I det hele taget er “skygge” et tema, der gennemsyrer hele filmen. Fortidens skygger, efterretningstjenestens skjulte kamp mod en ukendt, ofte usynlig fjende, og helt overordnet en mørk film med kun få humoristiske indslag. James Bond får lov at lide både fysisk og psykisk, uden at det tager overhånd. Selv når filmen prøver nye ting af, mister den aldrig seriens særlige stemning og charme. Daniel Craig er også for alvor trådt ud af de skygger, som tidligere inkarnationer af agent 007 har kastet. Hans udgave er en tidssvarende version. En moderne mand, som kan vise følelser og have ligeværdige, kvindelige makkere, men som stadig kan fyre platte jokes af midt i en ildkamp. Alt sammen uden at tabe ansigt eller svigte den legendariske coolness, som nu har et halvt århundrede på bagen. Og man skal være et skarn, hvis den afsluttende scene ikke udløser en varm, nostalgisk følelse og høje forventninger til, hvad den 24. Bond-film vil bringe.
Se også: Filmz TV går til makronerne i EKSPLOSIV James Bond-hyldest!
#171 BN 12 år siden
"den virkelighed, der ... eksisterer udenfor vores personlige præferencer og "behov" hedder:
en anden mening.
Men DIN mening/virkelighed er ikke mindre virkelig eller mindre rigtig end andres. Det har hele tiden være min pointe.
Det er noget sludder, når du (i et tidligere indlæg) taler om hvad ANDRE filmfans mener, og så skriver, at det at man regner en given film for fantastisk, bare er noget man tror eller bilder sig ind.
Nej, det er ikke noget man bilder sig ind - smag og behag er forskellig. Mennesker er forskellige, reagerer forskelligt, føler forskelligt, tænker forskelligt o.s.v. Og derfor kan der ikke opstilles evigtgyldige eller endelige sandheder om, hvornår en film er fantastisk eller elendig, et mesterværk eller noget bras. ..... Til sammenligning: Nogle elsker lever, andre får kvalme af det - hvem har ret angående kvaliteten, altså om lever smager godt eller skidt? Det har begge parter, fordi det subjektivt. Og sådan er det også med film og musik, og en lang række andre ting her i tilværelsen.
#172 IK 12 år siden
#173 IK 12 år siden
#174 Richard Burton 12 år siden
Hvem har ret angående kvaliteten? Hvorfor er der i det hele taget et begreb, som hedder kvalitet? Fordi der er en forskel. Hvis subjektivitet, som du åbenbart mener det, er ensbetydende med, at kvaliteten altid fastsættes af det enkelte individs oplevelse, så er alles opfattelse af kvalitet lige god og dermed er kvalitet som begreb, ligegyldigt og burde fjernes fra retsskrivningsordbogen.
Kvalitet er en subjektiv størrelse, men det udelukker ikke, at kvalitet ikke kan debatteres. Kvalitet kan i alle livets aspekter diskuteres. Om det er mad, biler, film, bøger, arkitektur, tøj, lyd, billede. Erfaring, uddannelse og viden er uomgængelige faktorer, når kvalitet skal diskuteres indenfor et givent område. Hvis det ikke var tilfældet, ville hele konceptet uddannelse og det at søge arbejde være blålys. For viden, erfaring og uddannelse, ville jo ikke være gyldige parametre for at kvalitetsfastlægge og bedømme individers udsagn og meninger indenfor et givent område.
Så nej. "Begge parters" holdninger og meninger i en given sag har selvfølgelig ikke altid ret angående kvalitet, blot fordi de har forskellig smag, Og begrebet smag og behag er derfor selvfølgelig et af de mest ligegyldige udsagn man kan forestille sig, for selvfølgelig står kvalitet til diskussion i alle livets aspekter. Det er fuldkommen rigtigt, at der findes forskellig smag og enhver har ret til at synes mere eller mindre om frikadeller eller østers, Volvo og Aston Martin, Tøjeksperten og Hugo Boss eller en film af Tarkovski og Morten Korch. Men kvaliteten står til diskussion og udfra viden og erfaring, kan der argumenteres for og imod.
http://www.cinefil.dk/?p=569
#175 Ispep 12 år siden
Jo det gør. Og ellers sætter Richard Burton et par ord på det, som jeg er helt enig i.
Hvis kvaliteten bestemmes af "gud og hvermand", så er det ikke længere kvalitet. Og jeg vægter altså ikke alles meninger lige højt.
Som regel er der, ja. Men grunden/årsagen kan i ligeså høj grad være en selv, som det kan filmens. Modenhed, alder, manglende viden etc spiller ligeledes ind i ligningen.
#176 BN 12 år siden
Selvfølgelig kan man diskutere kvalitet - det er jo netop min pointe! Alt hvad der er subjektivt, kan diskuteres. Og i det at det er subjektivt og kan diskuteres, ligger jo, at der ikke findes en universel sandhed. Næh, folks konklusioner vil altid være forskellige, d.v.s. der vil aldrig eksistere enighed mellem ALLE. Folk ender (heldigvis) vidt forskellige steder når de skal drage en slutning, en konklusion vedrørende en film, et stykke musik, noget tøj, noget mad o.s.v. Kvalitet er og bliver en subjektiv størrelse. Og hvor ville livet da osse være kedeligt og monotont, hvis alle var ensrettede m.h.t. hvad de kunne lide eller regnede for kvalitet!
Hvis en person, der går mere op i film (for nu at blive ved vort omdrejningspunkt) end folk flest, efter uendelig megen diskussion, præsentation af andre synsvinkler, en lang række smagsprøver, lang tids overvejelse og granskning af sit eget hjerte STADIG oplever en bestemt film som ovenud fantastisk på praktisk talt alle ledder og kanter, så er der ikke tale om, at han ikke har forstand på kvalitet.
Mener du da, at der findes en stor bog fyldt med facitlisten til al underholdning og kunst? Findes der en facitliste, når det gælder kvaliteten af film og musik? Og helt nøjagtigt HVEM bestemmer facitterne?
Du siger, at kvalitet er ligegyldigt og burde afskaffes som begreb, hvis kvalitet altid fastsættes af det enkelte individs oplevelse. Jeg forstår dig ikke helt: Når f.eks. Ingmar Bergman, som af de fleste regnes for en stor instruktør med forstand på filmkvalitet, siger, at skuespillet i 'Citizen Kane' er værdiløst og at filmen er tom og uinteressant, er HANS "opfattelse af kvalitet" da dårligere end hos de anmeldere og filmfolk, der regner den for at være topkvalitet? Eller er hans opfattelse BEDRE? Eller er den bare LIGESÅ GOD?
Personligt er jeg uenig med Ingmar Bergman vedrørende 'Citizen Kane'. Jeg synes ikke, skuespillet er værdiløst, men derimod ret godt. Og jeg synes heller ikke, at filmen er tom og uinteressant - derfor har jeg den på dvd. Men når det gælder filmmediet, må man jo slå fast, at Ingmar Bergman havde en "viden, erfaring og uddannelse", som JEG aldrig har besiddet. Så han må jo have ret angående 'Citizen Kane', ikke sandt?
Nu er det jo mest indenfor matematik og det der kan måles og vejes, at der findes endegyldige facitter, som er vigtige at kende for at man kan siges at have forstand på et givent fag. Man kan ikke lave ufravigelige, endegyldige facitlister eller kriterier for sang, musik, film, mad m.m. ... Mange af verdens bedste pop- og rocksangere er ikke skolede, og deres måde at synge på er ikke såkaldt klassisk skønsang. Originalitet opstår mange gange, når kunstnere ikke er alt for skolede (hvis overhovedet), men er selvlærte, ELLER når de ER skolede, men bare prøver at gå andre veje end deres læremestre har anvist.
Nogle mener ikke, at folk som Talking Heads forsanger David Byrne, TV2's forsanger Steffen Brandt og Gnags' forsanger Peter A.G. Nielsen kan synge. Og der er da heller ikke nogen af dem der er operasangere eller croonere eller lignende. Men de har alle deres egen karakteristiske sangstil, og bl.a. derigennem har de respektive bands hver især deres egen karakteristiske sound.
De fleste (ikke alle) filmfolk er uddannede og har haft en "læretid" og derigennem fået inspiration, men en del af dem har eksperimenteret med filmsproget og med held forsøgt at gå nye og anderledes veje med hensyn til måden at lave film på, eller de har valgt nogle anderledes historier. De har således fundet deres eget udtryk, deres egen stil. Og flere af dem er blevet foregangsmænd eller pionerer indenfor filmens verden.
Heraf følger, at hvis man slavisk følger en eller anden form for facitliste, som fastlægger, hvad der er kvalitet og hvad der ikke er, er man jo ikke åben for den kreativitet, legeglæde og virkelyst, der er så vigtig for at vi kan få nye, inspirerede værker fra entusiastiske filmfolk.
Desuden er der jo et yderligere et aspekt: Man kan godt anerkende en films kvalitet uden at dele andres mening om, at den ligefrem er et mesterværk eller en af verdens bedste film. D.v.s. det enkelte individ, såsom jeg selv, kan f.eks. godt se, at der er lagt et stykke kvalitetsarbejde i en film som 'Citizen Kane', og at cinematografien er ret unik, men derfor rammer den mig stadig ikke følelsesmæssigt - den engagerer mig ikke, opsluger mig ikke, som de allerbedste film efter min mening burde kunne. Og her mener jeg, at Orson Welles har begået et par fodfejl, idet skildringen af hans ulykkelige ægteskab er alt for fragmentarisk og overfladisk. Jovist er det rent teknisk imponerende (i al sin enkelhed), at årenes gang skildres ved nogle overgange (fra billed til billed), hvor mand og kone bare sidder ved bordet og bliver mere og mere ligeglade med hinanden, som det ses af deres kropssprog. Man får bare ikke tilstrækkelig indblik i deres ægteskab eller kendskab til dem som personer til at kunne føle med dem.
Jeg anerkender derfor 'Citizen Kane' som et teknisk mesterværk, men der mangler noget i dens fortælling og i dens fokus; noget som kunne engagere tilskueren og få én til at føle blot en smule empati med hovedpersonerne.
Nu taler vi ikke om at bruge andre personer som filmguider, for her kan man jo bare vælge dem, der plejer at ramme éns smag bedst. Nej, vi taler om, hvorvidt der findes universelle sandheder angående film, og det vil jeg helt klart sige nej til.
#177 BN 12 år siden
Men hvad så en filmelsker HAR modenhed, HAR alderen og HAR en bred/stor viden om film, men stadig ikke mener, at en given film er det mesterværk eller så fremragende som andre siger? ... Den forklaringsmodel du dér serverer, kan helt sikkert anvendes i visse tilfælde - dog mest når det gælder yngre mennesker eller personer, der ikke går så meget i film, men bare godt kan lide at se en god film indimellem. Men forklaringsmodellen duer ikke i eksempelvis mit eget tilfælde, da jeg for det første er 46 år og har dyrket filmkiggeri gennem fire årtier, ligesom jeg gennem årene har afsøgt alle genrer, set film fra mange forskellige, læst bøger om filmkunst og filmmediets virkemidler, samt vha. alle de gængse medier (internet, aviser, tv og radio) dagligt følger med i hvad der rører sig indenfor filmens verden. ... Desuden er der overensstemmelse mellem en lang række af film, der af fagfolk er udnævnt til mesterværker, og så mine egne favoritfilm. Det havde jo straks været noget andet, hvis ikke én eneste af mine favoritfilm var at finde på TSPDT, Empire's liste eller imdb.com's top 250.
#178 Ispep 12 år siden
Min "model" er altså ikke kun møntet på folk der ikke dyrker film. Modenhed og forståelse for filmmediet gælder sådan set alle og ophører ikke bare sådan, når man når en vis alder. Nu nævnte jeg selv alder som et af parametre, men selv folk i høj alder er ikke nødvendigvis garanter for modenhed :D Smagen kan stadig være barnlig og meget præget af let tilgængelighed. Og min kommentar om alt det her er ikke møntet på dig hellere, da jeg ved, at du også dyrker film og jeg da har respekt for din ofte gode holdning og argumenter, selvom jeg befinder mig lidt langt fra dig efterhånden :D Der er dog undtagelser!
Well... man kan ikke tvinges, og så må man blot kunne redegøre for sine synspunkter. Selv Roger Ebert står i mindretal indimellem :D
#179 Richard Burton 12 år siden
Herom kan vi kun være enige i :)
Nej jeg mener slet ikke, at der findes en facitliste, men at der i høj grad er forskel på, hvis meninger omkring film, jeg vil tillægge betydning og det falder i høj grad tilbage på en kombination af viden og erfaring med det medie, som debatteres, kombineret med tendenser. Jeg kan således ikke bruge en individuel case, som Ingmar Bergmans udtalelse om en given film til andet end at konstatere, at det ikke var en film efter hans hoved. Hvad jeg KAN bruge til noget er som sagt tendenser og især hvis disse er funderet af personer, som har viden og erfaring om det de udtaler sig om.
Det er netop grunden til, at jeg tillægger sitet They Shoot Pictures Don't They rigtig meget værdi, fordi sitets metodik for at kvalitetsbedømme film afhænger af en stor gruppe af personer, som har stor viden og erfaring med film og tilmed formår at argumentere for og imod kvalitet. Modsat kan jeg ikke bruge IMDB til en skid i den henseende, fordi sitets metodik for kvalitetsbedømmelse, slet ikke bekymrer sig om viden og erfaring, men lader enhver komme til orde, som gider oprette sig som bruger og som har interesse i at give deres mening til kende via en numerisk indikator.
Og denne rammer så ind i ovenstående. Ingmar Bergman er ingen "tendens", men et individ.
Jeg er også uenig med Ingmar Bergman. Jeg er, som du nok ved, også uenig med dem som mener Inception er en god film, men hvis filmen formår at holde en gennemslagskraft over tid hos det korps af kompetente filmseere- og kritikere, som er med til at kortlægge filmhistorien og hvis stemmer tillægges vægt, så vil jeg da helt klart anerkende dens position, omend jeg personligt stadig vil argumentere for dens kvalitetsmæssige mangler.
Jeg håber ovenstående dokumenterer, at jeg netop ikke mener, at der findes facitlister. Der findes tendenser, som for mig er mere eller mindre "troværdige" til at kvalitetsbedømme en given film, en troværdighed, som for mig er koblet op til personers viden og erfaring om det de udtaler sig om.
Jeg er helt enig.
Jeg er helt enig igen. Jeg stejler dog, når jeg støder på smag og behag begrebet og det bruges på en, for mig, fejlagtig vis. Smag og behag eksisterer og ER en subjektiv individuel "affære". What ever makes you smile. Men kvalitet kan debatteres, kan argumenteres for og imod og tendenser fastslå, om ikke en universelle sandhed, så ihvertfald en uomgængelig konstatering af, hvad intelligentsiaen indenfor viden omkring det givne medie måtte mene og derved har en afgørende betydning for selvsamme medie og ikke mindst udbredelsen af værker fremover med tilhørende anbefalinger for og imod.
På samme vis, kan tendenser i et enkelt individs filmvalg, så absolut være bestemmende for, om jeg personligt vil mene, nogle har god eller dårlig smag. Altså ingen naturlove involveret, men så absolut tendenser.
#180 Ispep 12 år siden
Afgjort. Hvis man ikke ved bedre, så er alternativet jo...... sig selv :D