I det hele taget er “skygge” et tema, der gennemsyrer hele filmen. Fortidens skygger, efterretningstjenestens skjulte kamp mod en ukendt, ofte usynlig fjende, og helt overordnet en mørk film med kun få humoristiske indslag. James Bond får lov at lide både fysisk og psykisk, uden at det tager overhånd. Selv når filmen prøver nye ting af, mister den aldrig seriens særlige stemning og charme. Daniel Craig er også for alvor trådt ud af de skygger, som tidligere inkarnationer af agent 007 har kastet. Hans udgave er en tidssvarende version. En moderne mand, som kan vise følelser og have ligeværdige, kvindelige makkere, men som stadig kan fyre platte jokes af midt i en ildkamp. Alt sammen uden at tabe ansigt eller svigte den legendariske coolness, som nu har et halvt århundrede på bagen. Og man skal være et skarn, hvis den afsluttende scene ikke udløser en varm, nostalgisk følelse og høje forventninger til, hvad den 24. Bond-film vil bringe.
Se også: Filmz TV går til makronerne i EKSPLOSIV James Bond-hyldest!
#161 Ispep 12 år siden
Filmen bliver anset som et mesterværk af mange dygtige filmfolk, så jo. Det er netop en sandhed. At jeg ikke elsker den, ændrer squ ikke et komma i filmhistorien. Nu siger du "universal" sandhed, som betyder "opfatter alle", og det er selvfølgelig ikke gældende for nogen film i historien, at alle mennesker på jorden bryder sig om én given film, men derfor kan man altså stadig godt snakke om sandheder.
#162 IK 12 år siden
Men til hvilken nytte skal man snakke om ''sandheder'', hvis en given rost og anerkendt film i ethvert henseende ikke rykker noget som helst hos den enkelte? Et par eksempler kunne være 2001, Fellinis 8,5 og Doctor Zhivago. Synes alle tre film er fandens søvndyssende, og hvad i alverden kan eller skal jeg bruge deres ''universelle'' mesterværk status til?
#163 Ispep 12 år siden
Hvis man har den fjerneste interesse for filmhistorien, så er jeg af den overbevisning, at filmhistorien i en eller anden udstrækning kan være nyttig. Ihvertfald for mig! Når en film har en særlig status eller plads i historien, er jeg ofte tilbøjelig til at vende tilbage til den(m). Mange film før i tiden har ikke virket på mig og man har jo ikke altid været lige moden, og ofte har jeg så vendt tilbage til dem der regnes for noget, og fået en bedre oplevelse. Det er én af grundene. Den anden grund er, at jeg indimellem godt kan se en films kvaliteter, selvom den pågældende film ikke taler til mit hjerte. Og det synes jeg alligevel kan bruges til noget, når man snakker kvalitet, fremfor blot at udveksle meninger som; "ja, den siger mig intet" eller "fuck, den fandt jeg søvndyssende". Det er meget sjældent jeg kan bruge lige præcis dette til noget :D Den tredje grund er faktisk ret simpel. At kende til filmhistorien og vide, hvad der har haft æstetisk og kulturel betydning. Muligt du ikke kan bruge alt dette til en fis. Man er som man er, men det skader ikke hos mig at vide nogle ting :D
Slut herfra om dette emne, og tilbage til Skyfall. Beklager at tråden blev fyldt med andet end denne film. Men ikke desto mindre et par spændende snakke :D
#164 IK 12 år siden
Det modsiger jeg heller ikke. Jeg tror du misforstår med vilje. ;) Jeg ser bare ingen grund til at indse ''sandheden'', hvis en film ikke siger en noget. Man er sgu lidt farvet, hvis man bliver påvirket af omtale og kritk, frem for egen personlig holdning, og det kan man jo heller ikke bruge til en skid. En typisk medløber. Det er det, jeg vil kalde det.
Jeg synes heller ikke at argumentet, at film skal ses i den samtid, er særlig holdbar. For så er filmen jo ikke universel eller tidløs. Eksempelvis synes jeg, at Godfather holder 100%, men det kan jeg ikke helt sige om Star Wars de originale, fordi de films kompetencer bl.a. var de tekniske aspekter, og hvis vi skal være fuldstændig objektive, kan vi godt opnå enighed om, at de er forældede på det punkt. Men selvfølgelig stadig mere holdbart end den kunstige nye trilogi. :)
Dette giver ingen mening for mig. For hvis jeg kan se mere god kvalitet end dårlig kvalitet i en given film, kan jeg også lide den/de film.
#165 BN 12 år siden
Du blander tingene sammen.
At "filmen bliver anset som et mesterværk af mange dygtige filmfolk", er en sandhed.
At DU "ikke elsker den", er en sandhed.
At den ikke er et mesterværk efter DIN mening, er også et faktum. Og derfor kan det umuligt være en sandhed for dig, at filmen er et mesterværk. Det er kun en sandhed for dig, at mange ANDRE regner den for et mesterværk. Du har ikke samme store kærlighed til filmen som dem; og du giver den heller ikke 9/10 eller 10/10, endsige 8,4/10 (dens gennemsnitlige rating på imdb.com).
"Sandhed" er noget dybt subjektivt, når det gælder det at holde af eller ikke holde af en film. Hvad der er mesterværker og hvad der ikke er, afhænger af øjnene der ser.
#166 Highland Park 12 år siden
Tag den endelig i brug.
#167 Ispep 12 år siden
Øhh! Hvorfor pokker tror du det?
Man er i min bog kun farvet, hvis man hårdnakket holder fast i sin egen mening som den evig gyldige sandhed, hvor alt andet omkring ikke eksisterer.
En typisk medløber? Hvem skulle det være?
Filmen skal ses i den samtid de nu blev lavet i. At måle ældre film rent teknisk med nutidensbriller giver jo ingen mening. Hvis der er tale om kvalitet, så kan man også se det, trods det, at det virker "forældet" set med dagens briller.
Har du aldrig set en film, som du godt kan se indeholder kvaliteter, men simpelthen ikke fænger dig personligt og fanger dit hjerte? Den lille smule objektivitet, som sikkert mange flygter fra, når man taler film :D
#168 Hr. Nielsen 12 år siden
#169 Ispep 12 år siden
Det gør jeg nu ikke. Jeg adskiller nemlig personlig filmmening om én bestemt film (eller flere) og så den virkelighed, der nu engang eksisterer udenfor vores personlige præferencer og behov. Og der kan indimellem være....Ja, en verden til forskel.
Hvad der er sandt for mig, gør sig ikke nødvendigvis gældende i filmhistoriebogen.
Alt måles ikke op i filmkærlighed for mig. Hvad med forståelse? Forståelse for én films betydning, æstetisk såvel som kulturelt. Hvad med kvalitet? Jeg kan da godt lide hjernedøde film indimellem, men det ville da være hul i hovedet hvis jeg påstod de indeholder ret meget kvalitet, bare fordi jeg nyder dem på et eller andet plan.
#170 Ispep 12 år siden
Helt enig!
Jeg har ofte stødt på film der reelt var ret svære at kritisere, samtidig med de havde svært ved at fange mig personligt. At en film ikke fanger mig behøver ved gud ikke være ligmed dårlig kvalitet. Man kunne måske også se mere indad, og indimellem vil man altså opdage (medmindre man er hårdnakket), at fejlene ligger hos en selv og ikke nødvendigvis den omtalte film. Hvis jeg ikke kan rumme genren musicals, hvad vil min kritik i virkeligheden være? At de intet siger mig. Men hvor er det så fejlene ligger? Hos filmen eller en selv?