På trods af nylige rygter om, at Ben Affleck ville indtage instruktørstolen på den kommende “Justice League”-filmatisering, kan Affleck nu selv udtale, at det bestemt ikke er tilfældet.

”Jeg arbejder ikke på ‘Justice League’. Et af problemerne med underholdnings-hjemmesider er, at de bliver nødt til at have noget at skrive om, og det er sådan rygter starter,” udtaler Affleck og fortsætter: ”‘Justice League’ lyder virkelig spændende, men det er ikke noget, jeg arbejder på.”

Se også: Warner Bros. vil have Ben Affleck til at instruere “Justice League”.

Den tidligere “Daredevil”-skuespiller har flere gange fået ros for sine evner som instruktør, senest for “The Town” fra 2010. Til efteråret kan han igen opleves som instruktør, når hans film “Argo” udkommer.

I stedet for Affleck er der så nu nye rygter om, hvem det i stedet kan være, der skal stå for filmen, og denne gang er det “The Matrix”-instruktørerne Lana og Andy Wachowski, der står for skud.

Wachowskierne skulle være ønsket ud fra arbejdet på deres kommende film “Cloud Atlas”, der har imponeret filmstudiet Warner Bros. og samtidig viser, at instruktørduoen kan klare at arbejde med et stort hold af skuespillere på en gang.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Siriak 12 år siden

I don't know man, er en Justice League film virkelig nødvendig? Jeg kunne godt lide tegnefilmene, men det her virker som om det bliver presset for hårdt på, ovenpå succesen med Avengers!
Burde DC ikke få etableret de enkelte helte lidt bedre før de begiver sig ud i det her? Avengers fungerede jo kun fordi mange af figurerne allerede var introduceret i deres egne film og derfor kun skulle have en intro. Hos DC er det jo kun Batman der for alvor er blevet populær (dog ikke lige min smag). Superman Returns gjorde jo ikke noget synderligt for den figur og Green Lantern var noget juks.. og har Christian Bale ikke også udmeldt at han ikke vil være en del af det?
De kunne selvfølgelig køre videre på TDKR hvis de kan hive JGL ind
Gravatar

#2 austerellis 12 år siden

Jeg er helt enig, karlerminven.

Jeg har svært ved at se en Justice League-film fungere, specielt uden introduktion af figurerne. Superman kan fint begynde fra ny og gør det jo også næste år, men så er der Wonder Woman, Batman, The Flash og måske Green Arrow/Aquaman/Martian Manhunter, som skal introduceres.

Vil en Wonder Woman-film være interessant? Kan man reboote Batman i en ny og anderledes stil allerede? Vil The Flash kunne bære en hel film? Jeg er ret skeptisk. Omvendt duede Thor-filmen egentlig fint, så måske de mere obskure helte godt kan bære en hel film, hvis de får det rette materiale at arbejde med.

Green Lantern er ikke nævnt for oven. Dette skyldes, at den film var så fornærmende ringe, at jeg kun så den færdig pga. Blake Lively. :)
Gravatar

#3 Kiksmann 12 år siden

@1 - Jeg er helt enig, der er for mange person som skal gennem en præsentation. Nu lykkes dette jo egentlig ganske godt med X-Men, men jeg tvivler dog på at der er nogen som gider det efter Avengers.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#4 Slettet Bruger [2554471060] 12 år siden

Jeg kan nu ikke se de store problemer med sådan en film. Man behøver jo ikke et forløb som med Avengers, Superman-film har eksisteret siden slutningen af 70'erne (og ældre), Batman har eksisteret i fornuftig for siden 1989 og Green Lantern har lige fået sin skabelseshistorie.

Der findes allerede en god portion animerede serier og film, der omhandler disse figurer og både Superman og Batman er nogle af de mest velkendte figurer på kloden, så hvorfor ikke bare springe ind og lave en film, hvor man ikke præsenterer de tre figurer og holder medlemstallet nede, ligesom da den animerede serie startede og så behøver man kun at præsentere Martian Manhunter, Wonder Woman, Aquaman og Flash, hvilket er til at overskue.

Publikum er jo ikke nødvendigvis total retarderede, så man behøver jo ikke at forklare alle figurer til mindste detalje, for at få dem til at fungere, det er jo kun et spørgsmål om fornuftig markedsføring, hvor man gør klart, at filmen ikke hænger sammen med de eksisterende film.

Bliver første film en succes, kan man så fylde flere medlemmer på i næste film, som fx. Green Arrow og Black Canary sammen, hvilket er lidt oplagt.
Gravatar

#5 Uncanny 12 år siden

Måske, måske ik. Hvis DC universet bliver præsenteret gennem den ny Superman film så måske. Eller måske ligesom Geoff Jones genskabte de nye Justice League, hvor ingen af superheltene kendte hinanden, men samlet sig mod Darkseid.

Men bare fordi superhelte fungere i comics virker de måske ik i filmens rammer. Marvel satsede og nu ser DC de samme muligheder.
"Eh, don't. Every joke, every pun, done to death, seriously".
Gravatar

#6 Riqon 12 år siden

Hvis de virkelig vil lave en Justice League, så håber jeg faktisk, de helt ignorerer hvad der ellers er lavet af film om de pågældende superhelte. En egen fortolkning af Batman, Superman, Green Lantern og hvem der ellers er med. Tror sagtens det kunne lykkes - lidt a la "Ocean's 11", bare med superhelte. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 Frederik 12 år siden

Riqon (6) skrev:
Hvis de virkelig vil lave en Justice League, så håber jeg faktisk, de helt ignorerer hvad der ellers er lavet af film om de pågældende superhelte. En egen fortolkning af Batman, Superman, Green Lantern og hvem der ellers er med. Tror sagtens det kunne lykkes - lidt a la "Ocean's 11", bare med superhelte. :)



Ville jeg også gerne se, men:

"Man of Steel To Spearhead Shared Universe Leading To Justice League Movie Starring Superman Henry Cavill"

http://movies.cosmicbooknews.com/content/superman-...
Gravatar

#8 Riqon 12 år siden

#7 -

Bummer.

The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 filmzkim 12 år siden

God headline og god artikel, der gør det fuldstændig klart, at det blot er rygter. :)
Gravatar

#10 Mister Marvel 12 år siden

ja, tror det vil være vanskeligt at lave sådan en film.

Men selvfølig, hvis følger new 52 , så kan de jo godt.
Ligesom beskerevet lidt i et af de andre indlæg , navnligt #5 .
Men tror det vil være bedst først at få en god superman film først........

Men hvis, og hvis så kunne det da fedt, med en film med jla, men så lad det være med mindre kendte helte, ikke kun superman og batman, nææ, hva med Dr.Fate, guy gardner, flame(Hende der kan forvandle sig til en green flamme) , Booster Gold, Cap.Atom, og Martian Manhunter, og naturligvis wonder-woman......
Se det kunne blive en spændene film....
Og skurken skulle selvfølig være Darkseid.

Men det får vi jo at se
„Be who you want to be, not what others wants to see.``

Skriv ny kommentar: