Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#91 Richard Burton 12 år siden
Måske er det fordi jeg nok qua min alder er lidt mere torskedum, at jeg fandt manuskriptet omkring DNA'et og ingeniørerne ganske velskrevet :) Jeg fandt da, at vi grublede en del efter forestillingen og fandt frem til pointer og forhold, som absolut ikke er skrevet i sten.
Det betyder ikke meget for mig, om et manus er enkelt som NCFOM. En film skal stå på egne ben og fungere på sine egne præmissser. Der er således en verden til forskel på, hvad Coen vil formidle og Scott vil. Jordnære menneskelige hverdagsbetragtninger eller fortælle en historie om menneskehedens ophav, som samtidig skal tilfredsstille hardcore Alien fans mht. at give dem gode svar på de snærende bånd til Alien universet, uden at fokus på nogen måde ligger her, for den samlede fortælling. Som altid er vi tilbage til ... eksekveringen. Jeg er helt med på opfattelsen af, at de 2/3 af filmen er mesterlige i den henseende og tilmed ført til dørs med den mest vidunderlige billedside jeg har set i en film længe. Jeg er også med på opfattelsen af, at slutningen har et unødvendigt actionindslag og en obskur koreografering.
Derudover finder jeg historien sammenhængende, velfortalt, spændende og med et konstant godt pace. Kunne godt have ønsket mig 20 minutter mere, til en mindre hektisk afrunding. Men overall havde vi en forrygende filmoplevelse i Klovborg i dag, som virkelig udstillede filmens visuelle og audiofile potentiale.
#92 McPeter 12 år siden
#93 mbelholm 12 år siden
Og syntes at Noomi Rapace og Michael Fassbender spillede rigtig godt !.
Dog ville jeg give ret i mange af jer, at der er mange spørgsmål omkring den måde man har valgt og lave filmen.
Men slutningen overraskede mig positivt !.
#94 Richard Burton 12 år siden
Vores havde 100 sæder, 2K, knivskarpt billede, intet nævneværdigt fald i lys. Den fik Imperial til at sutte røv! :) Du skal ikke bekymre dig om antal sæder :) Hvad der gælder er afstand til lærredet og dermed bredden af lærredet i din point-of-view. Det skal dog nævnes, at Klovborg havde en helt ny pære i projektoren :)
#95 filmzkim 12 år siden
#96 Richard Burton 12 år siden
#97 filmzkim 12 år siden
#98 Aggeri 12 år siden
Derudover, så beviser Michael Fassbender vel hvorfor han er en af de bedste mandlige skuespillere lige pt. Han var utroligt overbevisende som androiden David. Man var ikke et sekund i tvivl.
Jeg synes også anmeldelsen rammer ret "spot on" mht. at filmens styrke ligger i introduktionen til universet og opbyggelsen af historien. Som andre nævner, er det længe siden jeg har set noget der var så flot rent visuelt. Omgivelserne var meget meget smukke og imponerende.
På samme tid, så er det ærgerligt, at filmen ikke varede 30-60 minutter længere. Det ville have givet Ridley rigeligt med mulighed for at afslutte det han startede på en lige så imponerende metode. Jeg synes som andre også at det blev lige lovlig "rushet" igennem og nogle ting undrede mig da også. Men ak, det ville jo ikke gå i biografen :-).
Var tingene ikke blevet med afsluttet lidt for hurtigt, var den nok sneget sig op på 5/6. Men den får altså 4/6. Jeg er enig i af den har mangler i manuskriptet. Men det er stadig en meget hæderlig film.
#99 JokerzReality 12 år siden
Jeg var slet ikke investeret i nogle af karakterene. Fassbender's David var den eneste der var en lille smule interessant og historien var virkelig uinteressant for mit vedkommende. Jeg havde håbet på at den havde lidt den samme feeling som Alien, men der måtte jeg også lade mig nøjes med kedelige spændings scener som fokuserede mere på stil end substans.
Den var flot lavet og skuespillet var fint, men karakterene var uinteressante, Theron's og Rapace's karakterer var højest middelmådige, mens Fassbender's karakter var den eneste som måske løftede sig lidt over middel.
Elskede Guy Pearce i den der Ted talk video og syntes virkelig det er ærgeligt at vi ikke fik set mere til hans karakter og føle hans passion på samme måde i filmen, som man kunne i Ted Talk videoen.
Plottet havde mulighed for at udvikle sig til noget storslået, og blandet med gyset og spændingen man nu normalt får fra de sædvanlige Alien film havde den virkelig potentiale til noget episk, men gys og spænding var der ikke meget af og på det punkt syntes jeg næsten af de to sidste Alien film gjorde det langt bedre(Dem med Ripley, ikke Alien Vs Predator) og history channel formår at gøre historien om rumvæsner som har skabt os langt mere interessant i deres Ancient Alien serie end den nogensinde blev her. Selvom jeg ikke helt køber History Channels "beviser", havde det nu været federe med flere af sådanne referencer for at skabe et spændings moment så man rent faktisk glædede sig til at se hvilke mysterier denne planet kunne besvare.
Jeg kedede mig under stort set hele filmen og den får i alt 3/6 herfra, 2 for effekterne og 1 for skuespillet, alt andet fandt jeg utroligt ringe. Kan slet ikke forstå folks begejstring for Prometheus. Men ja okay, den havde da nogle flotte scener, men spændende var den bestemt ikke imo.
#100 filmzkim 12 år siden