Under promoveringen af “Avatar” blev James Cameron spurgt omkring McG’s “Terminator Salvation”, der i denne måned er udkommet på dvd og Blu-ray.

Cameron kunne i den forbindelse afsløre, at han i sin tid solgte rettighederne til “Terminator”-franchisen for en enkelt dollar for at få mulighed for at instruere den første film, dengang han endnu var et ukendt navn i Hollywood – hvilket han i dag fortryder.

”Hvis jeg havde en lille tidsmaskine, og jeg kunne sende en tweet tilbage, ville det være: ‘Sælg ikke!'” fortæller Cameron.

Om McG’s film siger Cameron: ”Den føltes ikke helt som en genopfindelse… Det, vi gjorde med den anden film, var at genopfinde den første film fuldstændig… Vi gjorde Terminatoren god og fandt på et helt nyt koncept til skurken – det føltes friskt. Jeg syntes ikke, at den fjerde film var frisk nok.”

Cameron mener også, at “Terminator Salvation” føltes mindre autentisk, fordi Arnold Schwarzenegger ikke rigtig var med.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Terminator Salvation”.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#1 Christian Voldborg 14 år siden

Jeg er fuldstændig enig i Camerons synspunkter. Når det så er sagt, så var jeg en af dem, der syntes godt om "Terminator Salvation". Vældig underholdende actionfilm med to dygtige skuespillere i hovedrollerne. Meget er blevet sagt om McG, men han er nu ret dygtig til at sætte storslåede actionscener op.
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#2 filmz-Bruce 14 år siden

Christian Voldborg (1) skrev:
Meget er blevet sagt om McG, men han er ny ret dygtig til at sætte storslåede actionscener op.


Helt fraværende det middelalderlige koncept ... spænding!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#3 Christian Voldborg 14 år siden

Scenen mellem tankstationen og broen er et eksempel på, hvad McG er god til. Havde Cameron instrueret selvsamme scene, havde folk ædt den råt.
Filmnørder, bøj jer i støvet for Christopher Nolans "Inception"...
Gravatar

#4 PredatorX 14 år siden

bruce (2) skrev:
Helt fraværende det middelalderlige koncept ... spænding!


Jeg må erklære mig enig.

Christian Voldborg (3) skrev:
Scenen mellem tankstationen og broen er et eksempel på, hvad McG er god til. Havde Cameron instrueret selvsamme scene, havde folk ædt den råt.


Enig.

Men Cameron havde også forud for den scene fået publikum til at følge de enkelte karakterer. Det er ikke noget McG magter desværre.

Avatar er jo et tydeligt bevis på at Cameron er en action instruktør der laver karakter drevne film.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#5 Kaversmed 14 år siden

Camerons udtalelser er bare en pæn måde at sige "Terminator Salvation var en spand lunken lort".

Filmen stank virkelig på alle tænkelige måder, kun musikken til opening credits var fed.

Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#6 PredatorX 14 år siden

Kaversmed (5) skrev:
Camerons udtalelser er bare en pæn måde at sige "Terminator Salvation var en spand lunken lort".

Filmen stank virkelig på alle tænkelige måder, kun musikken til opening credits var fed.


:-D
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#7 filmz-Bruce 14 år siden

Christian Voldborg (3) skrev:
Scenen mellem tankstationen og broen er et eksempel på, hvad McG er god til. Havde Cameron instrueret selvsamme scene, havde folk ædt den råt.


Som #4 nævner, så nytter det jo ikke noget at være god til action og være tabt bag en vogn, når det kommer til karakterudvikling og opbygning af spænding. Han er en advarsel fra MTV land.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#8 Nicki52 14 år siden

Glæder mig som en sindsyg. Nu bliver de rigtig gode. McG har sans for effekter, mens Cameron har sans for skuespil og stor instruktion.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#9 jackie-chan 14 år siden

helt enig, det er Arnold Schwarzenegger som er terminator, en terminator film uden Arnold er ikke det samme :(
Gravatar

#10 Lord Beef Jerky 14 år siden

#8 Du siger simpelthen at McG er en større effektmager end Cameron? Hold da op for en udtalelse. Cameron er jo netop den instruktør i Hollywood der sætter nye standarder for effekter, hver gang han laver en ny film.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: