Der er fine, små anslag mod både filosofiske og religiøse overvejelser hos filmens karakterer, men aldrig mere, end genren kan bære. Neesons Ottway har undervejs gjort det klart, at han ikke selv er troende. I flashbacks får man indsigt i hvorfor, hvilket naturligvis ikke skal afsløres her. Som filmen skrider frem, drives han alligevel så langt ud, at han på et tidspunkt påkalder sig Guds opmærksomhed i ren vrede. Men svaret udebliver. Det er hver mand for sig selv. Mod naturen og sine egne, indre dæmoner.
#11 BN 12 år siden
Ved du mon selv, hvor dum din udtalelse er?
#12 Batsy 12 år siden
Slutningen, var for mig meget rørende.
#13 Lord Beef Jerky 12 år siden