I rollen som Sam er Shia LaBeouf kæk og karismatisk som altid. Supermodellen Rosie Huntington-Whiteley har overtaget Megan Fox’ plads ved Sams side, og hendes indsats som den standhaftige Carly er bestemt ikke tosset, men turtelduernes flirt kunne ikke have virket mere påklistret. Det er en fornøjelse at se Patrick Dempsey trodse sit familievenlige image med en slesk præstation som Carlys chef, og Frances McDormand er et af filmens få humoristiske elementer, der faktisk fungerer, fordi hun underspiller og ikke skråler os i ansigtet. Tag ved lære, Bay. Men pudsigt nok er det de computerskabte maskiner og deres respektive stemmelæggere, som præsterer filmens bedste skuespil.
Jeg vil medgive, at selv de bedste actionfilms fortællinger er fattige på substans, men de kompenserer med charme, vovemod og karakterer, man enten elsker eller elsker at hade. De to første “Transformers”-film var lige så følelsesforladte som den gængse robot, hvorfor man blev fuldkommen ligeglad med alt og alle i dem. Men da det sidste opgør mellem de gode og onde transformers spidser til i “Transformers 3”, opnår filmen faktisk en emotionel slagkraft, der kort hensatte mig til barndommen og gav mig mod på at hive mine talløse Transformers-figurer ned fra loftet. Ærgerligt, at det skulle tage næsten tre hele film for franchisen at gøre den slags indtryk.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 1.
#1 Nicki52 13 år siden
Jeg giver den 4/6.
#2 chronaden 13 år siden
Slet ikke enig, syns den var absolut lige så ringe som 2'eren. Rosie er ligeså useless som Megan, hende og hendes opsvumende læber sku' holde sig til modelling.
Stadig alt for plat og klichéfyldt, dårligt skuespil og fyldt med lallende robotter og kvalmende jokes.
Enig i actionsekvenserne som du også siger er ALT for lange og ligegyldige, er ærgeligt når det eneste positive ved Transformer filmene (action delen), også keder én til sidst..
Eneste positive over 2'eren var historien som ikke var HELT så ridikuløs denne gang.
2/6
#3 Nicki52 13 år siden
Hun er da bedre end Megan. Megan var mga dårlig, men Rosie var ok. Men vi skal have hver sin mening. Synes den er meget bedre end toeren, men som sagt alt for meget action og ikke så mange platheder som toeren havde.
#4 Coffey Mug 13 år siden
Still shit tho! Transformers that is...
#5 Therien 13 år siden
Ja hvorfor? Og hvorfor er de 3 stjerner ikke rettet til en enkelt realistisk stjerne?
#6 The Insider 13 år siden
#7 Batsy 13 år siden
#8 Michael Andersen 13 år siden
#9 The Insider 13 år siden
#10 wiseguy 13 år siden