Vis SpoilerDet er han næppe, men det er måske ikke lige tydelig for alle, og jeg ville ikke afsløre det for dem der ikke vil have den slags at vide i forvejen.

Vis SpoilerDet er da klart helt fra starten, at HW er barnet, der tilhører ham, der dør i oliebrønden lige i starten af filmen.

Jeg kan slet ikke se hvordan det skal kunne være en spoiler for nogen, men sådan er vi jo så forskellige

Vis SpoilerPlainview var for mig på ingen måde et monster fra start af. Først da han ikke holder sit løfte angående velsignelsen af boretårnet begynder han at vise sin korumperede side, og derfra går det støt nedad bakke. Men netop det komplekse i Plainviews karakter gør filmen så forrygende. Forholdet mellem Plainview og hans påståede søn er tydeligvis dybfølt og alligevel sender han ham væk efter han er død, og slår hånden fuldstændig af ham mod slutningen. Også det usagte om Plainviews karakter fylder så fantastisk i filmen. Filmen glimrer jo i fraværet af et forhold mellem en kvinde og Plainview, og flere gange nægter han at tale om sin fortid. Manden har helt sikkert skelletter med i bagagen som er med til at gøre ham til den han er.
At filmen skulle være et antikapitalistisk anklageskrift er jeg ikke enig i. Men får et tydeligt indtryk af den velstand olien og kapitalen giver til et sådant lokalsamfund, og de ægte kapitalister, mændene fra "Standard Oil" som Plainview sådan foragter, bliver jo ikke lige frem sat i et negativt lys.
Ligeledes religionen synes jeg også bliver fremstillet meget nuanceret.
Der er selvfølgelig den egocentriske og magtsyge Eli som repræsentant for "the church of the third revelation", men Eli viser sig jo lige præcis svag i troen, helt tydeligt i slutningen hvor han slækker på sine principper for pengenes skyld, men i det hele taget igennem filmen. Alt handler for ham om at få peng og magt. Den nye vej skal gå til kirken, han skal have pengene af Plainview og så videre og så videre.
Scenen hvor han angriber og ydmyger sin far understreger tydeligt dette; hans far, der på alle måder er fremstillet som ren i troen har i sin blåøjede naivitet afgivet landet til PLainview, og Eli går bananas. Hvorfor? Har de det dårlige end før. Næ, men Eli vil have del i al den rigdom der sprøjter op af jorden.

At PLainview skulle være inkarnationen af den rene kapitalisme er jeg goså uenig i. I scenen hvor han taler med "broderen" om sit forhold til andre mennesker har han en helt fantastisk linje hvor han siger noget i retning af:
"I'm a competitive person. I want every one else to fail"
Hvor enhver rendyrket kapitalist jo ville sige "jeg vil vinde" er Plainview så styret af sit had til mennesker at det er ikke det det handler om for ham. Han vil se alle andre tabe. Hvad der gør den selvsamme scene så fantastisk (især anden gang jeg så den) er også at mens Plainview afslører alle disse forfærdelige syn på livet og menneskeheden åbner han samtidig for første gang op og ærlig, både over for publikum og overfor andre mennesker, nemlig broderen som han hurtigt får et fortrolighedforhold til.
Denne åbenhed giver en en utrolig miks af sympati og foragt for Plainview, som jo netop er et utroligt ensomt menneske.
Denne pludselige fortrolighed til broderen viser med al tydelighed hvor meget Plainview har brug for et andet menneske, som han siger: "I cannot do it alone, with all these people".
Da broderen så viser sig at være en fupmager når Plainview det totale sammenbrud og står ikke længere til at redde.
Denne utrolige beskrivelse af ensomhed og manglen på et menneske at være fortrolig med, gør samtidig filmen til et af de bedste kærlighedsdramaer jeg har set. Netop den totale mangel på kærlighed og hengivenhed i PLainviews liv er den største cadeau til selvsamme kærlighed man kan forestille sig.