Jaques Audiard har valgt at tage fængselsgenren meget seriøst. Trods filmens meget brutale voldsscener er det ikke der, fokus ligger, men til gengæld på hovedpersonens gradvise udvikling fra underdog til hardcore kriminel. Filmen viser, hvordan fængsler ofte virker stik modsat hensigten, altså som kriminalitetsskoler frem for opdragelsesanstalter. Dvd’en følger udmærket med filmen, måske lige med undtagelse af det halvdårlige videotransfer, og hvis ikke filmen selv er nok til den kritiske dvd-afficionado, er der heldigvis nok ekstramateriale at lokke med.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 mr gaijin 14 år siden

Jeg lidt mere positivt stemt overfor filmen. Filmens drømmesekvenser og uvirkelige scener (montagen med den prostituerede, dådyrene, kameraet der kigger ud på verden gennem et hul) virkede alle til at give personen flere nuancer. Og endda på en audiovisuel måde som kun filmmediet kan gøre.

Ja, ok, titlerne ind i mellem var overflødige, men det var de små glimt af poesi bestemt ikke. Tværtimod.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: