Under promoveringen af “Avatar” blev James Cameron spurgt omkring McG’s “Terminator Salvation”, der i denne måned er udkommet på dvd og Blu-ray.
Cameron kunne i den forbindelse afsløre, at han i sin tid solgte rettighederne til “Terminator”-franchisen for en enkelt dollar for at få mulighed for at instruere den første film, dengang han endnu var et ukendt navn i Hollywood – hvilket han i dag fortryder.
”Hvis jeg havde en lille tidsmaskine, og jeg kunne sende en tweet tilbage, ville det være: ‘Sælg ikke!'” fortæller Cameron.
Om McG’s film siger Cameron: ”Den føltes ikke helt som en genopfindelse… Det, vi gjorde med den anden film, var at genopfinde den første film fuldstændig… Vi gjorde Terminatoren god og fandt på et helt nyt koncept til skurken – det føltes friskt. Jeg syntes ikke, at den fjerde film var frisk nok.”
Cameron mener også, at “Terminator Salvation” føltes mindre autentisk, fordi Arnold Schwarzenegger ikke rigtig var med.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Terminator Salvation”.
#51 BN 14 år siden
Ali kazes da Avatar ima losu istoriju?