Splittes “Star Wars” op i enkeltdele, så er det simpelt. En helt, der bliver fanget af en skurk. Vennerne befrier, og de gode vinder til sidst. Men den elektriske summen fra lyssværdet, den tunge ånde fra skurkens maske, Tusindårsfalken på flugt og episke faderopgør gør det til mere end bare film. Det er så mange ting. Følelser. Minder. Nostalgi. Det er da da da daaa daaaaa dadada daaaa da dadada daaaa da dadada daaaaaa!
#1 Cptduffman 8 år siden
#2 PDN 8 år siden
#3 Geekalot 8 år siden
#4 voyager 8 år siden
#5 stav 8 år siden
Der er en god stemning og et fornuftigt flow, og filmen ser ganske flot ud. Den har god brug af cgi på nær Snoke, der ligner noget fra en efterskoleproduktion. (Nogle vil sikkert hate en række af de mange non-humans, hvor en del ikke så yderligere interessante ud, det generede dog ikke mig)
Filmen glimrer også ved at have ret gode lightsaber-kampe, og der er en hel del twists/afklaringer, som overhovedet ikke er spoilet i trailers..Jeg er dog noget skuffet over plottet som helhed af den grund, at det i store træk føles som 95% genbrug af elementer fra de tidligere film i serien.
#6 cain 8 år siden
fixed ;)
#7 Driver 8 år siden
Der skal så heller ikke så meget til!
#8 doctor doom 8 år siden
Den har mange fine ting, men de fremgår sådanset af trailerne, hvorfor jeg vil holde mig til det negative.
Jeg synes simpelthen at filmen havde det mest mystiske flow. Man tænkte hele tiden, at NU sker der noget spændende. Men det skete aldrig. Der var meget på spil, men man mærkede det ikke. Og så troede man ikke rigtig på karaktererne. Man holdt ikke rigtig med de gode og hadede ikke rigtig de onde.
Jeg plejer at bruge en gammel tommelfinger-regel: Var den en film jeg ville købe på DVD? Det må desværre blive et rungende nej. I dag vil jeg nok nærmere spørge: Har jeg lyst til at se den igen? Måske, hvis de sender den i tv engang.
Jeg synes slet og ret den var kedelig. Så hjælper det ikke, at man har været tro mod den originale trilogi med tie fighters, Han Solo og en brændt Vader-maske. Jeg har absolut ikke lyst til at se den igen. Og jeg har måske set A New Hope og Empire 150 gange - hver. Jeg så A New Hope til premieren i Imperial i slutningen af 70'erne, og det er stadig min største filmoplevelse til dato.
Awakens var både kedelig set som alm. eventyr og med decideret nørd-briller.
Naturligvis havde den sine moments. Det skulle være mærkeligt andet. Men der cvar et eller andet, der var helt "off". Stilen var simpelthen så fjern fra de originale film.
Selv de udskældte prequels har jeg trods alt set en del gange. De har alle sammen en eller flere scener, der er seværdige. Men i biografen i dag sad jeg til sidst virkelig og håbede på, at den snart sluttede.
Min bedste karakteristik er denne "ligning":
Hvis Fellowship of the Ring er = A New Hope,
Så er Force Awakens = The Hobbit Part 1.
Det hele ser rigtigt ud, men det ER ikke rigtigt.
Det bliver 3/6 herfra. Set med forventningens briller på, er jeg desværre nede på 2/6.
Et par detaljer:
Gwendoline Christie som kapt. Phasma, som var hypet helt vildt i sin sølvfarvede stooem trooper-dragt, var decideret latterlig. Hun kunne ingenting og blev sat ud af spillet (i denne omgang) med et lille skub. Decideret idiotisk.
Ham den onde leder, Snoke, var virkelig bøvet. Hvem er han, og hvorfor ligner han noget fra Harry Potter eller Pans Labyrinth? Og det gigantiske hologram, det var meget lidt SW-agtigt og meget malplaceret.
Prøv at sammenligne scenen hvor First Order udsletter et planet-system, men scenen i A New Hope, hvor imperiet udsletter Alderaan. Uagtet at man stort set intet ser i New Hope - man ser eksplosiionen, og nogle asteroider, og oplever det så gennem Obi Wans smerte - så er den scene lysår(!) mere kraftfuld end i Awakens, hvor man trods alt ser klip fra planeterne.
Scenen på Solos fragtskib med de mærkelige monstre og de to grupper af dusørjægere var dedideret pinlig. Hvilken del af scenen? Det hele.
Hvad helvede skete der med ham Poe? Han var pludselig tilbage.
Og hvordan kunne både Rey og Finn holde stand - med skiftende succes - mod Kylo Ren, der havde modtaget træning både i kraften og med lyssværd? Han var endog meget trænet, så man i den første scene, hvor han stoppede en laserstråle i luften.
Dialogen var virkelig tung, i meget lange sekvenser, og humoren ligeså. Den eneste gang jeg virkelig grinede, var da 3Po præsenterede sig for Solo og sagde, "Du kan nok ikke kende mig med den røde arm." Dialogen var ikke Lucas/JarJar-dårlig, men den var alligevel anstrengt meget af tiden.
Den meget lange sekvens, fra de lettede Tusindårsfalken fra fragteren, og til de var færdige på planeten med den lille dame med store briller, var decideret gabende kedsommelig.
En positiv ting, der virkelig god:
#9 doctor doom 8 år siden
Ham dersens General Hox, der er med i Harry Potter og Dredd, synes jeg til gengæld var rigtig god. Han havde den der lidt drengede desperation for ikke at performe, kombineret med en afstumpethed, der bar præg af hjernevask. Han var ganske godt castet og instrueret.
#10 silegnaV 8 år siden