Filminstruktøren Kathrine Windfeld er død efter kort tids sygdom. Det skriver Politiken.
Se også: Robin Williams død efter formodet selvmord.
Efter at den 48-årige instruktør begyndte at føle sig utilpas mellem jul og nytår, fik hun konstateret en kræftsvulst i hjernen. Umiddelbart efter måtte lægerne meddele, at der intet var at gøre. Hun kom på hospice, og er nu altså gået bort.
Kathrine Windfeld blev uddannet filminstruktør fra den traditionsrige filmskole i Lodz i Polen, og efterfølgende tog hun en mastergrad i filmproduktion ved universitetet i Leeds.
Hun var instruktørassistent for henholdsvis Ole Christian Madsen og Niels Arden Oplev på ”Edderkoppen” og “Rejseholdet” i år 2000, samt på spillefilmen ”Nordkraft”.
Windfelds gennembrud kom, da hun for svensk fjernsyn instruerede tv-serie-filmatiseringen af Hanne-Vibeke Holsts roman ”Kronprinsessen” i 2005. Den blev en enorm succes, såvel i Sverige som Danmark og nomineret til en Emmy-pris.
I 2009 instruerede hun spillefilmen ”Flugten”, baseret på Olav Hergels populære roman af samme navn.
Kathrine Winfeld efterlader sig en søn.
#1 Nagash 9 år siden
#2 Den fede 9 år siden
#3 KEiZ 9 år siden
øv...