Rollebesætningen er af den type, drømme er gjort af. Lige fra Maggie Gyllenhaal som en mærkbar forbedring fra Katie Holmes som Bruces barndomsveninde Rachel Dawes til Gary Oldman som James Gordon leverer de alle præstationer, der løfter filmen over ikke bare de fleste superheltefilm men generelt de fleste film. Men lige meget hvad så kommer vi ikke udenom Heath Ledgers Joker, som langt overstiger noget, vi har set før. På overfladen lader Ledger publikum fornemme en eller anden form for indre logik, men samtidig nægtes vi indsigt i karakteren, og hans vanvid fremstår derfor det mere skræmmende. Som en nihilistisk naturkraft forbliver mennesket bag uhyrets sminke ukendt, og det samme gør hans motiver. Moral eksisterer ikke, og tilbage bliver kun hans bestialske gerninger. Og det er sgu skræmmende.
Som tegneseriefilmatisering er “The Dark Knight” en monumental præstation. Effektjageriet, som plagede forgængeren, er nedtonet i en sådan grad, at det hele glider ned uden at aflede fra Nolans egentlige ærinde med filmen. “The Dark Knight” placerer sig nemlig som en pragtfuld fortælling om menneskelige ambitioner og de valg, de driver os til. Filmen er muligvis ikke perfekt, men den er heller aldrig kedelig. Billederne er altid betagende, fortælletempoet effektivt og lydsiden anderledes foruroligende. Resultatet er solid blockbuster-underholdning, der stikker langt dybere, end vi er vant til i denne type ofte bøvede actiondrøn.
Læs mere om Batman i Moviola: Den mørke ridders mange ansigter
#141 filmz-Wizard7 16 år siden
#142 McPeter 16 år siden
Hvis Batman Begins var ét skridt op i forhold til andre superhelte filmatiseringer, så er TDK to skridt op. :-)
Har egentligt aldrig rigtig brudt mig om Ledger, nok mest pga de lidt for pæne roller jeg har set ham i, men damn han er sgu vild nok i TDK. "Blyant" og så behøver jeg vidst ikke skrive mere. ;-)
Fortsættelse følger... :-)
#143 filmz-Erroneus 16 år siden
En fantastisk film som kommer til at overskygge mange andre superhelte film for lang lang tid.
#144 Kram 16 år siden
Jeg var ikke meget for den første film, den var ret kedelig, men dog skal det siges at jeg personligt ikke er meget for tegneserie film generelt.
100% nominering til Heath for bedste birolle.
If winning isn't everything, why do they keep score?
#145 Kyllingebenet 16 år siden
#146 PredatorX 16 år siden
TDK er en super fed film. Det er ikke den bedste sequel nogensinde produceret, men den er nok deroppe af. TDK er dog ikke perfekt på nogen måde. Den har sine mangler og små fjolletheder, og så er der i mine øjne ting ved historien der også kunne have været forbedret. Dog afhænger disse ting også meget af, hvad de har tænkt sig at gøre med tredje film. Men den viser perfekt, hvorfor den slags film her kræver dygtige instruktører, og ikke den forsamling amatører der står ved rotet på de fleste store produktioner.
Heath Ledger var fremragende. Ganske simpelt. Ærgeligt vi ikke kommer til at se ham i mange spændende roller fremover. For hans bagkatalog er bestemt ikke noget at råbe hurra for. Alle involverede gjorde i det hele taget indtryk.
Dejligt at se, at underholdnings film er andet end ligegyldigheder som Hulk og Iron Man.
5/6
Men noget mesterværk er det altså ikke.
#147 filmz-Wizard7 16 år siden
#148 filmz-emajlo 16 år siden
Den ved hvad den vil, og den gør det. Er det Top 20 eller Top 50 over de bedste film nogensinde?
Nej nok ikke, men derfor kan en film godt få den bedste karakter!!
#149 elsotho 16 år siden
#138 Du har ret med HL. I mine øjne leverede han varen, men er ikke ligefrem sikker på at rollen er Oscarværdig.
#150 filmkorn.dk 16 år siden
Absolut bedre end etteren, men historien er så tæt pakket, at jeg havde svært ved at absorbere alle de fede scener ordentligt, fordi de kom som perler på en snor uden tid til mellemspil eller fordybelse. Jeg tror helt sikkert, det er en film, der tåler mange gensyn, hvor forkendskab til filmens historie vil hjælpe med at få det maksimale ud af handlingen. Slutningen virkede ligeledes forhastet og lidt for nem (mobilos). Heath Ledger er glimrende og mindeværdig, men han skal højest have en Oscar for bedste birolle. Absolut ikke hovedrolle. Han var fx langt mindre intimiderende end Javier Bardem i No Country for Old Men.