Optagelserne er begyndt til den kommende prequel-serie i “Game of Thrones”-universet.
Det er omkring en måned siden, at HBO havde premiere på det sidste afsnit af “Game of Thrones”.
Men arbejdet er for længst gået i gang på en prequel-serie i samme univers, der foregår omkring 5.000 år før hændelserne i “Game of Thrones”, og som måske vil have titlen “The Long Night”.
Nu er optagelserne også begyndt på seriens pilot-afsnit, ifølge Entertainment Weekly.
Det foregår i Nordirland, der også var det sted, hvor størstedelen af “Game of Thrones” blev optaget. Det vides endnu ikke, om prequel-serien vil blive optaget i andre lande.
“X-Men: First Class”-forfatteren Jane Goldman står bag serien og har skrevet prequel-manuskriptet i samarbejde med “Game of Thrones”-skaberen George R.R. Martin.
Martin har tidligere bekræftet, at ingen fra “Game of Thrones” vil være med i den nye serie, og at der heller ikke er nogen jerntrone at kæmpe om – læs mere her.
Hvis pilot-afsnittet, der optages nu, bliver godkendt, kan serien udkomme i slutningen af 2020.
Men foråret 2021 menes at være mere sandsynligt, da det er deromkring på året, at HBO typisk har udgivet “Game of Thrones”-sæsonerne.
#1 HighFlyer15 5 år siden
#2 Johnny42 5 år siden
#3 Mejse 5 år siden
#4 Johnny42 5 år siden
Med den tid der er gået siden den sidste bog skulle skulle der da også helst gerne snart ligge noget klar.
#5 Mejse 5 år siden
plus med tiden siden sidste bog, burde serien for længst være færdig, tror ligesom alle normale "regler" er røget ud af vinduet for ham omkring det her :)
#6 OliverDK 5 år siden