Selvom den længe ventede filmatisering af “Hobbitten” endnu ikke har påbegyndt optagelser, og der stadig er hele to år, til filmen udkommer, kan filmmagasinet Empire i deres martsudgave fremvise et særligt forsidebillede dedikeret til filmen, der er forløberen til “Ringenes herre”-trilogien.
Billedet, der pryder forsidecoveret, forestiller den grådige Gollum, som er en af nøglefigurerne i det nye eventyr, der er historien om Bilbo Sækkers rejse og hans fund af den magtfulde ring, der senere vil afgøre Midgårds skæbne. Forsidebilledet kan ses her.
Instruktionen på eventyret, der vil strække sig over to film, foretages denne gang af Guillermo del Toro, mens manuskriptet igen er begået af Peter Jackson.
De to “Hobbitten”-film skal optages simultant, hvor den første vil være en direkte tilpasning af Tolkiens bog, mens efterfølgeren angiveligt vil bygge over fodnoter og kildemateriale, der skildrer det 60 år lange tidsrum mellem “Hobbitten” og “Ringenes herre: Eventyret om ringen”, den første del af den hyldede trilogi.
Del Toro udtaler til Empire: ”Hvad end ‘Hobbitten’ ender med at blive, bliver den i sidste ende nødt til glide glat over i den første film i trilogien. Vi bliver nødt til at respektere og følge den kosmologi og kanon, der blev etableret i trilogien.”
New Line og MGM planlægger at udgive de to “Hobbitten”-film i henholdsvis julen 2011 og julen 2012.
#1 Crash 15 år siden
#2 Léon 15 år siden
Er især glad for Del Toros sidste kommentar med at holde sig til stilen i Jacksons trilogi, så længe de gør dette mener jeg ikke det kan gå helt galt.
#3 BN 15 år siden
Det glæder mig at læse - og sætter mig i endnu større forventning. :-)
#4 Dragon_Claw 15 år siden
#5 filmz-Bruce 15 år siden
#6 chandler75 15 år siden
#7 filmz-Bruce 15 år siden
#8 filmz-Kadann 15 år siden
Clerks 2 er klart en film der skal ses flere gange. Da jeg så den i biffen, havde jeg meget svært ved at vænne mig til at se personerne i farver, men ved andet gennemsyn havde jeg vænnet mig til det og kunne nyde filmen på en anden måde.
Men nej, den er ikke helt i samme klasse som den første, men jeg finder den stadig voldsomt underholdende.
#9 filmz-chriss 15 år siden
#10 Buzz 15 år siden