Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.

Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.

Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#81 Riqon 12 år siden

Fantastisk film, efter min mening!!

Jeg havde ellers sænket forventningerne gevaldigt efter at have set de mange herinde, der var skuffede, men det kan jeg ikke rigtig sætte mig ind i, nu hvor jeg har set den. Jeg mistænker folk for have sat forventningerne urealistisk højt med alt det hypesnak om "Scott, der vender tilbage til sci-fi". Diverse protester og negative observationer, man er kommet med herinde, kan jeg heller ikke følge. Historien var god, og jeg syntes, mange handlingstråde blev ført til dørs og "spørgsmål" blev besvaret. Karaktererne var da stærke (bare ikke det primære fokus for historien, men det gav jo fint mening, da udforskningen var, hvad drev plottet). Musikken tilpas stemningsfuld uden at være dominerende. Jeg nød virkelig filmen og syntes bare, den blev bedre og bedre lige til slutningen.

5 velfortjente stjerner herfra (ud af 6).
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#82 Richard Burton 12 år siden

Thomas E. Nielsen (76) skrev:
Nogen der ved hvordan 2001 blev modtaget i sin tid? Blev lige nysgerrig, da jeg læste Scott's sætning herover nemlig:)


Du kan prøve og starte her.

http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0040.html

Denne mand skrev tre anmeldelser af filmen på et år og den ændring han gennemgår, er en god pegepind for den forandring, som foregik med mange, når de genså filmen over flere år.

Babo84 (77) skrev:
Dertil er der for mange irritationsøjeblikke, for mange dårligt skrevede personer, og for meget gab'en over nogle spørgsmål, som reelt er lidt uinteressante og som jeg fandt skader mytologien.


Jeg er meget uenig og skal selvfølgelig nok argumentere herfor i min egen anmeldelse. Personligt fandt jeg slet ikke noget gab over de store spørgsmål. Måske fordi "de store spørgsmål" for mig omkring sci-fi, er spændende at gå i kødet på og fordi jeg faktisk mener, at filmen leverede rigtig mange svar. Ja nogle blev uforløste, men det var, som jeg ser det, nu også idéen med slutningen. Der er åbenbart så meget kød på den side af sagen, at man håber at kunne udfylde en hel film med det aspekt.

Babo84 (78) skrev:
Jeg vil måske godt tro, at den var svær at forstå... for mange. Men det er Prometheus altså ikke. Blade Runner var f.eks også lancheret som en slags action-sci-fi, men folk fik noget andet ud af den..


Jeg vil nu mene, blot ved at læse denne tråd, at mange allerede har gættet og fortolket store dele af filmen forkert. Bare ved samtalen efter filmen i dag, kom der nogle "ahaaa" oplevelser på bordet, som viste, at alle ikke havde samme opfattelse af begivenhederne. Personligt elsker jeg den slags. At instruktøren ikke skærer det ud i pap, men lader tingene foregå visuelt, uanset det så tager lidt længere tid at samle puslespillet.

Ved ikke hvor mange som har set filmen i Real D eller Masterimage 3D formatet. Men jeg kondolerer mange gange i såfald. Jeg havde ikke nogen idé om, at film kunne blive så meget "ladt i stikken". Tænk at den lille gade i udkants Danmark, skal give de store biografer i København så meget røv.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#83 Slettet Bruger [479294835] 12 år siden

#82 -

Jeg er lidt nysgerrig: hvordan kan en fortolkning være forkert, med mindre man 100% kender afsenderens intention? I begge tilfælde vil det jo bare være et mere eller mindre kvalificeret gæt.
Gravatar

#84 danschier.dk 12 år siden

#82 Så filmen i Nykøbing F. i Real 3D. Var imponeret, men har kun set 3D-film med det format, så alt med forbehold. Kan se, at de bruger Dolby 3D i Lanlandia Bio, så jeg tænker at jeg skal der ned og se den forskel der bliver snakket om mellem de forskellige systemmer.
Gravatar

#85 JannikAnd 12 år siden

danschier.dk (84) skrev:
#82 Så filmen i Nykøbing F. i Real 3D. Var imponeret, men har kun set 3D-film med det format, så alt med forbehold. Kan se, at de bruger Dolby 3D i Lanlandia Bio, så jeg tænker at jeg skal der ned og se den forskel der bliver snakket om mellem de forskellige systemmer.
Der er en verden til forskel. Efter vores roadtrip til Klovborg i dag, indser jeg i hvor høj grad, vi københavnere bliver øjenbollet af nærige biografejere!
Gravatar

#86 Richard Burton 12 år siden

utyske (83) skrev:
Jeg er lidt nysgerrig: hvordan kan en fortolkning være forkert, med mindre man 100% kender afsenderens intention? I begge tilfælde vil det jo bare være et mere eller mindre kvalificeret gæt.


Det kommer jo først og fremmest an på fortolkningen. Du har nemlig ret i, at når noget er "til fortolkning", så er det jo ikke konkluderende. Hvad jeg mente var, at der finder begivenheder sted i filmen, som der er forskellige opfattelser af, hvad de udspringer af, men som der undervejs leveres tydelig med visuel information af, til at forklare dem.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#87 Richard Burton 12 år siden

JannikAnd (85) skrev:
Der er en verden til forskel. Efter vores roadtrip til Klovborg i dag, indser jeg i hvor høj grad, vi københavnere bliver øjenbollet af nærige biografejere!


Jeg må have sat mig på en af de dersens sorte beholdere i går i Cinemaxx, jeg føler mig DNA gennempulet af en hord af brunstige bisonokser.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#88 Babo84 12 år siden

#82

En film kan sagtens overlade en masser stof til eftertænke, hvis den er kløgtigt nok skrevet og de ideer visuelt illustreret. Jeg føler bare, at manuskriptet er torskedum til at jeg kan gruble over de ting, den vil have mig til. Jeg mener i den grad at manusforfatteren er skurken her, som har lavet en "quick" lost afsnit med lidt mystik og et par lommefilosofiske betragtninger, men det forbliver for mig et tandløst manus. Man kan sagtens lave et sparsomt og filosofisk manus, der grubler over nogle ting - Coen's gjorde det jo lidt med NCFOM, og selvom dialogen var enkel, kunne jeg næsten ikke rysten dens tema af mig og sad hos mig i flere dage. Desuden fungerer filmen jo heller ikke sådan i elementær spænding/horror, som slet slet ikke er hverken uhyggeligt eller lign. Men jeg er da spændt på at læse din positive oplevelse.
Gravatar

#89 bhs 12 år siden

Andre biografer som har dolby 3d:

Biografcenter Fotorama, Viborg (Dolby 3D)
Kinorama, Sønderborg (Dolby 3D)
Klovborg, Kino 1-2-3 (Dolby 3D)
Lalandia Bio, Rødbyhavn, sal 1 og 2 (Dolby 3D)
Scala 1-2-3-4, Svendborg (Dolby 3D)

Gravatar

#90 Slettet Bruger [479294835] 12 år siden

#86 -

Alright, fair nok. :)

Skriv ny kommentar: