“There Will Be Blood” er betagende filmet med adskillige blændende sekvenser. Dens visuelle skønhed understøttes glimrende med Radiohead-guitaristen Johnny Greenwoods ukonventionelle og bemærkelsesværdige musik, der supplerer perfekt til den foruroligende stemning.
Filmen kulminerer i en slutning, der utvivlsomt vil dele vandene. Går den for langt og over i det rene overspil? Måske – den ligger i hvert fald lige på grænsen til det. Sker der her en udvikling, der er et urealistisk postulat? Næppe, for det forudsætter, at realisme har været filmens mål fra starten, hvilket ikke er tilfældet. Hvis man træder et skridt tilbage og betragter helheden, bliver det tydeligere, at filmen ender præcis, hvor den hele tiden har været på vej hen og uundgåeligt må ende. At se “There Will Be Blood” er som at se en trafikulykke udspille sig, som man ikke kan berøre eller forhindre. Man ved, det må og skal ende galt, men man kan ikke af al vold og magt tvinge sig selv til at kigge væk.
#61 filmz-spendabel 16 år siden
#62 Bony 16 år siden
Bevares, godt skuespil af Daniel Day-Lewis og især Paul Dano (Paul & Eli Sunday), flotte scenarier, (til tider) spændende historie som fortælles, flot fotografering og bla. bla. Det er de ting som også er blevet fremhævet af andre. Men, yderst groft sagt, har filmen så mere at byde på end dette?
Jeg synes ikke at denne film kan betegnes som et "mesterværk" i ordets fulde betydning.
Jeg smider 4/6 efter denne. Well, den er da go', men har bestemt set bedre.
EDIT: Ved nærmere eftertanke krøb karakteren sig op på et 4 tal. :)
#63 filmz-Bruce 16 år siden
Well, det synes jeg ikk' er så ringe endda ;)
Film er nu engang som vi oplever dem individuelt og personligt mener jeg, at TWBB fortjener al den hype, som TDK ikke fortjente!
#64 Bony 16 år siden
Du har ret. Det er klart at det er objektivt hvordan man ser og hører en film. Ligeledes er det jo med musik. Hype er noget andet men alligevel ikke en helt anden snak. For ligegyldigt om film er gode eller "dårlige", så er hype svært at sætte en finger på. Hype er præcis ligeså objektivt som smag.
Fx. så synes jeg at TDK's hype var fortjent, idet den ikke skuffede MINE forventninger men tværtimod gjorde selvsamme til skamme.
#65 filmz-Bruce 16 år siden
#66 filmz-DocDoom 16 år siden
TWBB havde jeg intet forhåndskendskab til udover Daniels D.L.'s Oscar, og filmens skæve aura med disharmonisk Radiohead-musik var en positivt overraskende, stemningspakket cocktail. Det er dog ikke en film, som jeg vil se igen og igen.
#67 BN 15 år siden
Filmen har en fin start, der introducerer os for Daniel Plainview (Daniel Day-Lewis) og hans jagt efter olie og rigdom. Gode minutiøse billeder fra arbejdet med at bore efter olie ude på den øde prærie. ... Men føj for en hysterisk, skinger musik - tydeligvis en synthesizer-lyd hvor pitch bender'en er på overarbejde. Nå, men musikken blev mere afdæmpet i de følgende scener ... lige indtil den hylende synthesizer igen blev taget i brug. Og fra det øjeblik vidste jeg bare, at jeg kunne forvente mere af denne musik.
Jeg har intet imod, at en film undervejs benytter disharmonisk, voldsom underlægningsmusik, da dette ofte kan virke yderst effektivt. Men hele vejen igennem en film? Nej tak! Den ene scene efter den anden blev ødelagt for mig af denne hysteriske musik, som ovenikøbet flere gange fortsatte uden afbrydelse fra den ene scene over i den næste. En af de værste steder var da et olietårn brændte: larmende højt slagtøj og disharmoniske instrumenter i en pærevælling, og det blev bare ved og ved, for tilsidst at stoppe, da
Nå, men hvad så med resten? Jo, Daniel Day-Lewis' præstation er helt fantastisk; hans mimik og kropsprog, og måske især hans fuldstændig uigenkendelige stemme. En sand tour de force! Skuespillet, billedsiden og klipningen er helt i top. Flot, flot arbejde.
Men historien interesserer mig ikke særlig meget, og det skyldes nok emnet og den ret ensidige (men naturligvis konsekvente) fokus på det dumme svin, som Daniel Plainview faktisk er, når man ser bort fra hans omsorg for sønnen. Og det sidste spring i tiden er simpelthen alt for brat. Hvad er der sket i mellemtiden mellem historiens parter? Hvorfor
Jeg bliver aldrig vild med film af den her slags, men det var en interessant oplevelse, mens den stod på. Og filmen havde været bedre uden den skingre OVER-lægningsmusik.
#68 filmz-Kadann 15 år siden
#69 BN 15 år siden
Nåja, jeg giver den 3 ud af 6 stjerner. ..... 2 stjerner for skuespillet og 1 for billedsiden.
#70 Michael Andersen 15 år siden
God underlægningsmusik kan også gå imod billederne, for at tage opmærksomheden væk fra hvad vi ser og over på noget andet. Når musikken er så distinkt og overdreven, som den er her, så har instruktøren ikke kun godkendt musikken men også overlagt brugt den til at forstyrre og fjerne tilskuerens opmærksomhed fra de smukke billeder og ind i den excentriske Plainviews hoved.
At gå imod billedsiden er en teknik og "There Will Be Blood" er nok det vildeste eksempel, jeg kender, men også det mest gennemførte. Det er faktisk kun det allersidste stykke musik i filmen (noget klassisk og blødere musik), som bryder denne ekstremitet af musik, der passer til hovedpersonens personlighed frem for at understøtte billedsiden og hvad der foregår der.
Stanley Kubrick var også god til at gå imod billederne med sine musikvalg: Ligeti og Pendereckis musik, som er i samme forstyrrende og disharmoniske stil med den i "There Will Be Blood", er også på overspil flere steder i "The Shining". Selv når der ikke sker noget kan musikken finde på at buldre og brage i direkte kontrast.
Andre eksempler er:
Ennio Morricone bruger et kirkeorgel i sit score til "Mission to Mars". Det er også tydelig over-lægningsmusik, som først virker malplaceret i en science fiction-film, men som passer godt sammen med filmens tema om spiritualitet.
Har du set reklamerne for "Gears of War"-spillene? De benytter sig af samme teknik med at bruge "malplaceret" musik, i dette tilfælde sange, til at skabe en anden effekt end typiske mere passende sange ville gøre.
[url= of War"[/url]
[url= of War 2"[/url]
Og effekten er den samme i "There Will Be Blood"; det er ret svært ikke at blive påvirket af den.