Paul Thomas Andersons “There Will Be Blood” er et uafrysteligt studium i besættelse og én mands tørst efter magt. Han portrætteres af Daniel Day-Lewis, der leverer en skelsættende præstation, som i allerhøjeste grad lever op til skuespillerens egne tårnhøje standarder. Og fortællingen er så stærk, billederne så storladne, lydsiden så solid og ensemblet så helstøbt, at Day-Lewis’ fandenivoldskhed aldrig afleder opmærksomheden fra filmens andre styrker. Blu-ray-udgivelsens AV-præsentation overgår dvd-udgivelsens ditto i enhver henseende. På trods af den beskedne portion ekstramateriale er skiven et must.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 tranberg 16 år siden

There Will Be Blood er min ULTIMATIVE yndlingsfilm; den er fantastisk!

Jeg er enig med denne anmeldelse for vildt, Blu-Ray udgivelsen er virkelig god, med en masse godt ekstramateriale i forhold til den alm. udgivelse, der kun har "Making Of" på sig.


The end is closest to the beginning
Gravatar

#2 JannikAnd 16 år siden

Ikke blot sidste års men en af filmhistoriens voldsommeste værker. Et sanse bombardement af en tour de force, der demonstrerer mediets potientiale i sådan en grad, at man efterlades med tømmermænd og følelsen af tæv, efter rulleteksterne.

På trods af vores fælles opfattelse af filmen, synes jeg, du skøjter lidt let over denne anmeldelse, Insider. I modsætning til dine øvrige anmeldelser, tror jeg næsten det kræver, at man har set filmen, hvis man skal begribe, hvorfor du finder denne film ekstra ordinær. Men det er også svært at sætte ord og trække formler ned over så komplekst et kunststykke.
Gravatar

#3 filmz-DocDoom 16 år siden

#2: Sprogets finesser er finurlige! Når du laver en så ubetydelig 'fejl' som et mellemrum i et sammensat ord - "ekstra ordinær" - får det faktisk den modsatte mening af det tilsigtede :-)

Nå, om filmen: 5/6
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#4 tranberg 16 år siden

#2
Som du selv siger, tror jeg ikke man forstår omfanget af dette ekstreme mesterværk før man har set det.
Jeg har den erfaring, at når jeg skulle fortælle den til mine venner og forklare dem hvilken indflydelse og magt den havde over een, endte jeg med at opgive, fordi There Will Be Blood simpelthen er for svær at skildre.

Pga endte jeg op med at sige, at jeg ikke kunne forklare følelsen af at se den, for det virkede ikke som en film, men nærmere som en sindstilstand.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#5 cansi 16 år siden

Som altid, er jeg fuldstændig enig med Insider om filmen. Jeg var en af de personer som foretrak There Will Be Blood frem for No Country en tand mere.
Gravatar

#6 tranberg 16 år siden

#5
Jeg havde helt og holdent troet, at There Will Be Blood ville vinde Oscar'erne, og blev meget overrasket over NCFOM's sejre.
I mine øjne var NCFOM en forrygende film, men TWBB var bedre med flere længder.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#7 JannikAnd 16 år siden

#3 - Er klar over "fejlen" og begår den bevidst. Det danske sprog er skørt, vi er jo de eneste med ord på seksoghalvtres stavelser :)

Men nok om det, jeg har fuld forståelse for anmeldelsen - selv ville jeg ikke vide, hvor jeg skulle starte.

Men hey, Dr. Doom, ryger fluen en smøg ved din side? :)
Gravatar

#8 filmz-Bruce 16 år siden

Må skrige med i kor. Det er en fantastisk film, med den vildeste enkeltmands præstation i mange år. Første gang jeg så den, var jeg overvældet og kunne nok ikke indse det fulde omfang af det jeg så. Anden gang var det en endnu større nydelse og formentlig vil man først realisere filmens "impact" i filmhistorien om 20-30 år. Mesterværk uden tvivl og i min bog også snittet bedre end NCFOM. Men så var der jo også lige Zodiac :)

Og om Blu-ray'ens kvalitet. Et billede som passer fuldstændig perfekt til filmens karakter. De mørke sekvenser er fulde af herlig filmgryn, da Plainview kigger op mod den mørke himmel med den brændende ild. En scene, som vil være neglet ind i historiske filmsekvenser i fremtiden (sammen med 4-5 andre i filmen). 5/6 for video og 5/6 for lyd.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#9 JannikAnd 16 år siden

#8 - "Zodiac"??? INFIDEL!!!
Gravatar

#10 filmz-Bruce 16 år siden

#9 Jep :) Men jeg er villig til at lave et "shootout" en dag :) Zodiac vs. There Will Be Blood. Det kan godt være sidstnævnte vil vinde mere og mere for mig, men jeg VAR blæst væk af Zodiac :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: