“There Will Be Blood” er betagende filmet med adskillige blændende sekvenser. Dens visuelle skønhed understøttes glimrende med Radiohead-guitaristen Johnny Greenwoods ukonventionelle og bemærkelsesværdige musik, der supplerer perfekt til den foruroligende stemning.
Filmen kulminerer i en slutning, der utvivlsomt vil dele vandene. Går den for langt og over i det rene overspil? Måske – den ligger i hvert fald lige på grænsen til det. Sker der her en udvikling, der er et urealistisk postulat? Næppe, for det forudsætter, at realisme har været filmens mål fra starten, hvilket ikke er tilfældet. Hvis man træder et skridt tilbage og betragter helheden, bliver det tydeligere, at filmen ender præcis, hvor den hele tiden har været på vej hen og uundgåeligt må ende. At se “There Will Be Blood” er som at se en trafikulykke udspille sig, som man ikke kan berøre eller forhindre. Man ved, det må og skal ende galt, men man kan ikke af al vold og magt tvinge sig selv til at kigge væk.
#71 filmz-Bruce 15 år siden
#72 BN 15 år siden
Fint og velformuleret indlæg. Og jeg kan sagtens følge dig i dine argumenter. Jeg er blot ikke enig, når det gælder musikken fra 'There Will Be Blood'.
Dette er i sig selv en god idé. Effekten med vha. musikken at fjerne tilskuerens opmærksomhed fra billederne og understrege enten det groteske ved en situation eller det afsporede ved en persons handlinger eller sind, kendes også fra slutningen af David Lynch's film 'Blue Velvet', hvor den romantiske sang 'Love Letters' danner over-lægningsmusik til, ja, fylder hele lydbilledet i scenen
Det er ikke fordi jeg i en scene som den, hvor mændene rider gennem det smukke landskab, havde ønsket mig en idyllisk, optimistisk underlægningsmusik, for det ville jo ikke passe til den dystre historie. Nej, bare en mere neutral, rolig musik á la den, som der trods alt også er noget af frem til Daniel Plainview's første møde med Eli Sunday.
Her husker du så forkert. Scenen lige EFTER at Daniel Plainview har indviet olieborings-tårnet med alle byens indbyggere som tilskuere, har også et klassisk, blødere stykke musik som underlægningsmusik - og her er det så min EGEN hukommelse måske svigter mig, men jeg mener, der helt konkret er tale om det samme stykke musik, som du selv henviser til, og som starter lige efter filmens slutreplik. .... Ihvertfald var musikken disse to steder en kærkommen afveksling, og hvis der havde været en sådan afveksling flere steder, ville den larmende, disharmoniske musik have virket meget bedre og mere effektivt, når den kom i de scener, hvor den passer ind.
Jeg har nu altid syntes, at underlægningsmusikken i Kubrick's forskellige film passede perfekt til billedsiden. I 'The Shining' bruges György Ligeti's dystre, disharmoniske musik til at introducere bjergene og hotellet som et uhyggeligt sted, ligesom hans musik i '2001: A Space Odyssey' blev brugt til at fremhæve mystikken og det overnaturlige, muligvis farlige ved monolitten og den overjordiske sfære eller dimension, Dave Bowman rejser ind i tilsidst. .... Der er efter min mening slet ikke samme overforbrug af disharmonisk musik i nogen af disse to film som der er i 'There Will Be Blood', hvor den disharmoniske musik i flere tilfælde fortsætter over i rolige scener, selvom der ikke er et nærbillede af Daniel Plainview, og han heller ikke gør noget usympatisk, ligesom han der heller ikke sker noget af betydning, endsige gøres noget ondt eller ubehageligt.
Den film har jeg ikke set, men det lyder jo lidt som den geniale måde, han brugte kirkeorgelet på i 'For a Few More Dollars'. Men her passede kirkeorgelet til de vilde kameravinkler og nærbilleder, som Sergio Leone altid brugte i sine tre film med Eastwood og i 'Once Upon a Time in the West'. Både billedsiden og situationen var dramatisk, og derfor var kirkeorgelet det også. ... I 'There Will Be Blood' kan billedsiden i visse scener slet ikke leve op til musikken.
Læs min kommentar længere oppe vedrørende 'Blue Velvet'. ;-)
Iøvrigt en fantastisk version af det gamle Tears For Fears-nummer!
......................
Nå, men min konklusion er, at jeg synes, at den disharmoniske musik i 'There Will Be Blood' fungerede perfekt få steder, men var overdreven og for langvarig endnu flere steder, ja, i enkelte tilfælde endda direkte malplaceret. Musikken havde ingen grund til at forstyrre eller helt tage over så mange steder.
P.S. Har i øvrigt glemt i min anmeldelse at nævne, at jeg er ret vild med restaurant-scenen, hvor Daniel Plainview sidder sammen ved et bord, hvorpå de lidt større "kanoner", der har villet opkøbe Plainview's virksomhed, kommer ind. Daniel Day-Lewis er fænomenal i hele den scene!
#73 BN 15 år siden
Nå, der mangler lige ordene "med sin søn" i mit P.S. ... Ellers lyder det rimelig skizofrent! ;-)
#74 Michael Andersen 15 år siden
Fair nok. Det er også ved at være et stykke tid siden har jeg set filmen ;)
Det er jeg ikke enig i. Musikken fungerer perfekt, men jeg vil ikke sige at musikken typisk passer til billederne. Jeg synes det er mere reglen end undtagelsen næsten, for han brugte tit musikken til enten at overdrive, twiste, distancere, ironisere (etc.) en scene; Et par eksempler ud af mange: hovedpersonen i "A Clockwork Orange" der synger "Singing in the Rain" imens han og vennerne banker og voldtager. "We'll Meet Again" i "Dr. Strangelove" der spiller imens
De eksempler, du nævner, vil jeg også mene er ovre i den vilde ende. Altså overscoret eller fordrejet så det ikke "passer" til billederne, men alligevel giver menig fordi får de giver scenerne et helt andet indhold end hvad man umiddelbart ser på billederne.
Hotellet ser ikke særligt uhyggeligt ud, musikken giver uhyggen. Monolitten er også ufarlig, men musikken giver scenen et "hvad sker der lige her?"-element som går imod billederne af en "død" tingest.
Det er akkurat sådan musikken bliver brugt i "There Will Be Blood". Det er naturligvis bare endnu vildere - det er vi enige om. I slutningsscenen i brønden sker der f.eks. ikke en disse i lang tid selvom den ildevarslende musik har kørt hårdt på i flere minutter. At det bliver for meget for dig, er jeg helt med på, men jeg synes den utraditionelle ide med at bruge kontrastmusik er det samme som hos Kubrick. Udover kvantiteten er der ikke forskel.
#75 Michael Andersen 15 år siden
fårde giver scenerne et helt andet indhold end hvad man umiddelbart ser på billederne.#76 Highland Park 15 år siden
Men fine indlæg Michael! Jeg har endnu ikke set filmen, så jeg kan desværre ikke deltage i diskussionen, men jeg er spændt på, hvordan det vil virke på mig. :)
Kadann, hvis du læser dette, hvad synes du så om brugen af musik i filmen? I hører jo til de få, der ikke vælter bagover af begejstring over resultatet.
#77 Patriarch 15 år siden
Jeg ligger et sted midt i mellem. Jeg synes musikken fungerer og jeg kan godt lide den slags dristige tiltag hvor man tør noget nyt.
Dog tror jeg at min oplevelse af filmen havde været mere positiv hvis musikken i højere grad var mere "klassisk" filmmusik. Jeg tror min emotionelle forbindelse til personerne og historien ville have været forstærket. Man kunne sagtens have bevaret noget af det atonale - men det havde ikke skadet med noget tematisk ind over til f.eks. fader-søn relationen. Filmen er ret old-school lavet, og en old-school score ala f.eks. Godfather ville have været mere episk.
Som en lille side info kan jeg nævne at musikken blev komponeret før det meste af filmen. Så det er ret "on the money" hvis man føler musik og billeder lever hver deres liv.
#78 BN 15 år siden
Gode betragtninger, som mestendels er enig i. (Om det er rigtige strygere eller synthesizer dér i starten, ved jeg dog ikke.)
#79 Patriarch 15 år siden
Tak :)
Så kan vi begrænse kampen til én tråd af gange. :D
#80 BN 15 år siden