Noomi Rapace var den centrale karakter i “Prometheus”. Længe har det været forventet, at hun vender tilbage til opfølgeren, som har fået titlen “Alien: Covenant”, men det bliver der ikke noget af. Rapace er færdig med “Prometheus”-universet.
Se også: ”Alien: Covenant” foregår 10 år efter “Prometheus”
Det er instruktør Ridley Scott, der nu bekræfter over for Indiewire, at Rapace slet ikke skal medvirke i “Alien: Covenant”.
Det har ellers forlydt, at hun ville medvirke i en mindre rolle, imens Michael Fassbender og Katherine Waterston tager sig af hovedrollerne. Der castes stadig efter resten af besætningen til skibet Covenant, men det bliver altså ikke Rapace, der kommer med ombord.
Der bliver i alt fire “Prometheus”/prequel-film, der leder frem til Scotts originale “Alien” fra 1979. Således kommer der to yderligere forhistoriefilm efter “Covenant”, inden forbindelsen til “Alien” er skabt.
“Alien: Covenant” får premiere 30. maj i 2017.
#1 Therewillbeblod 8 år siden
#2 Mr. Anderson 8 år siden
#3 David Munch 8 år siden
Men ja det var ærgeligt, synes hun gjorde det godt.
#4 Lauzzy81 8 år siden
Personligt syntes jeg godt nok at Prometheus var skuffende og havde sådan meget set frem til de lavede ALIEN 5 i stedet for!
#5 MetalMonstrum 8 år siden
Hvis man skal have ja-hatten på, så kan det vel næppe blive dårligere end Prometheus.
#6 eskithekid 8 år siden
#7 Silver666 8 år siden
Det er virkelig en skam hvis de gør det her.
#8 Lawman 8 år siden
Either way, så virker det som en fjollet beslutning ikke at bygge videre på den historie man startede, når det nu er besluttet at lave flere film inden for universet.
#9 Mads47 8 år siden
#10 Therewillbeblod 8 år siden
Altså hvis man ikke kunne lide Prometheus, har du ret. Jeg er en af de stakkels tåber, som godt kunne lide Prometheus og syntes at det virker som en for nem løsning, ikke at fortsætte historien...bedst som den blev interessant mod slutningen af film 1