeg også bare lidt for ligeglad med, hvem der døde... Men splattergenren er nok generelt ikke så meget mig...
Deathproof 5/6
Planet Terror 3/6
Var i øvrigt pænt overrasket over, at både den pige jeg havde med, da jeg så 1'eren, og den pige der var med mig, da jeg så 2'eren kunne lide filmene - det havde jeg ikke forventet.
#63 Killkaj 17 år siden
#64 filmz-incubus 17 år siden
#65 Woodie 17 år siden