Hvis man surfer meget rundt på nettet og samtidig interesserer sig for filmnyheder, har man formentlig allerede spottet en helt ny trend: Trailere til trailere. De består som regel af korte klip, der tilsammen varer under ét minut, og som reklamerer for den fulde trailer, der oftest kan ses få dage senere. Er du ikke fan af ideen, er der desværre dårlig nyt, for trenden forsvinder ikke foreløbigt.
Se også: Ny teaser-trailer til “Prometheus” viser nye klip.
Ifølge marketingchefen hos 20th Century Fox, Oren Aviv, blev den 30 sekunder lange teaser til teaseren for den kommende science-fiction film “Prometheus” set ikke færre end 29 millioner gange. Flere trailere ses nu på internettet end i biografen, og alene sidste år blev der set 5,3 milliarder trailere på verdensplan. Et tal, der forventes at stige i år.
Men dette lægger også pres på de mennesker, der klipper og redigerer trailerne. ”Folk har adgang til så meget PR-materiale på internettet, at der bliver sat en højere standard for, hvad der er, og hvad der ikke er, en god trailer”, forklarer Aviv.
Mange kritikere brokker sig også over, at trailere i dag afslører alt for meget og derved ødelægger filmenes overraskelser. Men forskellige tests har vist, at der er mindre chance for, at folk lokkes i biografen, hvis de ikke allerede ved, nøjagtig hvad de skal forvente.
Michael Kahane, som er medejer af selskabet Mojo, som redigerer trailere, fortæller: ”På nogle punkter er udsendelsen af traileren en lige så stor begivenhed som selve filmens premiere”.
Hvad mener du? Er du træt af de ultrakorte trailere, som blot fungerer som forsmag på andre trailere, eller er filmstudierne i deres gode ret til at gøre det? Afslører trailere for meget af filmenes fortællinger? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet
#1 Babo84 12 år siden
#2 Riqon 12 år siden
#3 Graversen 12 år siden
Tilgengæld kan jeg godt lide simple teasers, der alligevel ikke fortæller noget konkret, men giver et stemningsfuld indtryk af filmen.
#4 Richard Burton 12 år siden
#5 Ericmase 12 år siden
#6 moulder666 12 år siden
+1
Der findes intet værre end at se en 3½ minuts trailer og derefter tænke "nå - så har jeg da set den film!"
Jeg vil langt hellere have en ganske kort teaser, der intet andet gør end at slå stemningen an og give en "feeling" af, hvordan filmen bliver!
#7 Richard Burton 12 år siden
#8 Jayson P 12 år siden
#9 Rasputin 12 år siden
#10 the_paki_don 12 år siden
Som de vil? Det tror jeg vist ikke helt, at du mener... Eller i hvert fald har gennemtænkt.
EKSEMPEL:
Du ser en trailer til en actionfilm, hvor vi har en helt (ONE MAN), der render rundt omkring og smadrer folk og får ting til at eksplodere (ON A MISSION), mens han går væk fra eksplosioner, fordi han ikke har tid eller lyst til at se på sin ødelæggelse (TO SAVE THE WORLD). Og så bliver der stillet et essentielt spørgsmål fra trailerstemme fyren (WILL HE OVERCOME THE OBSTACLES?), mens man ser ham i en nervepirrende situation, hvor han måske kan dø... (YUP, HE WILL. HERE HE'S DRINKING DAQUIRIS WITH THE LOVE INTEREST, WHO HE SUCCESFULLY MANAGES TO BANG... TWICE).
Det her er nu aldrig sket, men det føles ofte som om, at vi får serveret for meget i trailers, som er hovedårsagen til, at jeg prøver at undgå dem så vidt som muligt.
Jeg gad egentlig godt vide, hvis der fandtes en hjemmeside, der havde en måling for, hvor spoilerific en trailer er, så man kan vurdere, om man vil se den eller ej?