Til sidst tyndes den koncentrerede biografi-historiske film lidt for meget i forsøget på at gøre flest muligt glade. Problemer med konen og et alt for stort persongalleri af forskellige aktivistfraktioner, hvor Malcolm X også lige siger hej, gør tiden imellem talerne længere og den kyniske magtanalyse svagere. “Selma” burde være lidt mere som King selv: Ofre nogle få for at vinde sagen, den gode film.
