Manden bag de to succesfulde og langvarige tv-serier “Buffy The Vampire Slayer” og “Angel”, Joss Whedon, har ikke haft heldet med sig de sidste par år.
Med serien “Firefly” stod Whedon til at have en ny succes på hånden, indtil alting gik galt, og serien ikke engang nåede at færdiggøre første sæson. Efter stor fanrespons kom der dog så endelig en film – som så til gengæld ikke klarede sig nær så godt som forventet.
Nu er Whedon så vendt tilbage med endnu en ny serie, “Dollhouse”, som også har haft en hård start. Ikke nok med at serien har været placeret om fredagen, som er kendt for at give serier dødsstødet, så har der også været problemer med nogle dårligt sammensatte pilot-afsnit samt at “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”, som ligeledes klarer sig skidt, har været på lige før “Dollhouse”.
Alt dette til trods forbliver Joss Whedon dog positiv, og han regner med, at selvom det har været en hård start, så vil serien få en sæson til. Whedon udtaler, at folkene fra tv-kanalen Fox er positivt indstillet og synes, at serien klarer sig fint, selvom den ikke har overvældende høje seertal.
Flere folk inden for branchen forventer dog stadig, at både “The Sarah Connor Chronicles” og “Dollhouse” får kniven, da de to serier har klaret sig langt under forventningerne og har fortsat med at tabe flere og flere seere igennem sæsonen.
#1 krqll3 15 år siden
#2 DarkLight 15 år siden
#3 David Munch 15 år siden
#4 simonselvfed 15 år siden
Jeg må nu også indrømme at selvom Dollhouse er okay, så er det ikke Whedon, når han er bedst. Der er simpelthen for få gode karakterer og dem der er, er ikke de bedste skuespillere... Derfor er det lidt træls i længden, når der ikke er mere main storyline end der er.
Jeg kunne godt forestille mig at detektiven/betjenten/agenten kunne blive interessant, han er i hvert fald den bedste skuespiller i serien.
Jeg er også lidt spændt på, hvor Whedon vil trække den henad, så den ikke kommer til at minde for meget om enten Dark Angel eller en tynd kop Alias.
#5 gi-jones 15 år siden
#6 colaholic 15 år siden
#7 Riqon 15 år siden
#8 The_Real 15 år siden
Sæson afslutningen (episode 12) vil blive sendt, men det 13. afsnit (som et et ekstra afsnit) bliver måske ikke.
Fox (TV-kanalen) bestilte oprindeligt 13 afsnit, men var ikke tilfreds med Pilot afsnittet, så Joss Whedon og co. blev bedt om nye pilot afsnit, og fik dertil lov at klippe det skrottede afnit op, og benytter bider af det her og der. Derved blev der kun produceret 12 afsnit til TV-kanalen Fox.
Men 20th Century Fox, der står for DVD udgivelsen, har kontrakt på 13 afsnit, derfor blev et 13. afsnit produceret også.
#9 Girovar 15 år siden
#10 nygaardpetersen 15 år siden