“There Will Be Blood” er betagende filmet med adskillige blændende sekvenser. Dens visuelle skønhed understøttes glimrende med Radiohead-guitaristen Johnny Greenwoods ukonventionelle og bemærkelsesværdige musik, der supplerer perfekt til den foruroligende stemning.
Filmen kulminerer i en slutning, der utvivlsomt vil dele vandene. Går den for langt og over i det rene overspil? Måske – den ligger i hvert fald lige på grænsen til det. Sker der her en udvikling, der er et urealistisk postulat? Næppe, for det forudsætter, at realisme har været filmens mål fra starten, hvilket ikke er tilfældet. Hvis man træder et skridt tilbage og betragter helheden, bliver det tydeligere, at filmen ender præcis, hvor den hele tiden har været på vej hen og uundgåeligt må ende. At se “There Will Be Blood” er som at se en trafikulykke udspille sig, som man ikke kan berøre eller forhindre. Man ved, det må og skal ende galt, men man kan ikke af al vold og magt tvinge sig selv til at kigge væk.
#41 duuk74 16 år siden
Jeg kan godt se nogle filmiske kvaliteter i den, men jeg fandt den langtrukken, oppustet, og musikken gik mig faktisk på nerverne meget af tiden.
Den var et fint karakterstudie, men den fangede desværre ikke mig. ..æv havde ellers håbet på en stor oplevelse.
#42 filmz-Kragmose 16 år siden
#43 JannikAnd 16 år siden
#44 Zabriskie 16 år siden
#45 filmz-keyser 16 år siden
#46 filmz-Is 16 år siden
Ordet eskapisme betyder: flugt fra virkeligheden og den problemer
Det er jo næsten hele konceptet i NCFOM :-)
#47 jessup 16 år siden
Filmen er langt hen af vejen let tilgængelig uden at være banal og slutningen skære pointen ud i pap.
Filmen giver minder om adskillige film: Citizen Kane, Elmer Gantry m.fl
#48 DarkLight 16 år siden
#49 filmz-keyser 16 år siden
#50 lagoni 16 år siden