#61

Jeg giver dig ret med hensyn til en filmanmeldelse, jeg læser tit en anmeldelse, efter at have set filmen.

"Men hvis man finder noget som er endnu bedre end det som man først fandt, kan vel kun være en god ting?"

Ja, og alligevel nej. Jeg ser en film og elsker den! Så læser jeg bogen og finder den meget bedre, faktisk så meget bedre, at jeg synes instruktøren/manusforfatteren er talentløse fordi de har lavet en god bog dårlig. Så ville jeg ikke kunne holde ligeså meget af filmen, og heller ikke af den pågældende instruktør.

Tænk hvis mit idol (Spielberg), havde lavet en dårligere film ud af, f.eks Schindler`s List i forhold til bogen. Så vil jeg hellere leve i det uvisse.

# 25 Har netop genlæst Illiaden, og kan ikke helt få øje på det der kærlighed som du agiterer for er historiens kerne. Helena hader Paris, der i øvrigt er fed og fimset i bogen, og vil meget hellere tilbage til Menelaos SPOILER: Hvilket jo er stik modsat bogen. Jeg synes Troy er en god film, der dog på ingen måde lever op til sit potentiale, men den er absolut seværdig. Der er lavet uendeligt mange ting om i forhold til Homers forlæg, og i mange tilfælde er det nok bedre sådan, men ikke i alle.

#65

Jeg kan klart anbefale dig at læse Hobitten! jeg har ikke selv fået læst resten af bøgerne men ser det som et mål for sommerferien.

til #61 kan jeg godt se dit argument i at det kan være at bogen er bedre, og derfor en skam at gå glip af, men lige nu kan jeg bare ikke overskue at skulle have ødelagt Troy fordi jeg kan se at historien slet ikke passer... Men når begejstringen for filmen har lagt sig helt er det da muligt at jeg er mere åben for at læse historien :)

Syng os, gudinde, om vreden der greb Peleïden Achilleus, vreden, den fæle, som voldte Achaierne tusinde kvaler, (og) sendte behjertede sjæle af talrige helte til Hades.

Således indleder Homer sit epos "Iliaden", hvor digteren påkalder sin muse og meddeler digtets hovedtema, nemlig Achilleus’ vrede.

I Wolfgang Petersens nye storfilm "Troja", der netop for tiden har kronede dage i biograferne verden over, ser man en smuk bearbejdning af ovenstående epos, hvor netop hovedtemaet behandles ganske overbevisende.

Filmen har dog været udsat for voldsom kritik af såvel international som national presse. Den er bl.a. blevet kritiseret for den letfærdige omgang med det litterære ophav, og at guderne, der i Homers værk er aktivt deltagende, ikke er fysisk tilstede i Petersens film.

Hvis man har gjort sig den ulejlighed at læse rulleteksterne efter filmen, vil man blive gjort opmærksom på, at filmen er inspireret af Homers værk, og dermed ikke en stringent filmatisering af "Iliaden", hvilket dog ikke gør den mindre formidabel af den grund.

"Troja" er således et konglomerat af "Iliaden" og det romerske pendant-epos "Æneiden" af Vergil. Homer introducerer nemlig ikke den trojanske hest, indtoget i Troja eller for den sags skyld Æneas, der i slutningen af Wolfgang Petersens film ses flygte fra den brændende stad med sin fader Anchises støttende til sin skulder. Dette beskrives først i Vergils "Æneiden", der i anden sang af det grandiose epos netop beretter, at:

Trætte af krigen og Skæbnen der nægtede dem sejren, måtte Danaernes konger se årene rinde forgæves. Hjulpet af Pallas lod de en hest så stor som en bjegås tømre og klædte dens sider med høvlede fyrretræsplanker. Hjemfærden skulle den signe, var rygtet de satte i omløb. Bag dens blændede sider forstak de en trop af de bedste krigere valgt af loddet, og lastens vældige hulrum inde i bugen blev fyldt med svært bevæbnede krigsfolk.

Den oprindelige årsag til grækernes krig mod Troja, er Paris’ bortførelse af den skønne Helena. Ifølge mytologien skulle Paris afgøre et væddemål mellem de tre gudinder Hera – kone til Zeus, Afrodite og Athene. Han skulle udpege den skønneste af de tre og valgte Afrodite, der som belønning lod ham få den skønneste kvinde på jord, Menelaos´ hustru Helena. I filmen er det også denne bortførsel, der udløser krigen. Kun guderne er – klogelig – udeladt.

Agamemnon – den despotiske krigsherre – indgår også i andre relationer i filmen, end han gør i Homers værk. Således bliver han – ifølge sagnet – slået ihjel af sin hustru Klytaimestra, og ikke den underskønne Briseis.

Filmes slutning byder således på flere interessante fortolkninger af mytologien, og specielt en ganske specifik helt indtræder i slutningen på sin rette plads på Olympen, som den halvgud han er.
Se filmen og læs både Homer og Vergil – så får man åbnet sine øjne for mytologiens vidunderlige verden.

#69 Nej, du tager ikke fejl:)

Jeg kan tilføje, at det der med den Trojanske hest slet ikke nævnes i Iliaden med ét eneste ord – og kun meget sporadisk i en bisætning i Odysseen. Hvorimod det med hesten først og fremmest er en god historie der vandt udbredelse i middelalderen.

Men nu er det jo heller ikke Homers "Odysséen", der er fundamentet for Petersens filmatisering.

Omdrejningspunkt for "Odyséen" er jo også et helt andet!